 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Føderalisme
Ved føderalisme forstås en organisationsform, som bygger på sidestillede, selvstyrende enheder. Disse selvstyrende grupper som er organiseret i arbejdskollektiver vælger delegater til føderationen. Delegaterne står direkte til ansvar overfor deres vælgere, som til enhver tid har tilbagekaldelsesret overfor delegaterne. Det føderative system står i modsætning til centralisering, dvs. en organisationsform hvor beslutningsretten er samlet i én overordnet organisation. Føderationen består af enheder, der hver for sig repræsenterer geografiske områder, brancher, fagforeninger, o.l. Delegaterne bestyrer kommuner og føderationer af kommuner. Gennem den permanente tilbagekaldelsesret danner de selvstyrende grupper basis i samfundet.
Føderalistiske ideer og tendenser er til stadighed dukket op i de senere århundredes demokratiske og socialistiske bevægelser. Nationale enheder som Schweiz og USA har i dag en føderativ styreform, men som Bakunin påpegede, er det kun socialismen, der kan give føderalismen et revolutionært indhold.
Syndikalisterne fremviste tidligt en føderalistisk organisationsopfattelse. Det gjaldt organisationer som IWW (International Workers of the World) i USA og CNT (Confederacion Nacional de Trabajo) i Spanien. På en kongres i Madrid i 1931 vedtog CNT en plan for en føderal industriel organisation. Hovedformålet var aktiv økonomisk kamp og social opbygning. Disse planer blev ført ud i livet i perioden 1936-1938, samtidig med at andre føderationer blev oprettet i Spanien. Det eksisterede en føderation af 500 kollektiver i Aragon og en føderation af 900 landbrugskollektiver i området omkring Valencia. De 900 kollektiver omfattede 40 % af befolkningen i disse provinser. Aktiviteterne i føderationen blev koordineret gennem et regionalt administrativt råd bestående af 26 tekniske afdelinger. Kontrollen med det regionale administrative råd foregik på følgende måde: Hver arbejdsgruppe valgte sine delegerede til kollektivet. Delegerede fra kollektiverne havde med jævne mellemrum møder med det regionale administrative råd. En kollektivkongres der mødtes hvert halve år, diskuterede og reviderede planer og oplæg. Kongressen udstak retningslinjer for det administrative råd, og afsatte folk der havde vist sig uduelige. I Spanien fungerede og blomstrede føderationerne på trods af krigen mod fascisterne og konflikter med Moskva-tro kommunister og med tilhængere af regeringen. Årsagen til den enorme aktivitet og motivation der fandtes i føderationerne, er de muligheder denne organisationsform giver enkeltindividet for aktivt at deltage i udformningen af samfundet. Erfaringerne fra den spanske borgerkrig er af stor betydning for føderalismen (se Spanske borgerkrig).
Proudhon var den første til at formulere en teori om et fuldstændigt føderativt system baseret på anarkistiske ideer. I dag anser anarkister og libertære socialister føderalismen som det eneste rigtige organisatoriske system. Det er fleksibelt, antibureaukratisk og til enhver tid åbent for kritik og revurdering. Føderalismen tager ikke på samme måde sigte på at organisere folk i alle detaljer som i en folkekommune. Organisationsformen har lige stor værdi for aktiviteter indenfor et samfund som for organisering på nationalt eller internationalt plan. Det vigtigste ved føderalismen som organisationsform er, at den ikke er låst og entydig. I et socialistisk samfund vil den virke stimulerende på smågruppers og enkeltindividers aktive deltagelse i udformningen af politikken.
I vor tid oplever vi magtesløsheden, når det handler om at være medbestemmende i samfundet. Politiske afgørelser bliver taget centralt, fjernt fra de der mærker konsekvenserne i dagligdagen, og som derfor burde være direkte medbestemmende. Den teknologiske udvikling fortsætter med markedsøkonomiske analyser og profit som den eneste styring. Økologisk balance og menneskelige behov tages ikke i betragtning i denne sammenhæng. Skal disse mål virkeliggøres, behøves en organisation, hvor mennesker kan danne selvstyrende grupper for at befri deres egen hverdag.
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 56.921