Berneri, Camillo
 |
| Camillo Berneri |
Camillo Berneri (født i Lodi, Italien, 5. maj 1897 - død i Barcelona 5. maj 1937), italiensk anarkist. Berneris familie var intellektuelle. Efter en kort tid som medlem af det italienske socialistiske parti, PSI, gik han i slutningen af 1915 over til anarkisterne, hvor han var aktiv i antikrigs og anti-militaristisk propaganda. Elev af G. Salvemini, afsluttede sine filosofistudier i Firenze i 1922. Bidrog til den libertære propaganda og deltager i samtlige større diskussioner om aktuelle politiske og sociale emner. Stærk modtander af det fascistiske regime, og blev tvunget til at forlade Italien. Indledte en lang periode i eksil, i bl.a. Frankrig, Holland, Luxembourg, Belgien og Tyskland, hvorfra han med jævne mellemrum udvistes efter pression fra Mussolini, der anså ham for at være een af de farligste talsmænd for antifascismen. Hans pamfletter, der var særdeles skarpe i tonen og ofte udpræget polemiske og kritiske (hans anarkisme ansås for at være reformistisk), gjorde ham internationalt berømt inden for arbejderbevægelsen. Sammen med E. Malatesta anses han for at være den største italienske anarkistiske filosof i første halvdel af det 20. århundrede. Ved udbruddet af den spanske borgerkrig i juli 1936 drog han til Catalonien, hvor han sammen med vennen C. Roselli stiftede Fransisco Ascacso-batallionen, bestående af italienske antifascister, der kæmpede på sydfronten ved Aragon. I oktober samme år startede han i Barcelona avisen «Guerra di Clase», hvor han gav udtryk for sine visioner om krigen og revolutionen. Hans kritik af kommunisternes kontrarevolutionære aktiviteter, kom til at koste ham livet: Den 5. maj 1937 blev han sammen med en anden italiensk anarkist, F. Angeloni, dræbt af kommunisternes hemmelige politi. Få timer efter at være blevet afhentet i sit hjem, blev de to lig fundet i en nærliggende gade, gennemhullede af kugler.
Sidst ajourført: 2/2 2007
Læst af: 20.794