Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Arbejdsintensitet er et mål for, hvor meget en arbejder kan producere indenfor et givet tidsrum, med givne produktionsredskaber og en given grad af faglærthed. For en arbejdskøber vil en øgning i arbejdets intensitet være et alternativ eller et supplement til forlængelse af arbejdsdagen, når målet er at øge produktionen af merværdi. Erfaringen viser imidlertid, at disse to måder at øge merværdien på kan komme i konflikt med hinanden. Under den tidlige kapitalisme var det en udbredt forestilling, at man kunne øge arbejdets intensitet ved at «fylde porerne i arbejdsdagen ud» (Marx) - dvs. ved at overvåge arbejdsprocessen således at der ikke gik et sekund til spilde.

I den moderne kapitalisme har arbejdskøberne erkendt, at sådanne virkemidler kan give det modsatte resultat af det tilsigtede, og at man ofte kan øge produktiviteten ved at «åbne porerne» i arbejdsdagen, gennem f.eks. korte rygepauser. Men både i dette tilfælde og ved anvendelsen af f.eks. selvstyrende grupper gælder det, at sådanne tiltag alene gennemføres for at opnå størst mulig profit, og ikke fordi de er mål i sig selv. Arbejderne kan derfor aldrig have sikkerhed mod fornyet stram organisering af arbejdsdagen, dersom f.eks. ny teknologi gør dette lønsomt. (NB: Arbejdsintensitet som begreb har ikke noget at gøre med arbejdsintensiv produktion - dvs. produktion som bruger megen arbejdskraft i forhold til kapital.)

J.E.