 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Anneke, Mathilde Franziska
 |
| Mathilde Franziska Anneke |
Mathilde Franziska Anneke (3. april 1817 - 25. november 1884), tysk/amerikansk kommunist, feminist og forfatter. Mathilde Anneke (født Giesler) kom fra et liberalt, velstående borgerligt hjem. Hun giftede sig som 19-årig, men ægteskabet holdt kun i ca. et år - skilsmissen derimod tog ca. 3 år. Som enlig mor ernærede hun sig ved at skrive for liberale aviser, redigere almanakker og forfatte noveller. Hun skrev også et skuespil, Oithono oder die Tempelweihe (Wesel 1842), som var et af de meget få dramaer skrevet af en kvinde, der ikke kun blev udgivet, men også opført i Tyskland og senere i USA.
I 1847 giftede hun sig igen med den tidligere preussiske løjtnant, Fritz Anneke, der var blevet afskediget fra hæren for sine kommunistiske sympatier. Parret bosatte sig i Köln og oprettede der en lokalafdeling af Kommunisternes Forbund. Afdelingens medlemmer spillede en betydelig rolle i 1848-revolutionens første uger i Köln, som var en af den revolutionære bevægelses højborge. Der var en vis modsætning mellem denne kommunistiske gruppe og Marx' retning. Anneke, hendes mand, og en anden tidligere preussisk officer, Friedrich Beust, udgav fra september 1848 en revolutionær lokalavis, Neue Kölnische Zeitung, som hurtigt kom i modsætning til de preussiske myndigheder - bl.a. pga. Annekes artikelserie Das Weib im Conflict mit den socialen Verhältnissen. Allerede i slutningen af september 1848 blev den forbudt første gang i ca. en uge. Mathilde Anneke udgav straks som afløser en ny avis, Deutsche Frauenzeitung, den første tyske kvindeavis udgivet af en kvinde. Også denne avis blev forbudt efter to numre, men Neue Kölnische Zeitung kunne genopstå fra oktober 1848 og Mathilde Anneke fortsatte som redaktør, indtil Fritz Anneke blev løsladt fra fængslet; fra midt i maj 1849 og indtil avisen blev lukket endeligt den 14. juni 1849 var hun dog igen hovedansvarlig, fordi Fritz Anneke måtte flygte.
Hendes mand deltog som officer i kampene i Sydvesttyskland i 1849 og hun deltog ligeledes - dog ikke direkte som kombattant, men som en slags adjudant. Efter revolutionshærens nederlag flygtede parret til Schweiz. Der findes en dramatisk beretning fra hendes hånd om denne flugt, som hun skrev den til Westfälische Zeitung. Hendes artikler til denne avis blev først genfundet i 2003 og giver et levende indtryk af den revolutionære udvikling i Köln i 1848-49, bl.a. om processerne mod Marx' avis Neue Rheinische Zeitung.
I efteråret 1849 udvandrede familien til USA, og Mathilde Anneke blev her hurtigt aktiv i kvindebevægelsen. Bl.a. udgav hun i 1852 en ny Deutsche Frauenzeitung i Milwaukee - igen den første kvindeemancipatoriske avis udgivet af kvinde, denne gang dog i USA. Hun kom i kontakt med engelsksprogede feminister som Elizabeth Cady Stanton og Susan B. Anthony og blev i 1869/70 næstformand for den feministiske «National Women's Suffrage Association» i Wisconsin. I 1853 udgav hun i USA fremstillingen Memoiren einer Frau aus dem badisch-pfälzischen Feldzüge.
I 1859 rejste familien til Europa for at bakke op om Garibaldis kamp for Italiens samling, men da borgerkrigen i USA snart efter brød ud, vendte Fritz Anneke tilbage til USA, hvor han, som så mange af de tidligere revolutionære fra 1848/49, aktivt deltog i kampene på Nordstaternes side. Mathilde Anneke måtte pga. pengemangel forblive i Schweiz og skrev her beretninger fra borgerkrigen og noveller om slavebefrielsen i USA i adskillige tysksprogede aviser og tidsskrifter. De sidste er blevet samlet og udgivet i 1983 af Maria Wagner under titlen Die gebrochenen Ketten. I modsætning til dem i Harriet Beecher Stowes Onkel Toms hytte er hendes personer aktive og gør selv en indsats for at befri sig.
Fritz Anneke døde i 1865 og Mathilde Anneke, som var vendt tilbage til USA, oprettede en progressiv pigeskole i Milwaukee, som hun drev indtil 1884. Hun fortsatte derudover sin indsats for sine demokratiske og emancipatoriske opfattelser på forskellige områder.
Ansvarlig redaktion: Pædagogik, Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 11/2 2005
Læst af: 23.589