Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Humaniora  .  Historie
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 37.019
: :
Historicisme
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Historicisme (eller «historisme») bruges i dag i mindst tre forskellige sammenhænge, med forskellig og til dels modsat mening:

1. Oprindelig betegnede historicisme en intellektuel bevægelse, som dominerede tysk åndsvidenskab i sidste halvdel af 1800-tallet. Den bærende grundtanke var, at historiens udvikling ikke var underlagt almene love, men måtte forstås som variationer af individuelle udtryk. Ethvert historisk fænomen var enestående og måtte forstås på baggrund af dets samtids ideer, principper, vaner og institutioner. Historievidenskaben - og åndsvidenskaberne i øvrigt - repræsenterer ikke kun en særlig type videnskab, en særskilt metodologi, overfor naturvidenskaberne; Det drejer sig om to grundlæggende forskellige måder at erkende verden på, to konkurrerende «verdensanskuelser». De to vigtigste historiefilosofiske repræsentanter for historicismen er W. Dilthey og E. Troeltsch, mens ny-kantianismen (bl.a. H. Rickert) og fænomenologien (E. Husserl og M. Heidegger) udgør forsøg på at løse de filosofiske problemer, som historicismen opstillede. En central problemstilling er, hvorvidt det længere er muligt at opretholde et begreb om absolut, sand erkendelse, når al viden er underlagt historisk ændring, eller om den historiske relativisme nødvendigvis indebærer erkendelsesteoretisk skepticisme. K. Mannheim har overført historicismen til sociologien: Enhver tanke kan kun forstås som udtryk for en bestemt social position.

2. Historicisme har senere fået en helt anden betydning hos den positivistiske videnskabsfilosof Karl R. Popper. I Poppers betydning er historicisme en fællesbetegnelse for teorier, der hævder, at der findes udviklingstendenser eller lovmæssigheder i historien, og som ud fra disse vil forudsige fremtiden. Poppers eksempler på historister er Comte, Hegel, Marx, Spengler og Toynbee. Imidlertid anvender Popper - som i andre sammenhænge nærmest mener at man bør være begrebsmæssig finsmed for at kunne udtale sig om filosofiske spørgsmål - så vidtløftige og upræcise begreber i sin kritik («Historicismens fattigdom», 1957) at det er vanskeligt at opfatte den som mere end et polemisk indlæg af en teoretiker, der ellers har ydet ganske betydelige bidrag på det filosofiske område (se Popper).

3. Historicisme er mere aktuelt blevet anvendt af den strukturalistiske retning indenfor marxismen (bl.a. L. Althusser og L. Sebag) til at karakterisere en konkurrerende marxistisk retning. Med «historistisk marxisme» sigtes der til György Lukács og Karl Korsch traditionen, der senere blev ført videre af «Frankfurterskolen». Ifølge denne «historistiske» tradition er mennesket/klassen som historisk, handlende subjekt centrum i den marxistiske teori. Strukturalismen hævder derimod, at subjektet må opgives som samlende midtpunkt: Det er ikke subjektet der handler, men strukturen der handler gennem subjektet.

R.S.