Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Overvågning i Norge

Overvågningspolitiet i Norge blev i sin nuværende form opbygget fra 1947 efter instruks fra daværende justitsminister Oscar Christian Gundersen. Leder af opbygningen var Asbjørn Bryhn, som også var leder af dette særpoliti frem til 1966. Han kunne bygge på erfaringer, som politiet havde fra overvågningstjenesterne i 30'erne, samt egne erfaringer som leder af et overvågningsapparat organiseret fra Stockholm under 2. verdenskrig.

I begyndelsen havde dette særpoliti få ressourcer. Men ved starten på den kolde krig (1949-50) fik Overvågningspolitiet tilført hele 120 nye stillinger. Senere har bemandingen været nogenlunde konstant, og i dag arbejder omkring 260 politifolk i heltidsstillinger, fordelt på landets 52 politikamre. Halvdelen af disse arbejder i Oslo, hvor også den centrale ledelse - Overvågningscentralen - er placeret. Endvidere findes der 5 landsdelscentraler. Dette giver imidlertid ikke noget fuldstændigt billede af det totale overvågningsapparatet; Udover de 260 kommer de mange kontaktpersoner og rapportører på arbejdspladser, skoler, i pressen, de politiske organisationer m.m.

Overvågningstjenesten har overvejende været rettet mod national oppositionel og samfundskritisk virksomhed. I instruksen for tjenesten som var gældende helt frem til 1977 hed det, at Overvågningspolitiet skulle kortlægge og holde opsigt med personer, grupper og organisationer, som kunne tænkes at drive «efterretningsvirksomhed, propaganda, infiltration, sabotage og attentater m.v. for at svække landets forsvar og almindelige modstandsevne».

Overvågningschef Asbjørn Bryhn har påpeget, at det at være aktiv NATO- eller EF-modstander - drive propaganda - er virksomhed som bidrager til «at svække landets forsvar og almindelige modstandsevne», og skal overvåges. Politiet har derfor gennem alle årene overvejende rettet sin virksomhed mod aktiviteter og synspunkter, som har været kritisk overfor det bestående samfund. Overvågningsarbejdet har derfor været rettet mod socialister, kommunister, solidaritetsarbejdere, forsvarskritisk virksomhed, fagbevægelsen m.m.

Gennem hvervning af rapportører og agenter i organisationerne og på arbejdspladserne har politiet kunnet få tilgang til informationer om den indre aktivitet i de enkelte progressive organisationer og den aktivitet som deres medlemmer udviser. Også infiltration har været en acceptabel metode for Overvågningspolitiet. Gennem samtlige år har der eksisteret et tæt samarbejde mellem ledende personer i Arbejderpartiet, LO og Overvågningspolitiet. I adskillige år eksisterede der et udbygget selvstændigt landsomfattende net af rapportører indenfor Arbejderpartiet og LO. Politiet og Arbejderpartiledelsen har haft en fælles interesse i at kortlægge og slå ned på det, de har valgt at kalde «kommunistisk virksomhed» i fagbevægelsen og på arbejdspladserne.

På samme måde har Overvågningspolitiet haft et tæt samarbejde med ledelsen på de fleste af landets større virksomheder i forbindelse med ansættelser. Dette har været en del af det system, som kaldes sikkerheds-clearing, og personalecheferne eller sikkerhedscheferne ved 300 af Norges større virksomheder har gennem Overvågningspolitiet kunnet få informationer om, hvorvidt ansøgerne til stillinger har deltaget i socialistiske partier, deltaget i solidaritetsarbejde, har deltaget i protester mod NATO eller EF o.l. Til dette formål har Overvågningscentralen samlet information om over 250.000 personer.

Overvågningstjenesten spiller på et bredt set af virkemidler i sit arbejde. Metoderne som benyttes er bl.a. at registrere personer, som underskriver avisannoncer o.l., registrere avisskribenter og fotografere personer, som deltager ved demonstrationer og møder. Dette er overvejende åbne kilder, men Overvågningstjenesten nøjes ikke med det. Politiet har i henhold til loven adgang til at aflytte telefoner og åbne breve. Endvidere hverver den rapportører og infiltratører i fagbevægelsen og organisationer på venstrefløjen. I arbejdet med denne politiske registrering og overvågning er Overvågningspolitiet også gået så langt som til at oprette dækorganisationer med neutrale navne, som folk ikke kan forbinde med politiet og politisk overvågning. Dermed kan Overvågningspolitiet lettere få adgang til informationer, det ellers havde været afskåret fra. En af disse organisationer var Studiegruppen Edda.

Norsk overvågningspoliti har et nært samarbejde med Forsvarets efterretningstjeneste og Sikkerhedstjeneste. På samme måde samarbejdes der med og udveksles informationer med andre landes hemmelige tjenester - ikke mindst i NATO lande. Overvågningscheferne i NATO lande afholder endvidere fælles årlige møder.

I.J.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 21.617