Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Mead, Georg Herbert

Georg Mead
Georg Mead

Mead (1863-1931), nordamerikansk filosof og socialpsykolog. Georg Herbert Mead studerede filosofi og psykologi i USA og Tyskland og arbejdede som professor i filosofi ved Universitetet i Chicago.

Under stærk påvirkning fra Darwin og Hegel er Mead optaget af udvikling. Hans perspektiv er ikke menneskets artshistoriske udvikling, men dets udvikling fra biologisk individ til samfundsindivid. Meads mest originale bidrag er hans detaljerede analyse af hvordan individets bevidsthed om sig selv bliver gjort mulig gennem socialisering.

Meads synspunkt er, at det at have holdninger til sig selv og andre er adfærdsformer, som kun er blevet mulige ved, at mennesket socialiseres. Mead stiller spørgsmålet om, hvordan mennesket kan udvikle bevidsthed om sig selv, og han tager udgangspunkt i, at et af kendetegnene ved denne selvbevidsthed er, at mennesket kan betragte sig selv på samme tid - både som objekt og som subjekt. For at kunne gøre dette forudsætter det, at man kan spille andres rolle. Man ser på sig selv, som andre ser på en selv.

For at kunne spille andres rolle forudsættes kommunikation. Kommunikation med andre tager udgangspunkt i det der er fælles for os: Sproget og udtrykkene, som kan opfattes på samme måde af en selv og af andre. Mennesket er det væsen, der har evnen til at spille roller. I spil er denne rolle blevet generaliseret. Rollespillet har som grundlag, at man forventer, at de andre der deltager i spillet, spiller de samme roller eller følger spillets regler. Dette regelsæt kalder Mead «den generaliserede anden».

Et fænomen som bevidsthed bliver ifølge Meads analyse ikke indre egenskaber ved individet, men er baseret på forholdet mellem individet og miljøet, i menneskets sociale handlinger. Gennem dets handlinger genskaber individet samfundet for sig selv. Men ikke bare genskaber det og tilegner det sig samfundet. Det er også individet, der skaber og forandrer samfundet og dermed også sig selv. I denne analyse er ligheden med Marx tydelig, selv om Marx ikke foretog en så detaljeret analyse af dialektikken mellem individet og samfundet. I spørgsmålet om samfundsforandring er forskellen til Marx imidlertid tydelig. Mead har ringe forståelse for samfundets politiske og økonomiske sider. Mead vil skabe den nødvendige forandring gennem uddannelse, sociale reformer og videnskab. I uddannelsen skal individet lære at forstå andre, i videnskaben skal de nye ideer opstå, som gennem deres indbyggede fornuft vil overbevise samfundets medlemmer om, at sociale reformer er nødvendige og nyttige. Mead publicerede ikke særligt meget i sin levetid. Kun nogle få artikler var tilgængelige. Efter hans død blev notater, upublicerede artikler og forelæsninger samlet af hans elever og udgivet som fire bøger: «Bevidsthed, ego og samfund», «Tankeretninger i det nittende århundrede», «Handlingens filosofi» og «Det nærværendes filosofi». Det er således blevet Meads skæbne, at de der har benyttet ham, har benyttet brudstykker og løsrevne begreber. Dette har været mest typisk indenfor sociologien, hvor hans indflydelse har været størst. For den generelle psykologi har han ikke haft større betydning, og hans påvirkning af socialpsykologien er overvejende foregået indirekte via sociologien.

De største lighedspunkter med Meads problemstillinger og analysemetoder finder vi der, hvor påvirkningen fra Mead overhovedet ikke har været til stede. Ligheden mellem Mead og Piagets og Werners udviklingspsykologi er påfaldende. Lighedspunkterne er ligeledes mange med Husserl, Sartre og Merleau-Ponty og også den senere Wittgenstein.

R.L.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Psykologi

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 75.067