Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Hua (1921-), formand i det kinesiske kommunistparti efter Maos død i 1976 og samtidig premierminister. Hua var tidligere først og fremmest aktiv som landbrugsekspert og politisk administrator på lokalplan. Han blev medlem af centralkomiteen i partiet i 1969 og medlem af Politbureauet i 1973, første vicepremierminister og minister for offentlig sikkerhed 1975-76.

Det hersker uklarhed om Huas politiske holdninger i fraktionskampene i perioden før og efter Maos død. Hua ser ud til at have fulgt Maos linie både under det store spring fremad i slutningen af 1950'erne og under kulturrevolutionen, som var rettet mod Liu Chao-chi og Deng Xiaopings politik. I 1975 og 1976 ser det ud til, at Hua hældede mod den kulturrevolutionære gruppe. Han gik i april 1976 ind for at afsætte Deng og blev samtidig udnævnt til premierminister og første viceformand i centralkomiteen. I en tale umiddelbart efter Maos død fremholdt han, at det var nødvendigt at udvide kampagnen, som kritiserede Deng, og at gå mod højrekræfternes politik.

Da den kulturrevolutionære gruppe blev arresteret i oktober 1976, blev Hua udnævnt til formand for centralkomiteen. Hvad der egentlig skete i denne periode er stadig uklart, men det ser ud til, at Hua svingede over til at støtte de moderate og højrefraktionen. I juli 1977 blev Hua officielt udnævnt til formand, Deng blev rehabiliteret og fik alle sine tidligere poster tilbage. Alliancen mellem Hua og Deng stabiliseredes efter den kulturradikale gruppes fald.

I slutningen af 70'erne var hans rolle i partitoppen imidlertid udspillet. Deng udskiftede ham i 1980 ud med Zhao Ziyang på posten som premierminister og i 1981 blev han erstattet af Hu Yaobang på posten som partiformand.

E.No.