Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Inauguraladressen er betegnelsen for Marx' indledning til 1. Internationales love og statutter fra 1864. Den er noget mere moderat end det Kommunistiske Manifest fra 1848. Det skyldtes taktisk hensyntagen til de britiske og franske arbejderrepræsentanter, som også skulle med i Internationalen, men grundtanken om støtten til arbejdernes økonomiske og politiske klassekamp gennem erobring af herredømmet over produktionsmidlerne var den samme som i manifestet.

I den første del skitserer Marx den stigende modsætning mellem den hastige vækst i materiel velstand og indkomst i de industrialiserede lande og den stigende forarmelse af arbejderklassen. Samtidig kunne han dog pege på fremskridt for arbejderklassens kamp. Nemlig den engelske lov fra 1847 om 10 timers arbejdsdag samt andre arbejderbeskyttelseslove i Europa. Ifht. kooperationen fremhævede han den succesfyldte etablering af virksomheder under arbejderledelse, som pegede fremad mod fremtidens industrielle demokrati, men samtidig slog han fast, at udviklingen af kooperationen ikke alene ville kunne sikre arbejderklassens frigørelse. Det var nødvendigt også at erobre den politiske magt. Samtidig måtte der arbejdes med organiseringen på den faglige front - både nationalt og internationalt - for på den måde at beskytte arbejderne og skabe instrumenter til at ændre det bestående samfund. Endelig sluttede han med at præcisere, at arbejderklassen måtte føre sin egen udenrigspolitik, og at der her var særlig grund til at være på vagt overfor Rusland, der var reaktionens arneplads i Europa.

A.J.