Browserudgave

Isocyanater

2,4-TDI monomer isocyanat. En af de hyppigt anvendte isocyanater blandt flere tusinde. Forbruget er firedoblet gennem 1990'erne og er i dag den gruppe af stoffer, der næst efter asbest giver anledning til flest luftvejssygdomme.

Isocyanater er en fællesbetegnelse for en gruppe af meget farlige stoffer, der gennem 1980'erne og 90'erne er trængt ind på arbejdspladserne - både i selve produktionen og i de færdige produkter. Næst efter asbest er isocyanater i dag den gruppe af stoffer, der er kilde til flest luftvejssygdomme, og forbruget af stofferne er firedoblet alene i 1990'erne. Først de seneste par år er man blevet opmærksom på, at isocyanaterne også afgives i store mængder, når materialer der er påført isocyanater opvarmes til 200 ºC. Det er f.eks. tilfældet med lakerede bildele, der repareres (svejses) på bilværksteder eller elektronikdele der repareres. Men de findes også i mange andre brancher. En betydelig del af arbejderne i industrien og på byggepladser risikerer således at blive udsat for isocyanater.

Isocyanat blev første gang fremstillet ved syntese i 1848. I 1937 udviklede den tyske kemikoncern IG Farben en metode til syntese af Polyurethanplast (PU) udfra isocyanater, og det var indenfor dette område, at isocyanaterne 1950'erne trængte ind i industrien. Gennem årene er anvendelsen af PU steget dramatisk. Årsagen er, at PU har mange tekniske og økonomiske fordele. Det er ret bestandigt overfor miljøpåvirkninger fra andre stoffer og er hurtigt reagerende, når det anvendes i form af lime og lakker. Det er bl.a. den hurtige hærdning, der har accelereret stoffernes anvendelse, men den skyldes deres høj-reaktive egenskaber, der samtidig gør dem farlige for mennesker.

Isocyanaterne er meget flygtige og reagerer hurtigt. De kan forekomme både i væske-, pulver-, aerosol- og luftform. Gruppen er meget omfattende. En optælling i det svenske kemikalieregister i 1999 afslørede, at 5.000 ud af de 60.000 stoffer i registret er eller rummer isocyanater. De 3 vigtigste er:

der tegner sig for omkring 90 % af den samlede volumen.

Skader

Skaderne af TDI har været kendt siden 1951, og de følgende års forskning og undersøgelser har afsløret stadig flere skadeeffekter. Det var også isocyanater der var årsagen ved Union Carbide ulykken i Bhopal, Indien i 1984. Over 10.000 døde og 300.000 blev skadede.

Isocyanaters skadevirkninger falder indenfor 4 hovedgrupper:

Isocyanaternes farlighed afspejler sig i den grænseværdi, der er sat for deres anvendelse. De fleste ved, at organiske opløsningsmidler er farlige. Sammenligner man imidlertid grænseværdien for opløsningsmidlet Toluen med grænseværdien for isocyanater, er sidstnævnte 100.000 gange lavere. Isocyanater er 100.000 gange farligere end Toluen. Den officielle grænseværdi er 0,005 ppm, dog med en tilladt spids på 0,01 ppm for en 5 minutters periode. Opvarmer man 1 gram PU til 250 ºC, dannes der nedbrydningsprodukter (isocyanater) der skal fortyndes i 5.000 m3 luft, hvis grænseværdien skal overholdes. Opvarmes 1 dråbe PU lak, afgives der isocyanater svarende til 10.000 gange grænseværdien.

Alligevel er der meget der tyder på, at selv 0,005 ppm er for højt. Der er fundet forandringer i åndedrættet ved påvirkninger ned til 0,001 ppm, og grænseværdien for kræftfremkaldelse ligger under alle omstændigheder endnu lavere.

Samtidig er målingerne upræcise. Målemetoderne var frem til slutningen af 1990'erne ikke gode nok. Isocyanaters voldsomme reaktionsevne gjorde, at målingerne ofte viste værdier på 100 til 1000 gange under det faktiske niveau.

Produktionens omfang

Grænseværdien på 0,005 ppm svarer til 0,00004 gram TDI pr. m3 luft. Eller for at vende det om, skal 1 kg TDI fortyndes i 25 millioner kubikmeter luft for at overholde grænseværdien. Dow Chemicals vurderer, at verdensproduktionen af PU i 1998 var 7½ millioner tons. Markedet vokser 4-5 % årligt - primært i Nordamerika, Europa og Latinamerika. I Europa oplyser Isocyanat producenternes sammenslutning ISOPA at der i 1999 blev produceret 2 millioner tons PU råmaterialer i Europa, at 25.000 virksomheder var involveret i produktionen, og at 800.000 arbejder med PU i Europa.

Arbejdstilsynet i Danmark oplyser, at der i 1998 blev anmeldt anvendelsen af ca. 8.000 tons isocyanater på danske arbejdspladser - primært plastindustrien, den kemiske industri, møbelindustrien, bygge & anlæg samt grafisk. MDI udgør den største mængde, og der er overvejende tale om hærdere, isoleringsmaterialer, støbemasse, udfyldningsmaterialer, malinger og lime.

Alligevel er denne mængde kun toppen af isbjerget. Endnu større mængder importeres i form af dele og halvfabrikata, der allerede er behandlede med PU lakker, lime, farver eller plastmaterialer. Tidligere mente man ikke, at denne import udgjorde nogen arbejdsmiljø-risiko, fordi isocyanater netop er så miljøbestandige, men undersøgelser har desværre vist, at opvarmning udsætter arbejderne for såkaldt sekundær eksponering - hvor den primære eksponering er forbundet med anvendelsen af isocyanater i deres rene form. F.eks. anvendelsen af PU skum, lime, lakker eller maling.

Anvendelse

Pga. sine tekniske og økonomiske egenskaber er isocyanater trængt ind i vidt forskellige brancher, der hver især er nødt til at tage forholdsregler for at sikre arbejdsmiljøet.

Elektronikbranchen. 20 % af alle kredsløbskort er behandlet med PU lak. Oftest påføres lakken først til sidst i produktionen. Reparation af sådanne kort med opvarmning giver til gengæld mulighed for stor (sekundær) eksponering. Der findes en række eksempler på dette fra Sverige. De fleste printplader er i virkeligheden beskyttet med PU hinde. Printpladerne er desuden fremstillet af epoxy, der også rummer isocyanater. Kobbertråde er ofte behandlet med PU lak, for at de skal beholde deres glans. Endelig findes der PU i plastikken omkring mange kabler

Træ & møbel branchen. PU anvendes i stigende omfang som lakker og lim Desuden som fyldningsmateriale og belægning på væv. 10 arbejdere udviklede astma efter 1-8 måneders eksponering på en træfabrik. Spånplader rummer formaldehyd, fenoler og urea, der ved opvarmning til over 200 ºC forbinder sig til isocyanater. Det samme gælder trælim.

Metalindustrien. Her støder arbejderne på isocyanater i lak, isolering, lim og tætningsmasse. En svensk arbejder limede plastdele til biler sammen med isocyanatholdig lim. For at fremskynde hærdningen anvendtes varmluftpistoler. Hun udviklede åndedrætsbesvær, udslet i ansigtet og rødme i huden. Skaden blev alligevel ikke anerkendt som arbejdsskade, men anvendelsen af isocyanater på hendes arbejdsplads er kendt. En svensk pladesmed (36 år) der arbejdede med biler i 18-20 år fik en arbejdsbetinget skade. Dagen begyndte ofte med næseblod, og det kunne fortsætte flere gange i løbet af dagen. Endvidere fik han problemer med at ånde og synke og var meget træt om aftenen. Skaden blev i sidste ende anerkendt som arbejdsbetinget knyttet til svejsearbejdet, om end lægen ikke ville anerkende, at den skyldtes isocyanater på pladerne – fordi de ikke var isocyanat-mærkede. Gulve i værksteder kan være behandlet med isocyanat-holdig maling. Svejsegløder mv. vil derfor udløse sekundær isocyanat-eksponering. Undersøgelser viser, at omkring 1 % af arbejderne i værksteder får isocyanat betinget astma. Det gør ikke situationen lettere, at lugtgrænsen for isocyanater ligger på 0,4 ppm. Når de kan lugtes, er grænseværdien altså allerede overskredet 100 gange.

Farve- og lakindustrien. Lakker og farver kan indeholde isocyanater for at hærde hurtigere.

Grafisk industri. Trykfarver og laminering kan indeholde isocyanater.

Byggeindustrien. PU skum anvendes til isolering mv. Gulvlægning (lim, lak). En svensk arbejder havde i en kortere periode arbejdet med presning af mineraluld i forme under høje temperaturer. Han udviklede åndedrætsbesvær, og denne blev senere anerkendt af den svenske Försikringskassen som arbejdsbetinget. Det skyldtes de isocyanater, der var bundet i mineralulden, og som blev frigivet under opvarmning. Mineraluld der opvarmes til 200 ºC kan nemlig afgive isocyanater. Det skyldes, at mineralulden indeholder formaldehyd, fenoler og urea der ved opvarmning forbinder sig til isocyanater. De samme stoffer findes i bl.a. trælim og spånplader. Kobberrør (til vand) behandles med PU-lak for at bevare deres glans. Den afgives, når rørene loddes sammen.

Plastindustrien. Bløde og hårde plaststoffer, skumplast og celleplast indeholder ofte isocyanater. Undersøgelser i udlandet viser, at 1 % af arbejderne får isocyanat betinget astma.

Brandslukning. Mineraluld, PU i møbler, tætningsmasse omkring døre og vinduer udvikler alle isocyanater ved brand og er farlig for brandfolkene.

Nærings- og nydelsesmiddel industrien. Lak på dåser kan rumme isocyanater.

Hvidevareindustrien. PU isolering og lakering. Nye komfurer rummer isolering, der afgiver isocyanater, når komfuret indkøres (hærdes).

Sundhedsvæsenet. Anvendelse af hurtigt-hærdende plastik med isocyanater i stedet for gips.

Et alvorligt problem indenfor alle disse brancher er, at materialerne sjældent er mærkede for indhold af isocyanater. Arbejderne er derfor oftest uden oplysninger om, hvorvidt delene og varerne er farlige at arbejde med.

Forebyggelse

Svenske undersøgelser viser, at de personlige beskyttelsesmidler i de fleste tilfælde er utilstrækkelige overfor isocyanat påvirkning. Stofferne trænger alligevel igennem halvmaskernes filtre, og har samme skadelige virkning ved hudkontakt som ved indånding. Den eneste langsigtede løsning er derfor substitution. Isocyanaterne må helt ud af produktionen og erstattes af ufarlige eller mindre farlige stoffer. I en overgangsperiode vil det være nødvendigt at mærke stoffer, dele, halvfabrikata og materialer der kan rumme isocyanater, og der må være tale om en positiv-mærkning: «Denne lim eller lak er fri for isocyanater».

Der er ingen tvivl om, at det bliver en hård kamp at få isocyanaterne ud af produktionen og ud af produkterne - på samme måde som det har været en hundrede årig kamp at få asbesten bort. Kapitalismen drager stor nytte af isocyanaternes tekniske og økonomiske egenskaber, men der findes andre og mindre farlige stoffer, der har lige så gode tekniske egenskaber, og selv om de isocyanat-holdige stoffer er hurtige at anvende, er prisen i form af dødsfald, astma og åndedrætssygdomme alt for høj.

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 53.022