 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Herri Batasuna
Herri Batasuna (HB - Folkets Enhed, 1978-2001). Baskisk politisk bevægelse, der deltog i valg i det sydlige Euskal Herria indtil 1998 og blev endeligt nedlagt i 2001, hvor den nye organisation Batasuna fulgte efter.
HB blev dannet i 1978 som en valgalliance af de folkelige kræfter i Baskerlandet, som ikke anerkendte den spanske forfatning, der blev vedtaget i 1978. Den spanske forfatning blokerede mulighederne for baskisk selvstændighed. HB kæmpede for baskisk selvstændighed og socialisme. HB fik gennem de tyve år mellem 10-18 % af stemmerne i det sydlige Euskal Herria (den spanske del), de har haft valgte medlemmer af både det spanske parlament, parlamenterne i Gasteiz og Iruña, kommunalråd og i en periode også i EU-parlamentet. Da de hverken anerkendte det spanske overherredømme eller Baskerlandets deling, deltog de ikke i det politiske spil i det spanske parlament og heller ikke i fuldt omfang i de to regionale parlamenter. I det spanske parlament mødte de kun op ved særlige lejligheder, f.eks. for at stemme mod Maastricht-traktaten. I byrådsarbejdet deltog de derimod i fuldt omfang, og havde også en del steder borgmesterposten. Simpelt hen fordi de nogen steder fik tæt på halvdelen af stemmerne.
I 1997 blev HB's ledelse på 22 medlemmer kollektivt idømt 7 års fængsel for i valgkampen i 1996 at ville have vist en video hvor ETA fremlagde sit fredsforslag: «Demokratisk Alternativ» (se ETA). HB samlede til nogen af deres største demonstrationer efter fængslingerne, med tæt på 100.000 i Bilbo's (Bilbao's) gader. De 22 blev først frigivet i juli 1999, efter at en appelret havde erklæret dommen fra 1997 for forfatningsstridig.
Op til valget i 1998 til parlamentet i Gasteiz, som styrer de tre provinser Gipuzkoa, Bizkaia og Araba, overvejede den spanske regering åbenlyst at forbyde HB. På den baggrund valgte bevægelsen at danne en ny valgblok under navnet Euskal Herritarok (Baskiske Borgere). HB fortsatte som organisation og var også den helt afgørende kraft i EH, som dog også samlede andre baskiske venstrekræfter. EH fik det hidtil bedste valg for den baskiske venstrefløj - med 18% af stemmerne.
HB har fra starten haft sit udgangspunkt i KAS-alternativet som også har været grundlaget for ETA og en række andre politiske organisationer. HB har ikke deltaget i den væbnede kamp, men har kæmpet for de samme mål med andre midler. De har anerkendt den væbnede kamps betydning og ikke villet tage stilling til enkeltaktioner. På den baggrund er de blevet beskyldt for at være «ETA's politiske gren», hvilket de ikke betragter sig selv som. HB ser sig selv som en del af samme befrielsesbevægelse - i bred forstand - som ETA og en række andre organisationer.
HB har ikke været organiseret som er traditionelt parti, men som en bevægelse uden et egentligt medlemskab. I HB's lokale enhed - komité - kunne alle i princippet møde op og deltage. Her koordineredes kampen inden for forskellige områder, både den folkelige kamp og den parlamentariske. Disse lokale komiteer valgte repræsentanter til regionale og landsdækkende ledende organer. HB holdt således ikke kongresser, men spredte debatten ud lokalt, når større politiske beslutninger skulle drøftes.
Sidst ajourført: 12/5 2004
Læst af: 32.758