 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Deutscher, Isaac
 |
| Isaac Deutscher |
Deutscher (1907-67), marxistisk forfatter af polsk-jødisk oprindelse; Levede størstedelen af sit liv i England. Deutscher fik oprindeligt en jødisk ortodoks opdragelse, men gjorde i ung alder oprør og sluttede sig til kommunisterne. Deutscher kom tidligt i konflikt med både den polske og den jødiske nationalisme, hvilket prægede ham for livet, og gjorde ham negativ overfor patriotisme af enhver slags. («Den ikke-jødiske jøde» er titlen på et af hans mest kendte essays.) Han opholdt sig i Sovjet og Ukraine i 1931-32, blev ekskluderet af kommunistpartiet fordi «han overdrev faren for nazismen», på et tidspunkt da de officielle kommunister betragtede socialdemokratiet som en større fare end selveste Hitler.
Deutscher kom i 1939 til London som korrespondent for to polske aviser og blev noget senere medarbejder ved «The Economist» og «Observer». Deutscher har skrevet et meget stort antal artikler om Østeuropa, trykt i en stor del af verdenspressen. Han udgav i 1949 «Stalin, A Political Biography», og har senere udgivet en række bøger om politiske emner. Trebindsværket om Trotskij er klart hans hovedværk. Han planlagde også et stort værk om Lenin, men nåede desværre ikke at fuldføre andet end indledende brudstykker.
Deutscher var på mere end en måde et intellekt af helt usædvanlige dimensioner. Hans omfattende viden kombineres altid med en kritisk analyse, samt en litterær udtryksform der er ret sjælden i politisk litteratur. Han forfaldt aldrig til dogmer, selv i de tilfælde hvor objektet, som Trotskij, kunne stå hans hjerte nær. Deutscher repræsenterer her noget af det fineste i den marxistiske tradition; I en periode hvor marxismen ofte er blevet stærkt vulgariseret. På den anden side kan det heller ikke nægtes, at netop hans internationale skoling hindrede hans forståelse, når det drejede sig om de store revolutioner i vor egen tid. Han stod fremmed overfor nationalkommunismen, og indså ikke at patriotisme og klassekamp dannede en sammenvævet helhed i både den jugoslaviske, den kinesiske, den cubanske og den vietnamesiske befrielseskamp. (Se Nationalkommunisme.) Denne urbane internationalisme prægede også hans holdning til konflikten i Mellemøsten. Han var nok i stand til at komme med en rammende kritik og velmente konfliktdæmpende forslag, men forslagene afspejlede også, at han i vid udstrækning undervurderede både den jødiske og den arabiske nationalisme.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 27/8 2006
Læst af: 39.994