Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Separatistbevægelse

Separatistbevægelser er etniske minoritetsbevægelser, som prøver at rive minoritetsgruppen løs fra den stat, den er underlagt - som f.eks. ETA's arbejde på at løsrive Euskal Herria fra Spanien og Frankrig eller kurdernes forsøg på et etablere et selvstændigt eller autonomt Kurdistan. Separatistbevægelse bruges også fejlagtigt som betegnelse for etniske minoritetsbevægelser, der arbejder for øget selvstyre uden at kæmpe for løsrivelse. Pointen med at løsrive sig er, at man dermed befrier sig fra den indre kolonialisme - enten ved at man opretter en egen stat, som enkelte samer f.eks. ønsker, eller tilslutter sig en nabostat, man regner sig som medlem af ud fra nationalitet. Det sidste gælder f.eks. dele af Kosova albanerne, der ønsker indlemmelse i Albanien.

Samfundsideologisk spreder separatistbevægelserne sig langs hele det traditionelle højre-venstre spektrum: Nogle ser løsrivelse som ren nationalisme, eller som middel til indadtil at opretholde gamle undertrykkelsesformer. Andre separatistbevægelser kæmper for at bevare gamle, traditionelle samfundsformer, fordi disse vanskeliggør kolonisering udefra og styrker den etniske bevidsthed. Ud fra en selvstyretankegang kan dette være progressivt, selv om det af majoriteten stemples som nostalgisk, reaktionært, unationalt osv.

Separatistbevægelser på venstrefløjen mener, at løsrivelse er et første, nødvendig skridt for i næste omgang også at få løst de indre klassemodsætninger indenfor minoriteten. Dette hænger sammen med, at de undertryktes strategiske situation forbedres ved at borgerskabets muligheder til at handle unationalt reduceres - f.eks. ved at det får støtte udefra og dermed fungerer som majoritetens brohoved. Den kulturelle frigørelse - som den mentale afkolonisering indebærer - giver også styrke: En velkendt figur i udkantsområderne i Frankrig er byrådsmedlemmet, som ikke tør tale til præfekten (en slags provinsguvernør) fordi han selv taler så dårligt. På caféen efter mødet diskuterer byrådsmedlemmerne heftigt, men da sker det på oksitansk, baskisk eller en anden «bondedialekt»!

Løsrivelse er for separatistbevægelserne således både et mål i sig selv og eventuelt et middel til at finde deres egen vej til socialisme. Også flere trotskistiske organisationer - som f.eks. ETA-fraktionen ETA-6, Liga Communista Revolucionaria - indtager et sådan standpunkt.

Modsat står minoritetsbevægelser der går ind for forskellige slags føderalstatsordninger indenfor den stat, som minoriteten er en del af - som f.eks. selvstyrebevægelserne i Skotland, Wales, Spanien etc. - eller for at styrke gennemførelsen af føderalstatsordninger, som ikke virker i praksis. Det er f.eks. tilfældet i Rusland og til dels i Kina. Gennem sine love går mange lande - i princippet - ind for, at hele staten skal rumme den mangfoldighed der findes i den, uden at den deles op i selvstyrende områder med egne sprog- og kulturformer.

Både disse modeller og mange af de modeller hvor minoriteterne gives selvstyre, viser sig at fungere dårligt, og der er meget der tyder på, at det er industristatens organisationsmønster - kapitalistisk eller ej - som i sig selv gør etnisk mangfoldighed vanskelig. For eksempel fungerer storskalaadministration og markedsorganisation dårlig sammen med flersproglighed: Selve mangfoldigheden er en hindring for de store økonomiske, politiske og kulturelle kredsløb. Separatistbevægelser og andre minoritetsbevægelser er derfor også ofte rettet imod centralisering og stordrift generelt.

E.F.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 24.390