Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Frankrig
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 14.635
: :
Fourier, Charles
Charles Fourier

Fourier (1772-1837), fransk utopisk socialist, nævnes gerne sammen med Saint-Simon og Robert Owen. Fourier førte en anonym tilværelse som kontormand og handelsrejsende, men brugte de ledige stunder i et strengt reguleret ungkarleliv til at skaffe sig usystematiske, men store kundskaber og til at udleve nogle af sine politiske drømme i bogform. Hans bøger er tilsyneladende præget af vild uorden, med et sjældent ejendommeligt sprog og spækket med forudsigelser og en stormandsgalskab, som mere end en gang sikrede ham stemplet «gal». Som hovedværk nævnes sædvanligvis «Teori om den universelle enhed» (1838), udgivet i sin første form og med en anden titel i 1822.

Efter skuffelsen over den franske revolutions terror og abstrakte lighedsidealer udviklede han tanken om fredelig samfundsændring gennem mønstereksperimenter, store kollektiver, som han kaldte phalanstères (inspireret af ordet «falanks») og bestod af ca. 1800 mennesker.

Fourier gik ud fra en teori om behovstilfredsstillelse: Personlige lyster skal udleves i højeste mulige grad. Undertrykkelse af seksuelle og andre lystbehov vil bare føre til fordrejede og destruktive personligheder. (Hans forudsigelser her er ikke uden slægtskab med moderne fascisme-teori om betingelserne for autoritære personlighedstræk.) Han så kun få farer ved kollektiv lystudfoldelse - i modsætning til den rent private. Det gjaldt om at uddybe og forfine de sanselige glæder, bl.a. ved at give «gastronomien» (videnen om mad) høj status. Sansen for forfinet nydelse og smag ville være den sikreste garanti for, at menneskene arbejdede kvalitetsbevidst, og størsteparten af arbejdet skulle netop gælde fødevareproduktion. Denne produktion skulle i hovedsagen organiseres som intensivt havebrug med en mangfoldig specialisering, som tillod folk at skifte mellem en række forskellige aktiviteter hver dag. Udviklingen af sanselighed og arbejdsglæde hos børn viede Fourier stor opmærksomhed.

Vægten på det personlige liv gjorde, at Fourier også beskæftigede sig meget med forholdet mellem kønnene. Historisk kendt er hans udtalelse: «Udvidelsen af kvindernes rettigheder er det generelle princip for al social fremgang» (Théorie des Quatre Mouvements, 2. udgave Paris 1814, side 195).

Fourier gik ind for en kombination af mindsteløn og aktier i phalanstére-systemet. Planen for organiseringen af det kollektive forbrug gjorde, at nogen sammenlignede den med planen for et hotel, mens Karl Marx fik associationer i retning af bordel.

Efterfølgerne lagde han mere vægt på produktionsmåde og kooperativ organisationsform end på den psykologiske behovsanalyse. Fourier fik stor praktisk betydning for mange stor-kollektiver i USA i 1850- og 60-erne og opnåede en ideologisk renæssance i 1880- og 90-ernes Frankrig og Spanien. I de senere år har hans civilisationskritik og dele af hans utopiovervejelser atter mødt interesse.

E.R.


Litteratur

C. Fourier: Samlede verker, på fransk i 6 bind 1841-45.
Design for Utopia. Selected Writings of Charles Fourier, New York 1971.
H. Lefebre (red.): Actualité de Fourier, Paris 1975.
G. Gunnarson: De store utopisterna II, Stockholm 1973.
D. Dahlerup: Socialisme og kvindefrigørelse i det 19. århundrede, Grenå 1973.