Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Månedsblad udgivet af det norske Arbeiderpartiets kvinneforbund. Bladet hed tidligere Kvinnen, og udkom fra 1. september 1909. Den første «bladkomite» bestod af Nina Haugen, Inger Kristiansen, Fernanda Nissen, Helga Nitteberg og Gunhild Ziener. Nissen var journalisten og gav bladet dets præg: En klar, fortællende stil og en klassebevidst, men uteoretisk holdning. I den første lederartikel skrev hun bl.a.: «Kvinnens opgave er at gøre kvinderne klar over følgende: Vil de værne deres hjem maa deres tanker naa udover arbejdsstuen og hjemmets fire vægge, de maa blande sig ind i politikken!». Den ideologiske strid i partiet kom til udtryk i 1918, da Augusta Aasen skrev nogle radikale indlæg til bladet. Efter Kominternfløjens sejr på partiets og kvindeforbundets landsmøder i foråret 1918, gik Nissen og Ziener ud af redaktionen. Arbejderpartiets kvindeforbund overtog bladet og indsatte Rakel Grepp og Sigrid Syvertsen som redaktører. Bladet skiftede navn til Arbejderkvinnen og begyndte at indeholde marxistisk prægede kvindepolitiske artikler. Mest stof fra Det internationale Kvindesekretariat, som Clara Zetkin ledede. Dette forsvandt hurtigt efter at Arbejderpartiet havde brudt med Komintern i 1923.

I slutningen af 20'erne og i begyndelsen af 30'erne var det Sigrid Syvertsen og Thina Thorleifsen der redigerede bladet. I 1936 blev Aase Lionæs redaktør, og hun overtog atter efter pausen under krigen. I samarbejdsbegejstringen efter befrielsen skrev hun i bladets første nummer, i juli, bl.a.: «Vi i Arbejderpartiets kvindebevægelse ønsker de kommunistiske kvinder velkommen i vore rækker» for at virkeliggøre det fælles mål: «Et socialistisk Norge i vor tid». Tonen blev imidlertid snart en anden, i overensstemmelse med Arbejderpartiets politik. I 1949 blev Elsa Rastad Bråthen redaktør. Senere overtog Randi Bratteli.

H. C.