Nettlau, Max
 |
| Max Nettlau |
Max Nettlau (30. april 1865 – 23. juli 1944), østrigsk anarkistisk historiker
Nettlaus forældre var tyske statsborgere, og selv om de fra 1858 levede i Wien, hvor Nettlau blev født, forblev de og deres børn tyske statsborgere. Faderen var gartner, og efterlod ved sin død i 1892 Nettlau en tilstrækkelig stor formue til, at han kunne leve som uafhængig forsker. Nettlau studerede filologi fra 1882 og interesserede sig i den forbindelse specielt for de keltiske sprog, herunder walisisk (Cymric). Han afsluttede med at skrive en afhandling om «Beiträge zur cymrischen Grammatik» i 1887.
Nettlau kom første gang til London i 1885 og meldte sig omgående ind i Socialist League - på dette tidspunkt en socialistisk gruppering, der bestod af forskellige politisk-teoretiske tendenser. Ligaens flertal udviklede sig i anarkistisk retning, en tendens Nettlau støttede. Ligaen opløste sig efter nogle år og dets tidsskrift The Commonweal ophørte endegyldigt i 1894. Socialist League og dens efterfølgere var de eneste organisationer, Nettlau var aktiv i. I denne periode begyndte han at samle socialistisk litteratur med henblik på at realisere to projekter: en biografi om Bakunin og en socialistisk bibliografi. Opgaven blev imidlertid for omfattende, og han indskrænkede bibliografien til udelukkende at omfatte anarkistisk og libertær litteratur.
Fra 1896 og frem til 1900 udgav han den første udgave af Bakunin biografien. Det gav ham senere adgang til Bakunins familiepapirer, som blev ødelagt i slutningen af 2. verdenskrig. Han fik ligeledes overdraget Bakunins politiske efterladenskaber, og det nye materiale gav anledning til en udvidelse af biografien. Hans biografiske bidrag til anarkismens historie fortsattes med bl.a. biografier om Errico Malatesta (1922) og Elisée Reclus (1928; 1977). Hans Bibliographie de l'Anarchie udkom første gang i 1897. Hovedværket blev Geschichte der Anarchie, som endnu ikke er udgivet fuldstændigt. Første bind udkom i 1925. Dette og de følgende bind er genudgivet i 1980'erne og 1990'erne, men der mangler fortsat to bind, som kun foreligger som manuskripter. I 1980'erne blev også en række artikler genudgivet samlet.
Nettlau var som historiker yderst subjektiv, og hans anarkiets historie er snarere at betragte som en omfattende materialesamling end en historisk analyse. Hans væsentlige betydning er da heller ikke hans videnskabelige produktion – selv om der foreligger adskillige indholdsrige artikler – men hans indsamlingsarbejde, der har betydet, at mange dokumenter – ikke kun af anarkistisk herkomst – er blevet bevarede. Han indsamlede papirer og andet dokumentarisk materiale over en bred front og opbevarede det i forskellige depoter i bl.a. London og Paris. Første verdenskrigs udbrud medførte, at indsamlingsarbejdet stort set blev gjort umuligt, desuden mistede han sin formue under efterkrigstidens inflation. Ydermere var depoterne i Paris og London i fare for at blive beslaglagt som fjendtlig ejendom pga. hans tyske statsborgerskab. Det lykkedes dog stort set at forhindre dette. Efter 1920 genoptog han indsamlingsarbejdet, men hans muligheder var begrænsede. Hans arkiv fra de senere år består hovedsagelig af personlige papirer og korrespondance, som også har interesse udover personen Max Nettlau. Arkivet beror i sin helhed i IISG i Amsterdam, og registreringen er blevet afsluttet i 2007, dvs. at materialet nu er tilgængeligt.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 27/7 2007
Læst af: 19.333