Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Lie, Trygve

Trygve Lie (1896-1968), norsk arbejderpolitiker og FN's første generalsekretær.

Lie blev cand.jur. i 1919 og var derefter nogle år sekretær i det norske Arbeiderparti (socialdemokratiet) og juridisk konsulent for LO. Han var i en lang periode formand for Akers Arbeiderparti og Akershus Fylkes Arbeiderparti. I 1926-46 var han desuden medlem af Arbeiderpartiets Landsstyre (hovedbestyrelse).

I 1923-31 var Lie medlem af kommunalbestyrelsen i Aker, og i 1935 blev han justitsminister i regeringen Nygaardsvold. To år senere blev han valgt til Stortinget, hvor han sad til 1949. I 1939 blev han først handelsminister og derefter chef for det nyoprettede forsyningsdepartement. Efter den tyske besættelse 9. april 1940 flugte han med regeringen til England, hvor han i november overtog posten som udenrigsminister.

Under den tyske besættelse af Norge var det Lies hovedopgave at sikre et godt forhold til alle de 3 store allierede magter: England, USA og Sovjetunionen. Det vigtigste resultat af disse bestræbelser var aftalen fra maj 1944 om styret i Norge under og efter befrielsen.

I 1946 blev Lie udnævnt til FN's første generalsekretær. På denne post kom han hurtigt i et modsætningsforhold til Sovjetunionen, men trods fortrædelighederne bevarede han posten til 1953.

Tilbage i Norge fungerede han i 1955-63 som Fylkesmand (amtsborgmester) i Oslo og Akershus. Flere gange i denne periode arbejdede han med at skaffe udenlandsk kapital til Norge. På denne baggrund blev han i 1963 udnævnt til industriminister, og fra januar 1964 til regeringsskiftet i 65 var han handelsminister.

Efter sin tid som FN's generalsekretær fik Lie tid til at skrive et omfattende memoireværk om årene under og efter krigen.

A.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2003

Læst af: 22.511