Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Bedriftssundhedstjenesten (BST) blev etableret ifbm. revisionen af arbejdsmiljøloven i 1977. Der er tale om den største danske arbejdsmiljøinstitution, med mere end 1000 ansatte. BST er opdelt i cirka 70 enheder. Den største er BST-Storkøbenhavn med mere end 45 ansatte. De mindste har omkring 5 medarbejdere (dog ned til 2 i virksomheds BST'er).

Formålet med BST fremgår af BST-bekendtgørelsen §1:

«Formålet med en bedriftssundhedstjeneste er at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning ved at bekæmpe påvirkninger i arbejdet, som fysisk eller psykisk virker skadelige, samt at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed både fysisk og psykisk.»

BST's middel til forebyggelse er rådgivning til sikkerhedsorganisationen på virksomheden. BST kan kun besøge en arbejdsplads på foranledning af en sikkerhedsgruppe eller -udvalg. BST's arbejde retter sig mod samarbejdssystemet på virksomheden. BST har derfor ingen magtmidler - i modsætning til arbejdstilsynet. Rådgivningen er desuden i princippet fortrolig viden, som virksomheden råder over. Disse to forhold er centrale ulemper for arbejdernes brug af BST ifbm. kampen for et forbedret arbejdsmiljø.

Der kan i høj grad kan stilles spørgsmålstegn ved BST's forebyggende rolle. BST tilkaldes oftest, når der er konstateret problemer f.eks. af sikkerhedsorganisationen eller af Arbejdstilsynet, der ved et besøg har givet påbud og anbefalet at inddrage BST. I den forstand er BST's rolle også i høj grad at være en slags lynafleder i Arbejdsmiljøkampen. Det sker ved, at BST inddrages, og konflikten om arbejdsmiljø undgås.

Til sammenligning kan nævnes at i Italien er de tilsvarende enheder USL (Unita Sanitaria Locale, lokale sundhedsenheder) organiseret, så det er arbejdersiden, der alene har indflydelse på hvad der skal ydes af ekstern arbejdsmiljørådgivning. Men samtidig dominerer en lægelig forståelse af indsatsen - for eksempel ved at man følger den ansattes helbred i stedet for at forebygge på arbejdspladsen.

Historie

Etableringen af BST var et vigtigt led i 1977-reformen af arbejdsmiljøloven. Frem til 1984 skete der en jævn udbygning af systemet, som derefter blev bremset af den borgerlige regering. Efter den socialdemokratiske regerings magtovertagelse i 1993 foregik der frem til 1997 en ny udbygningsbølge. Denne blev imidlertid stoppet af såvel de offentlige som de private arbejdsgivere. Specielt sidstnævnte startede en kritik af BST-systemet, hvor der blev argumenteret for, at virksomhederne fik for lidt ud af BST-systemet. Arbejdsgiverne mente desuden, at BST skulle privatiseres. Den socialdemokratiske arbejdsminister bøjede af for disse krav og fremlagde i efteråret 1996 et forslag til privatisering, til kvalitetssikring, til en evaluering og til en række BST-forsøg. Alt sammen initiativer der har bremset den videre udbygning.

Privatiseringen blev dog hurtigt taget af bordet igen. I foråret 1999 er kvalitetssikringen gennemført og denne har ført til en række fusioner af BST-enheder og lukning af en række mindre. Hvor der før var mere end 100 enheder, er antallet nu nede på omkring 70. Styringstænkningen i kvalitetssikringen minder om de «kvalitets»-principper, som industrien samtidig er ved at forlade (den såkaldte ISO 9000 standard o.l.). Men samtidig har «kvalitetssikringens» krav om tværfaglig sammensætning af BST-personalet luget ud i de små BST'er, med en smal faglig basis og fremmet BST'ere med bredere faglig sammensætning.

BST dækker i dag kun 1/3 af arbejdsmarkedet, men i forbindelse med Finansloven 2001 er der mellem regeringen SF og Enhedslisten aftalt en fuldstændig udbygning af BST. Udbygningen starter i 2001 med hospitalsområdet, og BST er færdigudbygget i 2005, hvor handel, privat kontor og administration skal være dækket af BST. Den politiske pris for udbygningen er imidlertid høj. Virksomhedernes obligatoriske grundkontigent nedsættes, således at dimensioneringen for BST ændres fra én faglig medarbejder pr. 1250 tilsluttede arbejdere til én pr. 1600 tilsluttede arbejdere. Der bliver endvidere tale om et grundkontigent med tilkøb af yderligere ydelser. Arbejdsgiverne har ikke fået gennemført en privatisering, men er nået et godt stykke da ordningen fremmer markedsøkonomien på området. For at øge kendtskabet til BST ændres lovgivningen, så BST mindst 1 gang årligt (og hvert 2. for små virksomheder) skal gennemføre et besøg og et møde med sikkerhedsorganisationen på virksomheden.

Strukturen

BST er selvejende institutioner, der ledes af en partssammensat bestyrelse. Arbejdersiden i bestyrelsen har haft store problemer med at udnytte indflydelsen og har desuden haft svært ved at agere som arbejdsgiver for de BST-ansatte arbejdsmiljøprofessionelle. De faglige organisationers manglende opbakning til disse bestyrelsesmedlemmer er ved flere lejligheder blevet kritiseret. Ejerformen har desuden ført til, at der er tendenser til, at BST opfører sig som små private rådgivningsfirmaer, der konkurrerer med hinanden og andre rådgivere (f.eks. ingeniørfirmaer) og som glemmer, at BST er en samfundsmæssig institution - en del af arbejdsmiljøapparatet - med forpligtigelse til af forebygge de arbejdsskader, der årligt koster samfundet 22-28 mia. kr, men som koster virksomhederne lang mindre - i størrelsesordenen 1 mia. kr (1994).

Ejerformen og konkurrencen mellem BST'erne medfører endelig, at vidensudveksling og samarbejde mellem BST'erne ikke bedrives nær så systematisk, som det ellers ville være muligt og formålstjenligt..

Der eksisterer tre typer BST:

• virksomheds BST (på enkelte store arbejdspladser)
• center BST (geografisk placeret)
• branche BST (for bestemte brancher)

Bemandingsmæssigt er retningslinierne, at virksomheds BST'er skal have mindst 2 ansatte og de øvrige mindst 5. De fagområder de små virksomheds BST'er ikke er store nok til at dække skal købes eksternt i andre BST'er. Efter kvalitetsudlugningen i 1997-99 findes der ca. 40 BST-centre, ca. 25 virksomheds BST og 7 branche-BST.

De mere end 1000 ansatte i BST er fordelt på såvel sundhedspersonale som mere teknisk orienteret personale. Blandt de førstnævnte dominerer ergo- og fysioterapeuter, fulgt af læger og psykologer. Især i BST's tidlige dage i starten af 1980'erne dominerede en teknisk orienteret «måle-» og ekspertforståelse af hvad arbejdsmiljørådgivning skulle være. BST's faglighed udviklede sig imidlertid gradvis mod større vægt på sundhedssiden og på en tværfaglig arbejdsmiljøforståelse.

Vigtigheden af det psykiske arbejdsmiljø afspejles i væksten af psykologer ansat i BST. Antallet er siden starten af 90'erne vokset fra omkring 20 til mere end 80 i 1999.

En anden væsentlig udvikling siden 80'erne har været en række BST-ansattes udvikling fra at være eksperter til at være proceskonsulenter, der i højere grad skal søge at understøtte at virksomheden får lavet længerevarende og holdbare arbejdsmiljøløsninger på egne præmisser. De rådgiver altså ikke blot på enkeltpunkter, men følger processen op.

Endelig er der fra slutningen af 1990'erne en tendens til at fokusere på arbejdernes individuelle sundhed frem for arbejdspladsens sundhed - og mangel på samme.

EU-processen

Det såkaldte rammedirektiv 89/391/EØF om «iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet» gør et BST-lignende system til EU-lov i hele Europa. Artikel 7 omhandler disse «Beskyttelses- og forebyggelsestjenester» og siger i stk. 3:

«Hvis personalet i virksomheden og/eller institutionen ikke er tilstrækkelig kompetent med henblik på tilrettelæggelsen af disse aktiviteter til beskyttelse og forebyggelse, skal arbejdsgiveren henvende sig til kompetent sagkundskab (personer eller serviceorganer) uden for virksomheden og/eller institutionen.»

Det er et problem for Danmark, hvor BST-ordningen endnu kun dækker ca. en tredjedel af landets arbejdspladser: adskillige brancher og dermed mange virksomheder er endnu ikke dækket af BST. Det har ført til kritik fra den danske venstrefløjs side, men regeringen mener ikke, den overtræder EU direktivet, og EU selv har endnu ikke udtalt i sagen.

Andre steder i Europa står helt andre BST-opfattelser for skud. De franske virksomhedslæger får således kritik af EU for ikke at have kompetence til at forebygge.

Krav til BST

Selv om der er en række problemer ved den måde, BST organisatorisk er skruet sammen på - først og fremmest konkurrencen mellem BST'erne - kan de alligevel med fordel anvendes i arbejdsmiljøarbejdet på virksomhederne. Det er fra arbejderside nødvendigt at gå ind i formuleringen af de retningslinier for samarbejde mellem arbejdsplads og BST, der iflg. lovgivningen skal foreligge. Hvis styrkeforholdet er til stede og arbejdsmiljøarbejdet står tilstrækkeligt stærkt, kan BST derved i højere grad drejes i retning af at blive et redskab for arbejderne til forbedring af arbejdsmiljøet. Retningslinierne kan f.eks. rumme præciseringer af:

• at arbejderne har ret til at tilkalde BST uden om ledelsen, når de finder det nødvendigt
• at der kan udpeges nøglepersoner (på arbejderside) i sikkerhedsorganisationen, der står for kontakten til BST
• at BST kan opsøge virksomheden og komme med tilbud om ydelser
• at rapporter kan frigives til f.eks. de faglige organisationer og andre relevante aktører
• at BST mindst en gang om året skal lave en gennemgang af arbejdsmiljøet på virksomheden

Politisk må der rejses et pres for en udvidelse af BST til alle arbejdspladser. Samtidig må der rejses krav om, at ejerformen ændres, for at fjerne konkurrencen mellem BST'erne og styrke deres samarbejde; at fortrolighedskravet fjernes, så det i højere grad bliver muligt at sprede erfaringerne med forbedring af arbejdsmiljøet mellem virksomhederne; at arbejdersiden i BST bestyrelserne styrkes fagligt for at kunne udarbejde mere offensive retningslinier for BST arbejdet; og endelig at BST får magtmidler til at tvinge virksomhederne til arbejdsmiljøforbedringer.

J.H. / A.J.