Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Racelære

Racelære er en almindelig betegnelse på forestillingen om, at der findes overlegne og underlegne menneskeracer - kaldes også racisme eller raceideologi.

Mennesker kan inddeles i racer efter fysiske egenskaber, som er arveligt bestemte, f.eks. hudfarve, hårvækst, ansigtstræk og blodtype. Man regner gerne med tre hovedracer: Den mongolske, den negroide og den kaukasoide, som atter kan inddeles i en række undergrupper. Grænserne mellem racerne er flydende, og «rene racer» eksisterer ikke. Det er også vigtigt, at de biologiske raceforskelle ofte går på tværs af skel mellem nationer eller kulturer. For eksempel udgør jøderne ikke nogen sammenhængende gruppe racemæssigt.

Tilhængere af racelære har hævdet, at menneskeracerne også adskiller sig når det gælder psykiske egenskaber, f.eks. intelligens og moralske kvaliteter. Da psykiske egenskaber er stærkt kulturelt betinget, et det vanskeligt at påvise arvelige forskelle. Men de undersøgelser der er foretaget viser i det mindste, at forskellene mellem racerne er små sammenlignet med den individuelle variationen indenfor racene. Der findes ikke noget videnskabelig grundlag for læren om overlegne og underlegne racer.

I begyndelsen af det 20. århundrede var racelæren almindelig accepteret - især i Nordeuropa og Nordamerika. Den såkaldte «nordiske race» blev betragtet som drivkraften og det bærende element i den europæiske civilisations udvikling. Men man frygtede, at de nye livsformer og store folkeflytninger som industrialismen indebar, ville føre til udtynding og degeneration af den nordiske races arvestof. Racehygiejne var et socialpolitisk program, der havde til formål at fremme forplantningen af det gode arvestof og derved beskytte den europæiske civilisation.

Lederen af den populære racehygiejniske bevægelse i Norge var apotekeren Jon Alfred Mjøen. Han formulerede omkring 1908 det såkaldte «norske program for racehygiejne», som kom til at spille en vis international rolle. Mjøens praktiske racehygiejniske forslag mødte snart stærk kritik fra faglig medicinsk og biologisk side. Men selv kritikerne accepterede i vid udstrækning de underliggende forudsætninger om, at biologisk arv i væsentlig grad bestemmer lidelser som åndssvaghed og sindssygdom, og asocial adfærd som alkoholisme, kronisk fattigdom («pauperisme»), forbrydelser og omstrejferliv.

Racefordommene var længe stærke; Et eksempel på dette er bogen «Arvelighedslære og Racehygiejne» fra 1914, skrevet af Ragnar Vogt, grundlæggeren af norsk psykiatri. Men de aftog gennem mellemkrigstiden. Ikke mindst efter at nazisterne i Tyskland begyndte deres raceforfølgelser. Johan Scharffenberg insisterede f.eks. på at anvende ordet, «slægtshygiejne» for at undgå de racistiske associationer ved «racehygiejne».

Den skarpeste kritiker af racehygiejne i Norge var medicineren og arvelighedsforskeren Otto Lous Mohn Han påpegede, at Mjøens program var i strid med arvelighedsforskningens resultater, afviste degenerationen som uaktuel og fremhævede miljøets betydning for individets udvikling. Han hævdede, at forskellen i biologisk arv mellem de højere og lavere sociale klasser er ubetydelig. Det spiller derfor ringe rolle, hvor mange børn de forskellige dele af befolkningen får, så længe opvækstbetingelserne er gode. Mohr arbejdede aktivt for en social reformpolitik baseret på disse erkendelser. Den inkluderede bl.a. familieplanlægning, der af tilhængerne af Mjøens program blev betragtet som en vederstyggelighed.

N.R.-H.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 41.816