Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Carl Jeppesen

Jeppesen (1858-1930), dansk socialist, arbejdede i Norge som journalist og politiker.

Den socialistiske arbejderpolitik kom til Norge som en impuls fra udlandet. Især to danskere stod centralt i at bringe socialismen til landet: Sophus Phil, som kom til Bergen i 1885, og Carl Jeppesen, som slog sig ned i Christiania (senere Oslo) i 1878. Begges indflydelse var stor, og knytter udviklingen af arbejderbevægelsen i Norge direkte til den danske, og videre til den tyske socialdemokratiske tradition fra 1870- og 80'erne.

Carl Jeppesen var oprindelig cigararbejder, senere børstebinder, repræsentant for den faglærte, håndværksprægede arbejdskraft, som ved udbredte svendevandringer gjorde den nye arbejderpolitik international. Så snart Jeppesen var kommet til Norge, startede han en intens agitation. Han redigerede det nystartede arbejderblad «Social-Demokraten» (1887-91 og senere også 1906-12), og deltog ved stiftelsen af Det Norske Arbeiderparti (DNA) i 1887. Han organiserede desuden flere aktioner, blandt andet den berømte tændstiksarbejderstrejke i 1889. Han talte, administrerede, skrev sange og ordnede møder som en klassisk partiopbygger; indtil DNA udviklede sin egen principdebat skrev han også partiets programmer. I 1890'erne var han partiets formand, bortset fra perioden 1892-94. Marxist var han ikke, men journalist med sans for det som rørte sig og derfor modtagelig for tidens idéer. Politisk må han regnes som moderat, og vandt berømmelse for sit forsvar for opportunismen som princip.

Efter 1905 svandt hans indflydelse. Partiet blev i disse år stærkt påvirket af svensk syndikalisme, og den nye retning gik på alle måder på tværs af hans ideologi. Jeppesen tog istedet sin tilflugt til kommunalpolitikken, sad i alle Christianias kommunalbestyrelser fra 1898 til 1925 og var ordfører 1917-20. Nogen egentlig principiel konfrontation mellem ham og Tranmæl fandt aldrig sted - bortset fra alkoholpolitikken. Da den puritanske Tranmæl-fløj fik gennemført totalforbuddet på landsmødet i 1912, nedlagde Jeppesen i protest sit hverv som hovedorganets redaktør. Udviklingen gav ham ret. Forbudslinien blev ingen god politisk sag for arbejderbevægelsen i Norge. Partiledelsen blev snart vandt til at manøvrere udenom forbudsspørgsmålet. Ved partisamlingen i 1927 var Jeppesen til stede som en hyldet æresgæst.

H.F.D.