 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Møller, Ferdinand
Ferdinand Møller (1852-1938), dansk fagforeningsmand, revolutionær og socialdemokrat.
Møller stammede fra Slesvig-Holsten og kom efter 1864 til Danmark som cigararbejder. Han var bl.a. aktiv i Deutsche Lesegesellschaft i København. I socialdemokratiet tilhørte han venstrefløjen, der begyndte at gøre sig gældende efter valgnederlaget i 1887 og under partikongressen i 1888. I 1888 blev han formand for Socialdemokratisk Arbejderforening for Amager, og han var med ved udgivelsen af ugebladet Arbejderen, der udkom 1. april 1889 som talerør for «de revolutionære» i partiet. Arbejderen blev udgivet i samarbejde med bl.a. Gerson Trier og Nicolai L. Petersen. Bladet kritiserede Socialdemokratiets ledelse for samarbejde med partiet Venstre samt for at være for borgerligt, uden nogen klar socialistisk linie. Partioppositionen gennemtrumfede mod partiledelsen, at partiet skulle repræsenteres på den marxistiske Internationales kongres i Paris juli 1889. Sammen med andre socialdemokratiske foreninger sendte Deutsche Lesegesellschaft Nicolai L. Petersen til kongressen uafhængigt af partiet.
Efter Paris-kongressen fortsatte uroen i socialdemokratiet, hvilket førte til at en af deltagerne ved kongressen, agitatoren A.C. Meyer udtrådte af partiets hovedbestyrelse. Suppleant var F. Møller, der overlod sin post i hovedbestyrelsen til Gerson Trier.
Sammen med Gerson Trier, Signe Andersen, Pierre Christensen, Nicolai L. Petersen, F.J. Nielsen-Kolding og Chr. Bildsø blev Ferdinand Møller ekskluderet af socialdemokratiet i november 1889 for at undergrave partiet. Amagerafdelingen meldte sig ud af socialdemokratiet i solidaritet med Møller, hvorefter der blev dannet en ledelsesloyal socialdemokratisk afdeling i Sundby og i Kastrup 1890.
Møller forblev aktiv i det nystiftede Revolutionære Socialistiske Arbejderparti nogle får år, men trak sig ud af det politiske arbejde. Den selvstændige, oprindelige partiafdeling på Amager gik efter blot et par år i opløsning, og de fleste medlemmer gik ind i den nye socialdemokratiske partiforening. I 1901 blev Møller sammen med andre «revolutionære» genoptaget i socialdemokratiet.
Møller var medlem af Tobaksarbejderforbundets bestyrelse fra dets stiftelse i 1887. Han fungerede som dets forretningsfører og blev i 1889 valgt til formand. Efter 6 år som formand blev han leder af forbundets arbejdsløshedskasse.
Møller blev 87 år og døde som æresmedlem af forbundet.
Som et eksempel på Møllers egensind kan nævnes, at han først i 1913 afleverede Amagerforeningens gamle fane til partiafdelingen i Sundby.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 21/7 2009
Læst af: 22.228