Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Nettlau, Max

Max Nettlau
Max Nettlau

Max Nettlau (30. april 1865 – 23. juli 1944), østrigsk anarkistisk historiker

Nettlaus forældre var tyske statsborgere, og selv om de fra 1858 levede i Wien, hvor Nettlau blev født, forblev de og deres børn tyske statsborgere. Faderen var gartner, og efterlod ved sin død i 1892 Nettlau en tilstrækkelig stor formue til, at han kunne leve som uafhængig forsker. Nettlau studerede filologi fra 1882 og interesserede sig i den forbindelse specielt for de keltiske sprog, herunder walisisk (Cymric). Han afsluttede med at skrive en afhandling om «Beiträge zur cymrischen Grammatik» i 1887.

Nettlau kom første gang til London i 1885 og meldte sig omgående ind i Socialist League - på dette tidspunkt en socialistisk gruppering, der bestod af forskellige politisk-teoretiske tendenser. Ligaens flertal udviklede sig i anarkistisk retning, en tendens Nettlau støttede. Ligaen opløste sig efter nogle år og dets tidsskrift The Commonweal ophørte endegyldigt i 1894. Socialist League og dens efterfølgere var de eneste organisationer, Nettlau var aktiv i. I denne periode begyndte han at samle socialistisk litteratur med henblik på at realisere to projekter: en biografi om Bakunin og en socialistisk bibliografi. Opgaven blev imidlertid for omfattende, og han indskrænkede bibliografien til udelukkende at omfatte anarkistisk og libertær litteratur.

Fra 1896 og frem til 1900 udgav han den første udgave af Bakunin biografien. Det gav ham senere adgang til Bakunins familiepapirer, som blev ødelagt i slutningen af 2. verdenskrig. Han fik ligeledes overdraget Bakunins politiske efterladenskaber, og det nye materiale gav anledning til en udvidelse af biografien. Hans biografiske bidrag til anarkismens historie fortsattes med bl.a. biografier om Errico Malatesta (1922) og Elisée Reclus (1928; 1977). Hans Bibliographie de l'Anarchie udkom første gang i 1897. Hovedværket blev Geschichte der Anarchie, som endnu ikke er udgivet fuldstændigt. Første bind udkom i 1925. Dette og de følgende bind er genudgivet i 1980'erne og 1990'erne, men der mangler fortsat to bind, som kun foreligger som manuskripter. I 1980'erne blev også en række artikler genudgivet samlet.

Nettlau var som historiker yderst subjektiv, og hans anarkiets historie er snarere at betragte som en omfattende materialesamling end en historisk analyse. Hans væsentlige betydning er da heller ikke hans videnskabelige produktion – selv om der foreligger adskillige indholdsrige artikler – men hans indsamlingsarbejde, der har betydet, at mange dokumenter – ikke kun af anarkistisk herkomst – er blevet bevarede. Han indsamlede papirer og andet dokumentarisk materiale over en bred front og opbevarede det i forskellige depoter i bl.a. London og Paris. Første verdenskrigs udbrud medførte, at indsamlingsarbejdet stort set blev gjort umuligt, desuden mistede han sin formue under efterkrigstidens inflation. Ydermere var depoterne i Paris og London i fare for at blive beslaglagt som fjendtlig ejendom pga. hans tyske statsborgerskab. Det lykkedes dog stort set at forhindre dette. Efter 1920 genoptog han indsamlingsarbejdet, men hans muligheder var begrænsede. Hans arkiv fra de senere år består hovedsagelig af personlige papirer og korrespondance, som også har interesse udover personen Max Nettlau. Arkivet beror i sin helhed i IISG i Amsterdam, og registreringen er blevet afsluttet i 2007, dvs. at materialet nu er tilgængeligt.

G.C.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 27/7 2007

Læst af: 20.245