Niue
Befolkning | 1.900 |
Valuta | New Zealand dollars |
Areal | 260 Km2 |
Hovedstad | Alofi |
Befolkningstæthed | 7,6 indb./Km2 |
HDI placering |
Areal: 259 km2. Beliggende i det sydlige Stillehav, 2.300 km sydøst for Aotearoa, New Zealand, vest for Cook Islands og øst for Tonga-øgruppen. Vulkansk, lavland med forholdsvis frugtbar jord. Klimaet er tropisk og regnfuldt, påvirket af havet.
Folket: Flertallet er af polynesisk oprindelse.
Religion: Protestantisk.
Sprog: Det officielle sprog er engelsk, mens det nationale sprog er niuano.
Politiske partier: Niues Folkeparti; Niues Befolknings Aktionsparti.
Officielt navn: Niue
Hovedstad: Alofi, 400 indb. (1999)
Regering: Selvstændig stat associeret med Aotearoa - New Zealand. Dalton Tagelagi er premierminister siden juni 2020. Etkammersystem. Lovgivende forsamling med 20 medlemmer, ledet af premierministeren. Aotearoa, New Zealand, kontrollerer forsvaret og de udenlandske relationer.
Nationaldag: 6. februar (Waitangi dagen, 1840).
Indbyggere: 1.492 (2007). 14.500 indbyggere, født i Niue, er i dag bosiddende i Aotearoa.
Lærere: 1 for hver 14 elever.(1988).
Pristalindeks: 100 i 1990; 111,6 i 1993.
Møntfod: New Zealandske dollars.
Forsvar: Forsvaret varetages af New Zealand.
Niue var beboet af folk fra Samoa og Tonga. Kaptajn James Cook besøgte den i 1774 og navngav den: «Den barbariske ø». Niueanernes voldsomme ry holdt missionærerne på afstand - den første permanente mission på øen blev først oprettet i 1861 - og holdt ligeledes slavehandlerne på afstand, der andre steder i Stillehavet affødte stor lidelse. Alligevel fandt der en frivillig emigration sted med retning mod regionens fosfatminer, og det indledte en bevægelse, der er fortsat frem til i dag. I år 1900 blev øen erklæret for britisk protektorat. Den blev administreret fælles med Cook Islands frem til 1904, da den fik sin egen administration. I 1974 blev den omdannet til «territorium associeret med Aotearoa (New Zealand)». FN anerkendte denne beslutning som legitim og fjernede «sagen Niue» fra afkolonialiseringskomiteens dagsorden.
I april 1989 blev regeringen under ledelse af premierminister Robert Rex anklaget for svindel med økonomiske midler modtaget fra Aotearoa. Trods dette rådede oppositionen ikke over tilstrækkelig med stemmer til at kunne vedtage en mistillidsdagsorden i parlamentet.
Aotearoa erklærede i 1991, at det ville reducere den økonomiske bistand til området. I 1992 etablerede Niue og Australien diplomatiske forbindelser. Premierminister Robert Rex døde 12. december og blev erstattet af Young Vivian, der i marts 93 tabte valget og blev erstattet af Frank Lui. I februar 1996 blev Lui genvalgt for en ny 3 årig periode.
Den 26. marts 1999 overtog Sani Lakatani fra det Nationale Folkeparti premierministerposten. Samme år anmodede Niue om optagelse i FN's fødevareorganisation, FAO.
Som optakt til valgene i landet blev parlamentet opløst i marts 2002, og landet blev nu administreret af kabinettet. Den 20. april gennemførtes valg i de 14 valgdistrikter. Det blev vundet af Lakatanis Nationale Folkeparti, og i maj blev Young Vivian indsat som ny premierminister.
I januar 2004 blev landet ramt af cyklonen Heta, der med vindstød på over 300 km i timen dræbte mindst en og gjorde andre 200 hjemløse.
Young Vivian genvandt i maj 2005 premierministerposten og annoncerede efterfølgende, at han ville gennemføre en regeringsomdannelse. Finansminister Toke Talagi blev fritaget fra posten, og området blev overtaget af premierministeren selv.
Siden 1966 er indbyggerantallet konstant faldet pga. den fortsatte emigration til Aotearoa. I 1966 nåede indbyggertallet sit højdepunkt med 5.200. I 2007 var det faldet til 1.492.
Niue etablerede i december 2007 diplomatiske forbindelser med Kina. Niue vil dog have vanskeligt ved at lade diplomatiet udfolde sig - først og fremmest pga. landets størrelse. New Zealand har i forvejen diplomatiske forbindelser med Kina. I 2012 blev der optaget diplomatiske forbindelser med Indien. Landet har ligeledes diplomatiske forbindelser med Israel. Årstallet for optagelsen er hemmeligt, men det skete sandsynligvis allerede i 1990'erne, da Israel fik stadig vanskeligere med at sikre sig opbakning i FN. De små stillehavsstater blev derfor mobiliseret for at kunne stemmen med Israel og USA i specielt FN's Generalforsamling.
Niue erklærede i oktober 2016, at hele landets gæld var betalt af.
I maj 2017 gennemførtes lokalvalg. Premierminister Talagi blev genvalgt til posten.
Dalton Tagelagi blev valgt til premierminister i juni 2020. I august forhandlede han en aftale med New Zealand, der tillod borgere fra Niue at rejse til New Zealand uden at blive sat i karantæne under COVID-19. Først i 2022 blev den første COVID-19 smittede registreret. Han havde taget smitten med fra New Zealand..
Statistik (OBS! I browserudgave)
Sidst ajourført: 24/3 2022
Læst af: 38.651