Eisner, Kurt

Kurt Eisner (født i Berlin, 15.maj 1867 - død i Monaco, 21. februar 1919), tysk socialistisk politiker, søn af en jødisk uniformsfabrikant, leverandør til hoffet i Berlin. Studerede filosofi og litteratur, blev kendt som liberal journalist, pga. en retssag om majestætsfornærmelse i 1897. Medlem af Socialdemokratiet, især aktiv som skribent, talsmand for en etisk socialisme, inspireret af teoretisk «neokantisme». Beskyldt for at være reformist, men var på dette tidspunkt også med til at agitere for antimilitarisme sammen med partiets mest radikale fløj. Efter den første «fascination» af krigen i 1914, udviklede han sig hurtigt til at være pacifist og var i 1917 med til at stifte USPD. Spillede en hovedrolle i den bayerske revolution i 1918, blev præsident og udenrigsminister i den Bayerske Folkerepublik, hvor han fastholdt visionerne om en demokratisk republik på lokalt plan, med en stærk politisk og professionel basis i rådsbevægelsen og på pantysk niveau, inden for de forenede tyske stater, der også omfattede Østrig.

Eisner blev myrdet af højreekstremisten, grev A. von Arco auf Vally, og var ved sin død en vigtig politisk personlighed. Hans synspunkter vedrørende det tyske ansvar for udbruddet af den 1. Verdenskrig og hans søgen efter en løsning på problemerne omkring krigsfangerne, der var blevet udsat for mishandling, som han formulerede på Socialistisk Internationales kongres i Bern, februar 1919, spillede også en vigtig rolle. Det socialdemokratiske dagblad «Vorwärts» havde som overskrift på sin kommentar den 12. februar 1919: «Kurt Eisner imod de tyske krigfanger».

E.P.

Sidst ajourført 1/5 2002

Leksikon for det 21. århundrede