 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Kun, Bela
 |
| Bela Kun |
Bela Kun (1886-1939), ungarsk kommunistisk politiker.
Kun var søn af en jødisk notar. Efter nogle år som journalist blev han ansat som funktionær ved en arbejdersygekasse, efter at han i 1902 var blevet medlem af socialdemokratiet. Under 1. Verdenskrig var han indkaldt som soldat, og faldt i 1916 i russisk fangenskab, hvor han i Tomsk blev medlem af bolsjevikpartiet, og de følgende år med bl.a. støtte fra Lenin drev kommunistisk agitation blandt de ungarske krigsfanger. Efter oktoberrevolutionen deltog han i revolutionskampene mod «De Hvide» - kontrarevolutionære - og han bar en betydelig del af æren for bolsjevikkernes sejr i Sibirien.
I 1918 vendte Kun tilbage til Ungarn, hvor han samme år spillede en ledende rolle i dannelsen af det ungarske kommunistparti. Efter et fængselsophold i starten af 1919 blev han ved proklameringen af den ungarske rådsrepublik i marts straks løsladt og optaget i regeringen som kommissær for udenrigsanliggender. Han blev dog hurtigt regeringens faktiske leder.
Da Horthy i august 1919 bragte rådsrepublikken til fald, flygtede Kun over Wien til Moskva. Han havde allerede tidligere vundet Lenins fortrolighed, blev nu optaget i kommunistpartiet (SUKP), og fik hurtigt en fremtrædende placering. Bl.a. indenfor Komintern, hvor han i en lang årrække sad som medlem af EKKI's præsidium.
Under Moskvaprocesserne blev han i 1937 fængslet, anklaget for trotskisme og nationalistiske afvigelser. Iflg. senere sovjetiske meddelelser «omkom» han under fangenskabet i 1939. I 1956 blev han rehabiliteret af Khrustsjov på den 20. partikongres, der blev begyndelsen til afstaliniseringen.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 1/5 2003
Læst af: 26.978