Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Echelon

Echelon (1971-) menes at være historiens hidtil mest omfattende netværk til indsamling og analyse af elektronisk kommunikation. Netværket blev oprindelig dokumenteret af den britiske journalist Duncan Campbell i 1988. Echelon opsnapper radio og satellit kommunikation, telefonsamtaler, fax transmissioner og emails fra næsten alle lande i verden og underkaster materialet en automatiseret analyse. Dets kapacitet menes at være 3 milliarder transmissioner dagligt.

Menwith Hill basen uden for London. Her samles USA's aflytning af kommunikationen i Europa og sendes videre til NSA's hovedkvarter i Fort Meade udenfor Washington DC.

Netværket menes oprindelig oprettet til overvågning af Sovjetunionens og Østeuropas militære og diplomatiske kommunikation, men efter Sovjets sammenbrud i 1991 menes det især at blive anvendt til opsnapning af terrorplaner, narkohandel samt politisk og diplomatiske efterretninger - herunder opsnapning af kommunikationen til FN's medlemslandes missioner i FN hovedkvarteret i New York. Kritikere af Echelon mener endvidere at det anvendes til opsnapning og tyveri af forretningshemmeligheder samt overtrædelse af privatlivets fred.

Tilhængere af Echelon fremfører, at netværket blot er et af mange værktøjer i efterretningsvæsnernes værktøjskasse, ved siden af stadig mere avancerede systemer til aflytning og opsnapning af kommunikation, overvågning af satellitter, systemer til genkendelse af fingeraftryk, samt systemer der kan bestemme DNA, lugt eller genkende hornhinder.

UKUSA alliancen

Netværket drives af USA's og Storbritanniens efterretningsvæsen med støtte fra Canada, Australien og New_Zealand:

Denne engelsktalende alliance har siden 2. verdenskrig arbejdet sammen om indsamling og deling af efterretningsmateriale. Hvert af landene i alliancen har specifikke ansvarsområder. Canadas rolle var oprindelig at indsamle kommunikation fra den nordlige del af Sovjetunionen og fra ambassadekommunikation rundt om i verden. Efter Sovjets sammenbrud er Canadas rolle udvidet til opsnapning af satellit, radio og mobiltelefon kommunikation fra Mellem- og Sydamerika. Primært med det formål at spore narkohandel og anden kriminalitet i dette område. USA har et meget omfattende system af spionsatellitter og lytteposter, der dækker det meste af Latinamerika, Asien, Rusland og det nordlige Kina. Storbritannien dækker Europa, Rusland vest for Ural bjergene og Afrika, mens Australien dækker Sydøstasien og det sydlige Kina. Endelig dækker New Zealand det vestlige Stillehav.

Også andre lande indgår imidlertid i Echelon netværket - bl.a. Danmark. På Sandagergård stationen ved Aflandshage på Amager opsamles dansk kommunikation og kommunikation fra Østersøområdet før det via London sendes videre til USA.

Det indsamlede materiale fra Echelon netværket sendes gennem et større antal supercomputere, der er programmeret til at søge efter bestemte adresser, ord, sætninger eller stemmer.

USA dominerer alliancen, råder over satellitkapaciteten, de fleste lyttestationer, størstedelen af computerkapaciteten og ekspertisen i at anvende den, samt de fleste spioner. National Security Agency (NSA) har sit hovedkvarter ved Fort Meade udenfor Washington DC. Det har 38.000 ansatte på verdensplan og et budget på 3,6 mia. US$ - mere end FBI og CIA tilsammen.

Echelon læser med på internettet

Kommunikationen via internettet er siden starten af 1990'erne vokset eksplosivt, men også dette netværk har Echelon direkte adgang til. Internettet startede nemlig som et netværk drevet af USA's forsvar, DARPA net, og militæret kontrollerer stadig en lang række af netværkets knudepunkter. Indholdet på netværket sendes i klar tekst - f.eks. indholdet af hjemmesider eller mails - og NSA indgik allerede i midten af 1990'erne aftaler med browserproducenter som Microsoft og Netscape om, at den kryptering de byggede ind i deres produkter for at muliggøre sikker kommerciel overførsel af information - f.eks. ved betalinger på internettet - kun blev leveret i svagt krypteret version uden for USA. Hvis NSA ellers var interesseret i det, kunne sikkerhedstjenesten læse krypterede oplysninger om internetbetalinger. Uanset standard kryptering er hele internettet derfor som én stor åben bog, Exhelon kan læse med i.

Det canadiske bidrag til netværket udføres af Communications Security Establishment (CSE) der er en afdeling i det canadiske forsvarsministerium. Det har 890 ansatte og et budget på 110 mio. CD$. Dets hovedkvarter kaldes også for farmen og ligger i hovedstaden Ottawa. Dets vigtigste lyttestation er en gammel militærbase i Leitrim syd for Ottawa.

Echelon er omgærdet af stærk hemmelighedskræmmeri. Regeringerne i Australien, New Zealand og Nederlandene har dog bekræftet netværkets eksistens. Tidligere CIA direktør James Woolsey har endvidere indrømmet at have anvendt systemet til indsamling af informationer om udenlandske virksomheder, der anvendte bestikkelse for at vinde kontrakter - herunder Airbus konsortiets bestikkelse af saudiske embedsmænd ifbm. en stor flyhandel i 1994. Informationen blev givet videre til Frankrig for at få indstillet bestikkelsesvirksomheden, og desuden til de nordamerikanske konkurrenter Boing og McDonnell Douglas der endte med at få ordren. Mediedækningen af en række af disse sager har indikeret, at Echelon bliver anvendt til indsamling af forretningshemmeligheder fra udenlandske virksomheder til anvendelse af deres nordamerikanske konkurrenter.

EU og Echelon

I maj 2001 offentliggjorde Europaparlamentet en rapport om Echelon, der bl.a. anbefalede befolkningen i medlemslandene at anvende kryptering af deres kommunikation for at beskytte deres privatliv. Denne opfordring blev modsvaret af ny lovgivning i Storbritannien, der giver myndighederne ret til at kræve krypteringsnøgler udleveret uden dommerkendelse. I april 2004 besluttede EU at udvikle et sikkert kommunikationssystem baseret på kvantekryptografi - SECOQC projektet. Denne krypteringsform skulle i teorien være umulig at bryde af Echelon eller andre spionnetværk.

Echelons begrænsning består i manglen til at forudse hvilken information der skal søges efter og hvordan. Trods overvågningen af 3 mia. daglige kommunikationsenheder var netværket derfor ikke i stand til at opdage aktiviteterne op til gennemførelsen af terrorangrebet 11. september 2001, selvom det efterfølgende kunne konstateres, at der havde været tale om både pengeoverførsler og elektronisk kommunikation. En af begrænsningerne var desuden, at efterretningsvæsnerne ikke havde lov til at indsamle information i deres eget land. Der er dog kilder hævder, at dette blev omgået ved at lade Storbritannien indsamle information i USA og USA i Storbritannien, hvorefter denne information blev udvekslet og begrænsningerne dermed omgået.

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 22/9 2005

Læst af: 28.761