Samliv
Udtrykket samliv har ikke noget klart og entydigt forklaringsindhold. Normalt anvendes det som betegnelse for det forhold, at to personer bor sammen og har et praktisk og intimt følelsesmæssigt fællesskab. Det er en nødvendig del af udtrykkets indhold, da man ikke vil betegne et bofællesskab mellem voksne søskende, eller mellem forældre og voksne børn som et samliv. Endvidere forbinder man med udtrykket samliv også en vis stabilitet eller varighed.
Helt op til nyere tid var det kun samliv mellem kvinde og mand, som var tilladt. Men i dag kan man sige, at udtrykket også omfatter forhold, hvor personer af samme køn lever sammen.
Samlivet mellem kvinde og mand er institutionaliseret i ægteskabet. Ved at gennemgå en vielse bliver samlivet officielt stadfæstet og socialt og religiøst anerkendt. Gennem vielsen bliver de samboende underlagt et meget omfattende retsligt system - ægteskabslovgivningen - og de gives muligheder for at udnytte en mængde økonomiske lettelser og støtteordninger, som er udformet for at lette den forsørgelsespligt, som manden traditionelt har i ægteskabet.
Udtrykket samliv anvendtes tidligere mest om forhold, hvor en kvinde og en mand levede sammen uden at gifte sig. Betegnelserne «papirløst ægteskab», «ugift samboende» og «aftalt samliv» anvendes også som udtryk for denne situation. Grunden til at nogle vælger aftalt samliv fremfor ægteskab er mange og forskelligartede. Kvindepolitiske og moralske standpunkter indgår ofte helt eller delvist som begrundelse for de fleste, der vælger denne form for samliv. Yderst sjældent er det økonomiske årsager, der afholder et par fra at gifte sig; I de aller fleste tilfælde er det en økonomisk fordel at indgå ægteskab.
Tyngdepunktet i et samliv mellem kvinde og mand ligger i dag i det seksuelt, psykiske, sociale og åndelige fællesskab. Derved kommer den etiske dimension klarere frem end tidligere: Det skal være et personligt og ligeværdigt forhold. Det er på dette punkt, at det etablerede ægteskab efter manges opfattelse svigter idealerne. Det bygger på, at forholdet mellem kvinde og mand skal være et afhængighedsforhold - mere end et forhold mellem selvstændige og ligeværdige personer. Dette kommer frem, både i lovgivningen, i religionen, i den økonomiske familiepolitik og i almindelige menneskers dybeste holdninger og praksis. Det er kun i ægteskabet at en kvinde kan gøre sig økonomisk og socialt afhængig af en mand, uden samtidig at blive fuldstændig retsløs.
Aftalt samliv er for mange både en politisk handling - at vise at der findes et alternativ til ægteskabet - og et personlig valg for at undgå alle de sociale krav, forventninger og fristelser til at indgå i et traditionelt rollemønster, som de bliver udsat for ved at gifte sig.
Ønsket om et alternativ til ægteskabet er ikke noget nyt fænomen for vor tid. Det er forekommet op gennem hele vor europæiske historie. Og i vore dage finder man aftalt samliv i de fleste lande i verden - uafhængigt af de religiøse og politiske systemer.
Personer af samme køn havde tidligere ikke retslig adgang til at gifte sig. For dem var aftalt samliv da det eneste alternativ.
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 32.435