Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Kibbutz er oprindeligt et hebraisk ord for samling, men bruges nu som betegnelsen på en speciel type israelske kollektiver.

Kibbutzerne er blevet karakteriseret som utopiske, socialistiske samfund, hvor der lægges vægt på følgende forhold: Den interne styreform er direkte demokrati. Et medlemsmøde vælger sekretariatet eller det arbejdsudvalg, som står for den daglige drift af kibbutzadministrationen. I store kibbutzer er hver enkelt produktionsenhed organiseret med almøder blandt arbejderne. Familieinstitutionen i traditionel forstand er ophævet, børnene tilhører fællesskabet og skal opdrages i grupper sammen med jævnaldrende.

De første kibbutzer blev dannet omkring 1910. Før dette havde der været arbejderkommuner i byerne, hvor immigranterne levede sammen i kollektive boog - forbrugskollektiver - men uden produktionsfællesskab. Kibbutzformen som samfundsmodel blev sat i sammenhæng med realiseringen af et socialistisk jødisk samfund, og med vægt på alles ret og pligt til at udføre alt nødvendig arbejde i samfundet. For at modvirke dannelsen af sociale klasser blev der praktiseret arbejdsrotation i alle hverv og i alt arbejde. Fællesøkonomien og ophævelse af ejendomsretten for den enkelte gjorde samtidig, at levevilkårene blev præget af lighed. Kibbutzerne blev med andre ord et praktisk eksperiment i alternativ samfundsorganisering og samtidig en model, som blev grebet af andre end de, som så en sammenhæng mellem kibbutzen som socialistisk celle og en fremtidig socialistisk samfundsorganisering.

Samfundsvidenskabelige forskere har især interesseret sig for den demokratiske praksis og for den kollektive opdragelse. Dele af denne forskning har kunnet påvise afstand mellem modellen - idealerne - og realiteten. Med stigende industrialisering og øget krav til specialiseret uddannelse er f.eks. arbejdsrotationen kommet i fare. På trods af økonomisk ligestilling mellem kønnene er kibbutzsamfundene ligeledes præget af, at kvinderne forskelsbehandles på det interne arbejdsmarked. I vore dages kibbutz er der tydeligere skel mellem mands- og kvindearbejde end i pionertiden.

Man kan også påpege andre dilemmaer: Selv den mest radikale kibbutzsammenslutning, Artzi, som også kæmpede for palæstinensernes rettigheder, har i høj grad anlagt sine landbrug enten på opkøbt eller «forladt» jord fra 1948. Der har også fundet kibbutzetablering sted på israelsk besatte områder - især i Golanhøjderne men også på Vestbredden. Kibbutzbevægelserne tager afstand fra de jødisk bosættelser - f.eks. på Vestbredden - og enkelte kibbutzer har haft en central rolle i den socialistiske fredsbevægelse. Den gamle socialdemokratiske elite, som prægede Israels politik indtil 1977, havde sin forankring i kollektivbevægelserne i kibbutzerne og moshaverne (nybyggerkolonier).

I 1979 var der i alt 250 kibbutzer. I størrelse varierer de fra 20 til over 2000 medlemmer. Totalt set er de i tilbagegang, 4% af Israels befolkning bor nu i kibbutzer, mod 7,5% i 1947. Kibbutzerne er organiseret i føderationer eller politisk-ideologiske tilhørsforhold. Hovedparten har været organiseret i føderationer, som er knyttet til Mapaipartiet (socialdemokratisk) og Mapampartiet (socialistisk). Religiøse kibbutzer har altid været i mindretal (i 1978 var der i alt 29 religiøse kibbutzer, hvis medlemmer udgjorde 7 - 8% af den totale kibbutzbefolkning).

Kibbutzføderationerne adskiller sig både ifht. interne organisationsspørgsmål og generelle politiske spørgsmål. Der er store forskelle, både ideologisk og i praksis, når det f.eks. gælder almindelig arbejdskraft, nyrekruttering og bosættelsespolitik i staten Israel.

Kibbutzerne er ikke umiddelbart åbne for ikke-jødiske medlemmer. Der er yderst få israelske arabere, som har søgt medlemskab og endnu færre, som har haft længerevarende medlemskab. Kibbutzerne er åbne for gæster, og mange unge fra hele verden har haft  lange ophold i kibbutzer. Disse gæster har været velkomne af mange grunde, bl.a. fordi de har repræsenteret et alternativ til almindelig arbejdshjælp i høstarbejdet. Socialistiske unge fra Norden har skaffet sig kendskab til kibbutzerne gennem sådanne ophold.

B.Å.S.