Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 38.361
: :
Kartel
Left
Rocks
2024-03-03 07:38
2024-03-01 06:04

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Et kartel er et samarbejde mellem forskellige selvstændige foretagender indenfor samme branche med henblik på at begrænse konkurrencen. Formålet kan være at tage de samme priser, at dele markeder, at udnytte et patent eller en licens, at optræde sammen overfor arbejdere og fagforeninger, eller at forlange lige betingelser fra fælles leverandører. Hensigten er at opnå en økonomisk gevinst, en merfortjeneste, som uden samarbejdet ville tilfalde andre. Alle deltagere i kartellet fortsætter som selvstændige enheder, og som regel er der et minimum af fælles administration. Karteller kan beskrives som en form for funktionel kapitalkoncentration, dvs. at forskellige enheder optræder, som om de var blevet slået sammen, men uden at de er det. I praksis opnår de omtrent samme resultater, som hvis de var blevet slået sammen.

Karteldannelse strider mod konkurrenceprincipperne i den klassiske frie markedsøkonomi, og i flere lande er der politiske hindringer for karteldannelser. Dette er især tilfældet i USA, hvor der findes en betydelig antitrust-lovgivning, og hvor konkurrencehindrende tiltag på mange måder er ulovlige. I mindre tydelig grad findes tilsvarende hindringer i Storbritannien. I andre kapitalistiske industrilande - først og fremmest Tyskland og Japan - bliver karteldannelser traditionelt opmuntret og aktivt understøttet af de politiske myndigheder. Hensigten har været at forcere industrialiseringen, at danne store slagkraftige nationale enheder i industrien og at begrænse den indenlandske konkurrence.

I realiteten bliver karteldannelser, ofte i form af uspecificerede samarbejdstiltag, understøttet af myndighederne i mange industrilande og anses som naturlige led i en aktiv national industripolitik. Mange karteller fordeler produktionen på de forskellige medlemmer. Dette kan føre til strid om produktionsdeling og kvoter og er en vigtig årsag til, at mange karteller har en forholdsvis kort levetid. Især har karteller af råvareproducenter traditionelt haft en kort levetid - mellem fire og otte år. Årsagen findes både i stærkt svingende markedsforhold og i vanskeligheder med produktionsbegrænsning. Oliekartellet OPEC synes på mange måder at være en undtagelse. I industrilande har karteller i mange tilfælde en betydelige længere levetid. I Tyskland og Japan har karteller haft en levetid på mere end 100 år - afbrudt af en kort periode lige efter 1945, hvor de nordamerikanske okkupationsmyndigheder prøvede at opløse dem.

De første karteller af betydning på nationale markeder opstod i Tyskland og Japan i sidste del af det 19. århundrede - ofte med statshjælp i forbindelse med hurtig industrialisering. Senere er karteller blevet et mere almindeligt fænomen i de kapitalistiske industrilande. Typisk for kapitalismens internationalisering i det 20. århundrede er dannelsen af internationale karteller. De mest kendte eksempel er oliekartellet 1928-1931 og fra 1934 og fremover, hvor 7-8 store internationale olieselskaber samarbejdede om at dele verdensmarkedet, tage samme priser og ikke underbyde hinanden.

Andre karteller er mindre kendte, og en del karteller optræder selektivt, udelukkende på bestemte markeder. For eksempel er der grund til at antage, at der findes et hemmeligt nordisk papirkartel for leverancer af papir til det norske marked, betinget af gammel og ringe koncentreret kapital indenfor norsk papirindustri og tilsvarende høje produktionsomkostninger; den mere effektive finske og svenske papirindustri underbyder ikke på det norske marked.

Karteldannelser er typiske for den «modne» kapitalisme, for stigende koncentration og koorporativisering og for forsøgene på at fjerne usikkkerhedsfaktorer ved at kontrollere markederne. Således er karteller et godt udtryk for, at den frie konkurrence indenfor kapitalismen er et bestemt historisk stadium.

Ø.No.