Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Arbejdstilsynet er en styrelse under Arbejdsministeriet og er den danske forvaltende myndighed på arbejdsmiljøområdet. Tilsynet har hovedsæde i København, er inddelt i 14 tilsynskredse ud over landet og har på landsplan ca. 750 ansatte.

Arbejdstilsynet er den statslige institution, der forvalter arbejdsmiljøloven. Siden lovens vedtagelse i 1977 har tilsynet desuden spillet en vigtig rolle i udfyldelsen af rammeloven gennem udfærdigelse af regler og bekendtgørelser. Samtidig gennemfører det hvert år en række kampagner, for at sætte fokus på bestemte arbejdsmiljøproblemer.

Formålet er «at medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser ved at:

• føre tilsyn med virksomhederne
• udarbejde regler om arbejdsmiljøforhold
• udgive information om arbejdsmiljø.»

Tilsynet gennemfører årligt ca. 65.000 besøg på danske arbejdspladser. De gennemføres for at kontrollere, om arbejdsmiljøreglerne bliver overholdt, og for at vejlede om forhold der kan forbedres. Besøgene kan enten være anmeldte eller uanmeldte, hvis arbejdspladsen f.eks. er blevet anmeldt for arbejdsmiljøproblemer. En anden mulighed er, at virksomheden selv har anmodet om et besøg, eller der er sket en arbejdsulykke. Uanset omstændighederne har virksomhedens ledelse pligt til at lukke den eller de tilsynsførende fra Arbejdstilsynet ind, og er der tale om reaktion på en anmeldelse, må de tilsynsførende ikke oplyse om dette.

Når tilsynet konstaterer arbejdsmiljøproblemer, udarbejder det en tilsynsrapport. Der kan være tale om forbud, straks-påbud, påbud med frist eller vejledninger. I særligt graverende tilfælde kan tilsynet foretage politianmeldelse af virksomheden.

I 1999 indførtes Det tilpassede tilsyn. Dette er et anmeldt tilsyn, hvor Arbejdstilsynet sammen med sikkerhedsorganisationen gennemgår virksomhedens arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet vurderer dels sikkerhedsorganisationens arbejde, dels virksomhedens arbejdsmiljø. Ud fra gennemgangen placeres virksomheden i en af 3 kategorier:

1. Virksomheden kan være en fase 1 virksomhed. Her fungerer arbejdsmiljøarbejdet godt og arbejdsmiljøet er stort set i orden. Dette betegnes også som virksomheder, der har vilje og evne til lave arbejdsmiljøarbejde.
2. Er virksomheden en fase 2 virksomhed betyder det, at virksomheden har viljen men har brug for støtte til at komme i gang.
3. En fase 3 virksomhed er en virksomhed, der mangler vilje til at lave arbejdsmiljøarbejde.

Den nye ved denne tilsynsform er, at Arbejdstilsynet skal reagerer forskelligt overfor virksomhederne. Firkantet sagt får fase 1 virksomheder ikke længere påbud men fastsætter selv i dialog med Arbejdstilsynet, hvornår en lovovertrædelse skal være løst (undtaget er straks-påbud - situationer med livsfare) Virksomheder i de andre faser får vejledning og påbud. Denne nye reaktionsform overfor fase 1 virksomheder er ny og meget problematisk.

Arbejdstilsynets afgørelser kan ankes, og dette skal gøres inden 4 uger. Sikkerhedsrepræsentanterne har ret til at modtage kopi af tilsynsrapporter, og alle kan søge om aktindsigt hos Arbejdstilsynet. En klages skal være skriftlig og sendes til tilsynskredsen. Herfra oversendes klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet, der tager stilling til sagen. Der kan også klages, hvis Arbejdstilsynet ikke træffer en afgørelsen og man mener, at Arbejdstilsynet burde have grebet ind.

Nedskæringer og krav til AT

Arbejdstilsynet har siden den borgerlige regering overtog regeringsmagten i 1982 været udsat for nedskæringer. I forbindelse med planen om Rent Arbejdsmiljø år 2005 fik Arbejdstilsynet en midlertidig ekstrabevilling i 1997/98. Men på trods af denne er antallet af årsværk (stillinger omregnet til helårsstillinger) i Arbejdstilsynet stadig lavere end før 1986. Arbejdstilsynets begrænsede ressourcer indebærer, at langt fra alle virksomheder får tilsyn. I Roskilde-kredsen er der f.eks. ansat 10 tilsynsførende. Der er 700 virksomheder med 20 ansatte og derover. Det skønnes, at dette svarer til et tilsynsbesøg hvert tredje år. Situationen er ikke anderledes i de øvrige kredse.

Selv om tilsynet formelt har udstrakte beføjelser som offentlig myndighed, spiller accepten fra politisk hold og fra arbejdsmarkedets parter en vigtig rolle for tilsynets virke. Det har i perioder bl.a. medført, at dele af tilsynets arbejde er blevet lammet pga. modstand fra arbejdsgiverside. Det var bl.a. situationen i 1980'erne, hvor den borgerlige regering og arbejdsgiverne var imod initiativer overfor psykisk arbejdsmiljø. Samtidig er de bekendtgørelser og retningslinier tilsynet udarbejder og administrerer ikke objektive i den forstand, at de 100 % skal sikre arbejdsmiljøet. Retningslinierne er i sidste ende et resultat af politiske kompromiser, hvor der f.eks. også tages hensyn til virksomhedernes økonomi. I den forstand er Arbejdstilsynet og dets regulering af arbejdsmiljøet et udtryk for, hvor fronterne går i klassekampen, eller mere præcist i kampen om arbejdsmiljøet.

Fra arbejderside er det derfor nødvendigt ikke blot at bruge tilsynet - hvor det er muligt - som et våben mod arbejdsgiverne (når der er arbejdsmiljøproblemer), men også stille konkrete og politiske krav til tilsynet.

I erkendelse af de politiske begrænsninger tilsynet er underlagt, har stærke arbejdergrupper i perioder oprettet deres eget arbejdspladstilsyn. Det er f.eks. tilfældet med byggepladspatruljerne, som Byggefagenes Samvirke i København står for, og som fører tilsyn med københavnske byggepladser. Hvor styrkeforholdet tillader det, er denne form for selvorganisering et særdeles vigtigt supplement til det offentlige tilsyn.

J.H. / A.J.