Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Sociobiologi

Sociobiologien er videnskaben om det biologiske grundlag for social adfærd. Læren har som mål at analysere forskellige dyresamfund - deriblandt menneskesamfundet - ud fra en sammenhængende teori baseret på læren om den naturlige udvælgelse. Sociobiologien tager sigte på at forklare fænomener som aggressivitet, familiestruktur, generationsmodsætninger, kønsmodsætninger, egoisme kontra uselviskhed og kommunikationsmønstre.

Som forskningsretning er sociobiologien opstået som en syntese af populationsgenetik, evolutionær økologi og etologi. Den nordamerikanske biolog E. O. Wilson anses som dens grundlægger med bogen «Sociobiology, the new synthesis» (1975). Wilson har uddybet sin opfattelse i bogen «On human nature» (1978).

Ifølge sociobiologien er social adfærd bestemt både af biologiske og kulturelle-økonomiske faktorer. Betydningen af det biologisk arvelige grundlag varierer fra art til art. Hjernens opbygning hos både dyr og mennesker er imidlertid altid arvelig betinget. Dette sætter biologiske grænser for menneskets tilpasningsevne og for hvilke adfærdsmønstre som kan opstå, og dermed for hvordan vi kan forme vort samfund.

Sociobiologien er blevet stærkt kritiseret. Særlig fra samfundsvidenskabelig hold og fra politisk venstreorienterede grupper - f.eks. Science for the People i USA, og Science as Ideology Group of the British Society for Social Responsibility in Science i England. Centrale kritikere har været biologerne og marxisterne R. C. Lewontin og R. Levins i USA. Kritikerne af sociobiologien har påpeget, at den kan bruges til underbygning af racistiske standpunkter - f.eks. Hitlers massemord af jøder. Sådanne synspunkter finder imidlertid ingen støtte i resultaterne fra den moderne biologiske forskning.

Endvidere har kritikerne påpeget, at det sociobiologiske syn på mennesket kan bruges til at forsvare den bestående samfunds- og klassestruktur: Adfærdsmønstre og samfundsstrukturer - som anses at være et produkt af den naturlige udvælgelsesproces - kan betragtes som moralsk forsvarlige og/eller ønskelige. Dette er misbrug af den sociobiologiske teori. Grundlaget for et sådanne valg ligger udenfor videnskaben og kan derfor ikke begrundes videnskabeligt.

Alle teorier kan misbruges, men muligheden for misbrug giver ikke grundlag for at forkaste teorien. Sociobiologerne mener, at kendskabet til menneskets eventuelle biologiske natur giver et bedre udgangspunkt for rationelt at kunne forme og eventuelt omforme fremtidens samfund og bekæmpe diskriminering - f.eks. kvindeundertrykkelse - end hvis vi negligerer denne viden. Udfra mønstre fra tilsvarende studier af dyresamfund kan sociologer o.a. samfundsforskere bedre forstå hvilke omstændigheder - både genetiske (biologiske) og miljømæssige - som frembringer bestemte egenskaber eller sociale institutioner. De kan også forsøge at forstå, hvordan disse kan forandres, hvis det er ønskeligt. Det har ofte blevet negligeret i de senere årtiers samfundsdebat, at der i det hele taget eksisterer begrænsninger for mennesket i den forstand, at noget er biologisk umuligt - mænd kan ikke føde børn.

Sociobiologiens holdning til menneskenaturen og menneskesamfundet kan illustreres ved Wilsons behandling af kønsforskellene hos mennesket. I Vesten udføres bestemte opgaver - f.eks. fysisk tungere arbejde - oftest af mænd, mens andre opgaver - f.eks. fysisk lettere arbejde - oftest udføres af kvinder. Uanset om dette kønsrollemønster anses for ønskeligt eller ej, kræver det en forklaring. Vi ved, at der eksisterer en række biologisk bestemte forskelle - bl.a. anatomiske - mellem mænd og kvinder: Disse er klart et resultat af den naturlige udvælgelse. I hvor høj grad er det observerede kønsrollemønster samtidig bestemt af biologiske faktorer, og i hvor høj grad er det bestemt af økonomisk-kulturelle faktorer?

Noget forenklet kan dette rollemønster siges at være et resultat af fysiske forskelle mellem mænd og kvinder - kvinder føder børn, mens mænd muligvis er fysisk stærkere. En anden mulighed er, at der eksisterer psykiske forskelle mellem kønnene, som gør dem disponeret for de roller, de har i vort samfund - kvinder er muligvis blevet selekteret gennem en naturlig udvælgelsesproces til at vise mere omsorg end mænd. Når vi skal forandre dette rollemønster, vil måden afhænge af hvilket alternativ der er korrekt: I det første tilfælde vil nyere teknologi være en vigtig faktor til afskaffelse af kønsrollemønstret. I det andet tilfælde er en psykisk bearbejdning nødvendig - muligvis gennem børneopdragelsen. I begge tilfælde er en økonomisk omdisponering nødvendig - også ifølge sociobiologerne.

På det nuværende tidspunkt findes der få eller slet ingen utvetydige data som beviser, at der findes sådanne fysiske forskelle - bortset fra dem der er knyttet til reproduktionen - og/eller psykiske forskelle mellem kønnene. Men der eksisterer en række generelle sociobiologiske teoretiske slutninger - støttet af observationer på nært stående dyrearter - som antyder at sådanne forskelle kan findes.

Sociobiologiens kritikere (bl.a. Lewontin) ønsker ikke at fremskaffe data for at kortlægge sådanne eventuelle forskelle mellem kønnene. Dette er en fejlagtig holdning. Ikke mindst fordi sådanne teoretiske spekulationer allerede er fremsat: For det første er det dogmatisk ikke at søge viden om, hvorvidt sådanne biologiske forskelle faktisk eksisterer. For det andet, hvis sådanne biologisk betingede forskelle skulle eksistere, ville det at se bort fra disse være en forkert strategi for frigørelsen fra vort nuværende kønsrollemønster. Kun ved at forstå disse biologiske karakteristiska - hvis de findes - og deres samspil med økonomiske og kulturelle faktorer, kan frigørelsen mest effektivt gennemføres. Vi vil ikke blive hjulpet ved at tænke irrationelt på vore kønsroller og ved at negligere faktiske forhold.

N.C.S.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 27.231