 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Koestler, Arthur
 |
| Arthur Koestler |
Koestler (1905-83), ungarsk-engelsk forfatter og journalist, som i sin egenskab af frafalden kommunist har spillet en vigtig rolle i efterkrigstidens antikommunisme.
Arthur Koestler blev uddannet ved den tekniske højskole i Wien. I 1927 blev han knyttet til den liberale tyske Ullsteinkoncern, som Mellemøsten-korrespondent (1927-29). Efter forskellige journalistjob blev han udenrigsredaktør af «B. A. am Mittag» (1931). Han deltog som eneste journalist på luftskibet «Graf Zeppelins» arktiske ekspedition sommeren 1931.
Efter indmeldelse i det tyske kommunistparti (KPD) i 1931 tog han i foråret 1932 afsked med sit job, blev cellemedlem i Berlin og deltog i valgkampen sommeren 1932. Han rejste til Sovjetunionen (1932-33) som korrespondent for 20 (borgerlige) vestlige aviser. Efter Hitlers magtovertagelse flyttede han til Paris, hvor han arbejdede for Willy Münzenberg - Kominterns propagandachef for Vesteuropa - og som ulønnet chef for Instituttet for studier af Fascismen (INFA). Efteråret 1936 og foråret 1937 var han i Spanien som «New Chronicles» korrespondent. I Malaga blev han arresteret og sad som dødsdømt i enecelle 3 måneder i Sevilla. Han blev løsladt efter internationalt pres. I 1938 meldte han sig ud af KPD. Efter krigsudbruddet i 1939 blev han sendt til koncentrationslejren Le Vernet, men blev løsladt i foråret 1940 og flygtede til England, hvor han blev engelsk statsborger. Efterhånden var han blevet international kendt som journalist, romanforfatter og politisk skribent.
De politiske skrifter omfatter bl.a. den meget positive Sovjetbog «Røde dage og hvide nætter» (1933), den stærkt kritiske «Fascismens massemord i Spanien» (1936), den desillusionerede essaysamling «Yogien og kommissæren», bidraget i R. Crossmans bog «Guden som svigtede» (1950) og fremtidsromanen «Længslernes tid» (1951). Fængselsopholdet i Spanien skildres i «Dialog med døden» (1938) og koncentrationslejropholdet i «Jordens bærme».
Tyngdepunktet i det skønlitterære forfatterskab er «Gladiatorerne» (om slaveoprøreren Spartacus), «Mørke midt på dagen» (om gammel-bolsjevikken Rubasjov og Moskvaprocesserne), «Ankomst og afrejse» (om ekskommunisten og flygtningen Peter Slavek). Disse 3 romaner som Koestler kaldte en romantrilogi om revolutionens etik, stiller spørgsmål ved politisk magtanvendelse og ydre nødvendighed og lægger vægt på det indre menneske og overensstemmelse mellem midler og mål.
Et tydeligt træk i de selvbiografiske «En pil i det blå» (1953) og «Den usynlige skrift» (1954) er, at omtalen af politiske begivenheder blegner mod skildringen af forfatterens mange opgør med fortiden og satsning på noget nyt, hans stadige vaklen mellem alternativer som kontemplation/handling, indre/ydre liv, det tragiske/det trivielle er præget af usikkerhed og tvivl.
Koestlers gode formuleringsevne, journalistisk såvel som litterært, hans vidtstrakte erfaringer og omfattende kundskaber, hans idealisering af en «ny» bevægelse en gang i fremtiden, hvor målene og midlerne er identiske, har givet ham en position som den typiske hjemløse europæiske intellektuelle, og har givet hans antikommunisme stærke indslag af antimarxisme og antirationalisme, som delvist overskygger en berettiget kritik af kommunistisk politik.
Hans populærvidenskabelige forfatterskab omfatter bl.a. «I kæmpeøglens fodspor», «The Act of Creation» og «Sagen dr. Kammerer». Et opgør med Gandhis filosofi som livsfjern og umulig at omsætte i praksis findes i «Mahatma Gandhi. Yogien og kommissæren».
Sidst ajourført: 16/6 2008
Læst af: 40.911