Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Nielsen-Kolding, F.J.

Nielsen-Kolding (1868-1937), dansk revolutionær, siden socialdemokratisk politiker. Han var udlært som typograf, gik tidligt ind i Socialdemokratiet og deltog allerede som 20 årig i partiets 3. kongres i 1888. Han kom fra en ny socialdemokratisk forening på Frederiksberg sammen med en anden oppositionel, nemlig lærerinde Signe Andersen, der året efter skulle give anledning til eksklusion af 7 ledende revolutionære fra partiet. Lige siden 1870’erne havde der været oppositionelle røster i den danske arbejderbevægelse, som især kritiserede samarbejdet med det borgerlige parti venstre - især i form af valgalliancer. Foruden Kolding og Andersen kritiserede to andre oppositionelle denne udvikling på kongressen i 1888, og de foreslog samtidig, at partiet oprettede et videnskabeligt socialistisk tidsskrift, men partiledelsen fik kongressens støtte til at afvise de oppositionelles forslag.

Socialdemokratiet havde ved valget i 1887 mistet det ene af de to mandater, det havde opnået ved valget i 1884, og det styrkede oppositionen indenfor partiet. Nogle oppositionelle havde allerede taget kontakt til Gerson Trier - der opholdt sig i London - inden han i efteråret 1888 vendte tilbage til Danmark, hvor han de følgende 30 år blev den mest betydende repræsentant for en revolutionære marxistisk orienteret opposition indenfor den danske arbejderbevægelse.

Nielsen-Kolding havde allerede i foråret og sommeren 1889 vist sine evner som skribent, da han i venstreoppositionens avis, Arbejderen først startede en debat om kvindevalgretsforeningen og derpå lavede en serie på 8 artikler om betydningen af arbejdstidsforkortelse - affødt af to internationale socialistkongressers resolutioner i 1889 om 8-timers dagen og beslutningen om internationale demonstrationer herfor fra 1. maj 1890. I artiklen om kvindestemmeretten skrev han, at kvindernes undertrykkelse blot var en del af den almindelige undertrykkelse i et klassesamfund hvilende på den private ejendomsret, og da den kun kunne afskaffes gennem socialismen, opfordrede han kvinderne til at deltage i den socialistiske bevægelse, frem for at lave specielle bevægelser for kvindelig stemmeret. Han advarede samtidig imod at overvurdere stemmerettens betydning: Valgkampens vigtigste funktion var agitationen for ideerne. Stemmesedlen kunne alligevel ikke bruges som et afgørende våben mod kapitalismen.

Nielsen-Kolding var blandt de 7 der i 1889 blev ekskluderet af Socialdemokratiet for oppositionel virksomhed. Da partiets avis, Social-Demokraten skulle motivere eksklusionen af de 7 angreb den dem i stærke personlige vendinger, og hovedanklagen mod Kolding var, at han før sin optagelse i Socialdemokratiet som 18-19 årig havde søgt en redaktørstilling på et venstreblad. De ekskluderede stiftede nu et nyt revolutionært parti, og Arbejderen blev dette partis organ. Da avisens redaktør Nicolaj Petersen blev sendt i fængsel i en længere periode for sin politiske virksomhed, overtog Nielsen-Kolding dette hverv, og blev efterhånden den toneangivende i partiet. Det skulle angiveligt også være under hans ledelse, at det udviklede sig i en mere anarkistisk retning. Ugeavisen udkom med sit sidste nummer i marts 1893.

I midten af 1890’erne brød den revolutionære opposition sammen, og Nielsen-Kolding gjorde nu karriere indenfor sit fag som bogtrykker - nærmere bestemt som ejer af «Grafisk Institut». Først i 1910 blev han atter politisk aktiv og da som socialdemokratisk kommunalpolitiker i Gladsaxe kommune, hvor han i 1925-29 var sognerådsformand og ud over andre poster også i mange år var formand for Gladsaxe Sogns Bank. I denne periode fik han samtidig Arbejdsmandsforbundets formand, Lyngsie som nabo - og gode ven.

Nielsen-Kolding døde i 1937, 69 år gammel.

A.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 23.850