Amerikansk Samoa
| Befolkning | |
| Valuta | US$ |
| Areal | 200 Km2 |
| Hovedstad | Pago Pago |
| Befolkningstæthed | 235 indb./Km2  |
| HDI placering | |
Amerikansk Samoa dækker et område på 199 km2. Det er beliggende i den østlige del af øgruppen Samoa i Polynesien, umiddelbart øst for datolinien og nordvest for Fiji øerne. De vigtigste øer er Tutuila (hvor hovedstaden ligger), Tau, Olosega, Ofu, Annuu, Rose og Swains. Øerne har vulkansk oprindelse og landskabet er bjergrigt med frugtbare jorde i de lavere egne. Klimaet er tropisk, regnfuldt, men modereret af oceanet. Vegetationen er overvejende tæt skov, og der findes vigtige vandløb. Vigtigste eksportartikel er fisk - især tun.
Folket: Størstedelen af samoanerne (89%) er polynesiere; tonganere (4%); andre(5%).
Religion: Kristne (50%); katolikker (20%); protestanter og andre (30%).
Sprog: Samoan (dominerende) og engelsk. Størstedelen af befolkningen er tosproget.
Officielt navn: Territory of American Samoa.
Hovedstad: Pago Pago, på Tutuila, 11.500 indb. (2000).
Andre vigtige byer: Tafuna, 7.100 indb.; Nu'uuli, 5.300 indb.; Fagatogo, 3.800 indb. (2000).
Regering: Koloni af USA. Landets statschef er USA's præsident, Donald Trump. Lemanu Peleti Mauga er siden januar 2021 guvernør. Guvernøren vælges for en 4 årig periode ved direkte valg. Parlamentet har 2 kamre: Repræsentanternes Hus (21 medlemmer) og Senatet (18 medlemmer). Samoanerne regnes for indbyggere i USA, men uden ret til at stemme ved de nationale valg i USA, hvis de bor i Samoa.
Nationaldag: 17. april (1900, Flagdagen)
Væbnede styrker: Forsvaret varetages af USA
Øerne har været kendt af europæerne siden det 18. århundrede, men som kolonier fik de først interesse 150 år senere, da de blev genstand for strid mellem Tyskland, Storbritannien og USA. Først med en traktat i 1899 blev rivaliseringen afgjort, således at USA fik herredømmet over øerne øst for 171. længdegrad. Kolonimagten gjorde ikke noget for at forandre de traditionelle sociale strukturer, men da landbruget ikke blev stimuleret, blev befolkningen efterhånden gjort fuldstændig afhængig af kolonimagtens økonomi. Det afspejler sig i emigrationsmønstret, hvor halvdelen af øernes befolkning er emigreret til Hawaii og USA.
Den 5. december 1984 behandlede FN's Generalforsamling spørgsmålet om Øst Samoa og slog fast, at befolkningen havde ret til selvbestemmelse og selvstændighed. I en enstemmigt vedtaget resolution slog Generalforsamlingen fast, at uanset omstændighederne - øernes geografiske placering, befolkningen og de sparsomme ressourcer - må disse ikke være hindrende for selvstændighed, og resolutionen pålagde samtidig USA at fremme afkoloniseringsprocessen. Samtidig skulle USA tage de nødvendige skridt til som administrerende magt at sikre gennemførelsen af et uddannelsesprogram, således at befolkningen kan få fuld bevidsthed om sine rettigheder. Alligevel synes befolkningen at være tilfreds med den nuværende situation, der gør det muligt for den uden hindringer at emigrere til USA, og der findes ingen organiseret selvstændighedsbevægelse.
Guvernør Coleman var blevet valgt i de første guvernørvalg i 1977. I 1984 fremsendtes en række forslag til ny forfatning for Amerikansk Samoa til ratifikation i USA's kongres. Alligevel blev forslagene trukket tilbage i maj samme år, af frygt for at de ville blive opfattet som for restriktive for nordamerikanske statsborgeres interesser i landet. I november valgtes A.P. Lutali til ny guvernør og Eni Hunkin til viceguvernør.
I juli 1988 meddelte landets repræsentant i USA's Repræsentanternes Hus, Fofó Sunia, at han ikke ønskede genopstilling, eftersom han ville blive udsat for undersøgelse for misrøgt af offentlige midler. I oktober blev han dømt til 5-15 ugers fængsel for svindel, og han blev erstattet på posten af Eni Hunkin. I november genvalgtes Coleman til sin 3. periode som guvernør og Galeai Poumele erstattede Hunkin på posten som viceguvernør.
Midt i 1986 underskrev regeringerne i Amerikansk Samoa og Samoa en aftale om oprettelsen af en permanent komite, der skulle overse den fælles udvikling indenfor områder som turisme, transport og fiskeri.
Trods flere forsøg gennem 80'erne på at få ændret forfatningen fra 1967, blev de nye udkast ikke ratificeret i USA's kongres. Iflg. den gældende forfatning har landet en guvernør der vælges for en 4 årig periode og en lovgivende forsamling eller Fono. Det består af et senat med 18 medlemmer, der vælges for 4 år ad gangen af Matai (klanhøvdingene), og et Repræsentanternes Hus på 20 medlemmer der vælges ved frie valg for en 2 årig periode. Kvinder har ikke stemmeret.
Efter sit genvalg i november 1992 tog Lutali radikale skridt til reduktion af de offentlige udgifter - især ved en reduktion i antallet af offentligt ansatte. I anden halvdel af 1996 afstedkom forslaget om socialreform i USA er betydelig debat om konsekvenserne for Amerikansk Samoa.
Forskellige personligheder fra øgruppen manifesterede deres bekymring over konsekvenserne af reformen for beboerne fra USA (der har færre rettigheder end de indfødte) og for indvandrerne - især fra andre dele af Polynesien.
I november 1996 blev Tauese Pita Sunia valgt til guvernør med 51 % af stemmerne. Togiola Tulafano valgtes til viceguvernør. Begge tiltrådte i januar 1997.
Efter at have manifesteret sin bekymring over den stigende kriminalitet indførte regeringen i november 1997 udgangsforbud i Pago Pago i tiden fra kl. 21 til 06.
I februar 1998 blev guvernøren beskyldt af en højtstående embedsmand fra undervisningsministeriet for at have fjernet midler, der skulle have været brugt til ombygning af skoler, og i stedet brugt dem til installationen af en sauna i sin officielle residens. I september forsøgte oppositionen at angribe guvernøren for «magtmisbrug». I november blev republikaneren Eni Faleomavaega genvalgt som senator til USA's kongres med 86 % af stemmerne.
Regeringen blev tvunget til at tage vidtgående skridt for at reducere dens budgetunderskud, herunder afkortning af de offentlig ansattes arbejdsuge, øgede skatter og reduktion af udgifterne.
I november 2000 blev den siddende guvernør, demokraten Tauese P. Sunia genvalgt med 50,7% af stemmerne.
Ejeren af en tekstilfabrik der producerede til de nordamerikanske kædeforretninger Sears og JC Penney blev i februar 2003 kendt skyldig i misbrug af arbejdskraft, pengevask og afpresning. Fabrikken havde ansat illegale emigranter fra Vietnam og Kina der blev slået, knap nok fik mad og blev truet med deportation hvis de protesterede. Direktøren for Arbejdskomiteen i Washington erklærede, at Samoas blandede status gjorde den velegnet til udbytning af arbejdskraften.
Sunia døde i marts 2003 inden han kunne afslutte sin mandatperiode, og blev erstattet på posten af viceguvernør Togiola Tulafona.
I oktober 2004 fremsatte Washington et lovforslag, der genindfører stemmeretten i USA's føderale valg til soldater, studenter og andre oversøiske vælgere i Amerikansk Samoa.
I maj 2006 måtte et fly fra Hawaian Airlines, undervejs fra Honululu til Pago Pago vende om, da en samoansk passager angreb et besætningsmedlem på flyet. Manden blev arresteret af FBI i Honolulu og stillet for retten.
Sammen måned udpegede guvernør Togiola de 11 delegerede til Kommissionen til undersøgelse af politiske Statutter. Den kom til at bestå af 4 medlemmer fra parlamentet, 4 udpeget af guvernøren, 1 fra Rådet for de højere Uddannelser, 1 af deputeret Faleomavaega og 1 af justitsminister Michael Kruse. Kommissionens rapport skulle foreligge samme år.
Regeringen i Pago Pago vedtog i august 2007 et program for støtte til industrier, der investerer i udvindelsen af termisk energi fra oceanet. Programmet inkluderer skattefritagelse.
Som følge af deres kolonostatus, manglende rettigheder og manglende erhvervsmuligheder, er den eneste mulighed for unge mænd fra Samoa - som fra andre nordamerikanske kolonier - at blive kanonføde i USA's hær. Ifht. befolkningens størrelse har landet derfor langt flere krigsofre end andre dele af USA. Frem til marts 2009 var 10 soldater fra Amerikansk Samoa blevet dræbt i Iraq og 2 i Afghanistan.
I september 2009 ramtes Amerikansk Samoa af et undersøisk jordskælv og efterfølgende en Tsunami. Skælvet målte 8,0 på Richterskalaen, og dets epicentrum lå 18 km under havbunden, 190 km fra land. Skælvet skabte 4 Tsunami bølger der var 4-6 m høje. De nåede over 1½ km ind på land på øen Tutuila og kostede 150 samoanere livet.
Guvernør Tulafono opfordrede i maj 2012 øboerne til at overveje krav om større autonomi eller egentlig selvstændighed. Det var dog ikke alle høvdinge der bød forslaget velkomment.
Den uafhængige kandidat Lolo Letalu Matalasi Moliga vandt guvernørvalget i november 2012 med 52,9% af stemmerne. Hans modstander, demokraten Faoa Aitofele Sunia måtte nøjes med 47,1%. Indbyggerne stemte samtidig om et forslag, der skulle give Fono'en (parlamentet) ret til at omstøde et veto fra guvernørens side. Forslaget blev nedstemt, så det er fortsat kun USA's indenrigsminister der kan omstøde et guvernør-veto.
Amerikansk Samoa blev den sidste nordamerikanske koloni, der blev ramt af COVID-19, da det første tilfælde blev registreret i november 2020. Under den Spanske Syges hærgen i 1918 var øerne nogle af de eneste i verden, der helt undgik sygdommen, fordi den fremsynede guvernør satte alle skibe i karantæne. I Western Samoa døde 30% af alle mænd, 22% af alle kvinder og 10% af alle børn af den Spanske Syge.
Statistik (OBS! I browserudgave)
Sidst ajourført: 10/1 2021
Læst af: 46.850