Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA! STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER! I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne. Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne. Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR). FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza. FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention. Israel + USA + EU = Folkemord Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Folkefront

Det kommunistiske parti har ifølge tradition og teori to måder at indgå alliance med andre på: enhedsfront og folkefront. Enhedsfronten står for et organisatorisk samarbejde med andre socialister på kommunisternes præmisser, folkefront for en løsere, bredere, klassemæssig og politisk samarbejdsform af mere begrænset varighed. For begge former gælder det, at kommunistpartiet skal styrkes organisatorisk gennem alliancen: tiltrække sig nogle samarbejdspartnere og frastøde andre.

Gennem de europæiske kommunistpartiers klassiske periode, mellemkrigstiden, kom udviklingen af disse to samarbejdsformer til at tegne en linie af øget vilje til kontakt udadtil. I udgangspunktet, ved Kominterns dannelse i 1919, var kommunistpartiet strengt selvcentreret. Den leninistiske partimodel, som var nedlagt i de såkaldte Moskvateser, fastslog elitepartiets nødvendighed, og de revolutionære konjunkturer tyder på, at elitepartiet, lutret og renset, ville kunne give den uundgåelige revolution i socialistisk retning. I foråret 1921 stod det imidlertid klart, at konjunkturerne skiftede og revolutionsbølgen ebbede ud. Alliancer blev nødvendige. «Enhedsfrontparolen» blev proklameret og stod formelt ved lov frem til 1928, først som et program om «enhed ovenfra», d.v.s. organisatorisk samling om kommunistpartiet efter forhandlinger med venstresocialdemokratiske og centristiske grupper, dernæst som parolen om «enhed nedefra», ved kommunistisk spredning af utilfredshed og rekruttering på grundplan. Men bag kulisserne var Komintern i færd med at skifte taktik. Allerede i december 1927 talte Stalin for et brud med højresocialisterne og på Kominterns 6. kongres i 1928 blev linieskiftet officielt kundgjort. Kommunistpartierne i alle andre lande gik ind for brændemærkning af socialdemokratiske ledere og tilbagetrækning fra alle former for samarbejde.

Den nye linie viste sig snart mislykket. Kun i Tyskland formåede kommunisterne at hente tilhængere fra socialdemokratiet, og selv her skete det kun i moderat omfang. De fleste partier meldte om dramatisk reduktion i tilslutningen. Med Hitlers magtovertagelse i 1933 blev påstandene om en snarlig revolution gjort til skamme. I Spanien og Frankrig ønskede kommunisterne lokalt samarbejde med andre. Også hensynet til Sovjetunionens sikkerhed nødvendiggjorde et linieskift. Partierne blev pålagt at indgå alliance med socialdemokrater, liberale og andre under navnet «folkefront», en linie som blev officielt proklameret på Kominterns 7. kongres i 1935. Året efter vandt valgkoalitioner af venstrepartier under navn af «folkefront» flertal ved parlamentsvalgene i Spanien og Frankrig. Formelt stod folkefrontpolitikken ved magt frem til Kominterns opløsning i 1943.

H.F.D.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 33.277