Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 26.130
: :
Komprador
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Komprador (eller comprador) er oprindelig en portugisisk betegnelse fra den tidlige handelskolonialisme i Asien. En komprador havde til opgave at knytte forbindelser mellem de udenlandske handelshuse og det lokale eksport- og importmarked. I Kina blev denne funktion især vigtig fra slutningen af 1700-tallet, hvor de imperialistiske fremstød fortrængte mellemmændene for at sikre sig fortjenesten og kontrollen uden formel kolonisering.

Men udgangspunkt i, at Kina i 1920'erne var et økonomiske tilbagestående og halvkolonialt land, blev komprador-borgerskabet i Mao Tse-tungs klasseanalyse placeret som «det rene vedhæng til det internationale borgerskab». I Kina fremstod komprador-borgerskabet derfor som en af revolutionens hovedfjender på lige fod med imperialisme, feudale godsejere og krigsherrer. Indenfor det nationale borgerskab (som repræsenterede de fremvoksende kapitalistiske produktionsforhold) fandtes der grupper, som «krympede sig under slagene» fra den udenlandske kapital og dens medspillere. Dette var det muligt at udnytte.

Også under forsvarskrigen mod Japan - eller «den anden enhedsfront» (1937-45) - var det vigtigt for Kinas Kommunistiske Parti at skelne mellem kompradorborgerskabet og det nationale borgerskab. På dette tidspunkt blev det samtidig anset som muligt at udnytte modsætningerne mellem de kompradorer - der var knyttet til Japan og som derfor var synlige eller skjulte landsforrædere - og de kompradorer som var bundet til andre imperialistiske magter.

I dag bruges begreberne komprador og kompradorborgerskab i en bredere betydning. I «den tredje verden» er det en almindelig betegnelse på de kræfter, som har et nært men underordnet samarbejde med udenlandske koncerner og international finanskapital. Det betyder, at de står i en slags mellemstilling. Men i hovedsagen er de helt afhængig af udenlandsk kapital, teknologi, salgskanaler og - i sidste instans - af politisk og militær støtte. Et vigtigt forhold, som må analyseres konkret i hver enkelt land er, hvilke modsætninger dette skaber overfor de spirer, der findes til et nationalt borgerskab, til det lokale statsapparat og til den internationale kapital.

T.L.E.