Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA! STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER! I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne. Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne. Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR). FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza. FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention. Israel + USA + EU = Folkemord Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Arbejdstilsynet er en styrelse under Arbejdsministeriet og er den danske forvaltende myndighed på arbejdsmiljøområdet. Tilsynet har hovedsæde i København, er inddelt i 14 tilsynskredse ud over landet og har på landsplan ca. 750 ansatte.

Arbejdstilsynet er den statslige institution, der forvalter arbejdsmiljøloven. Siden lovens vedtagelse i 1977 har tilsynet desuden spillet en vigtig rolle i udfyldelsen af rammeloven gennem udfærdigelse af regler og bekendtgørelser. Samtidig gennemfører det hvert år en række kampagner, for at sætte fokus på bestemte arbejdsmiljøproblemer.

Formålet er «at medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser ved at:

• føre tilsyn med virksomhederne
• udarbejde regler om arbejdsmiljøforhold
• udgive information om arbejdsmiljø.»

Tilsynet gennemfører årligt ca. 65.000 besøg på danske arbejdspladser. De gennemføres for at kontrollere, om arbejdsmiljøreglerne bliver overholdt, og for at vejlede om forhold der kan forbedres. Besøgene kan enten være anmeldte eller uanmeldte, hvis arbejdspladsen f.eks. er blevet anmeldt for arbejdsmiljøproblemer. En anden mulighed er, at virksomheden selv har anmodet om et besøg, eller der er sket en arbejdsulykke. Uanset omstændighederne har virksomhedens ledelse pligt til at lukke den eller de tilsynsførende fra Arbejdstilsynet ind, og er der tale om reaktion på en anmeldelse, må de tilsynsførende ikke oplyse om dette.

Når tilsynet konstaterer arbejdsmiljøproblemer, udarbejder det en tilsynsrapport. Der kan være tale om forbud, straks-påbud, påbud med frist eller vejledninger. I særligt graverende tilfælde kan tilsynet foretage politianmeldelse af virksomheden.

I 1999 indførtes Det tilpassede tilsyn. Dette er et anmeldt tilsyn, hvor Arbejdstilsynet sammen med sikkerhedsorganisationen gennemgår virksomhedens arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet vurderer dels sikkerhedsorganisationens arbejde, dels virksomhedens arbejdsmiljø. Ud fra gennemgangen placeres virksomheden i en af 3 kategorier:

1. Virksomheden kan være en fase 1 virksomhed. Her fungerer arbejdsmiljøarbejdet godt og arbejdsmiljøet er stort set i orden. Dette betegnes også som virksomheder, der har vilje og evne til lave arbejdsmiljøarbejde.
2. Er virksomheden en fase 2 virksomhed betyder det, at virksomheden har viljen men har brug for støtte til at komme i gang.
3. En fase 3 virksomhed er en virksomhed, der mangler vilje til at lave arbejdsmiljøarbejde.

Den nye ved denne tilsynsform er, at Arbejdstilsynet skal reagerer forskelligt overfor virksomhederne. Firkantet sagt får fase 1 virksomheder ikke længere påbud men fastsætter selv i dialog med Arbejdstilsynet, hvornår en lovovertrædelse skal være løst (undtaget er straks-påbud - situationer med livsfare) Virksomheder i de andre faser får vejledning og påbud. Denne nye reaktionsform overfor fase 1 virksomheder er ny og meget problematisk.

Arbejdstilsynets afgørelser kan ankes, og dette skal gøres inden 4 uger. Sikkerhedsrepræsentanterne har ret til at modtage kopi af tilsynsrapporter, og alle kan søge om aktindsigt hos Arbejdstilsynet. En klages skal være skriftlig og sendes til tilsynskredsen. Herfra oversendes klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet, der tager stilling til sagen. Der kan også klages, hvis Arbejdstilsynet ikke træffer en afgørelsen og man mener, at Arbejdstilsynet burde have grebet ind.

Nedskæringer og krav til AT

Arbejdstilsynet har siden den borgerlige regering overtog regeringsmagten i 1982 været udsat for nedskæringer. I forbindelse med planen om Rent Arbejdsmiljø år 2005 fik Arbejdstilsynet en midlertidig ekstrabevilling i 1997/98. Men på trods af denne er antallet af årsværk (stillinger omregnet til helårsstillinger) i Arbejdstilsynet stadig lavere end før 1986. Arbejdstilsynets begrænsede ressourcer indebærer, at langt fra alle virksomheder får tilsyn. I Roskilde-kredsen er der f.eks. ansat 10 tilsynsførende. Der er 700 virksomheder med 20 ansatte og derover. Det skønnes, at dette svarer til et tilsynsbesøg hvert tredje år. Situationen er ikke anderledes i de øvrige kredse.

Selv om tilsynet formelt har udstrakte beføjelser som offentlig myndighed, spiller accepten fra politisk hold og fra arbejdsmarkedets parter en vigtig rolle for tilsynets virke. Det har i perioder bl.a. medført, at dele af tilsynets arbejde er blevet lammet pga. modstand fra arbejdsgiverside. Det var bl.a. situationen i 1980'erne, hvor den borgerlige regering og arbejdsgiverne var imod initiativer overfor psykisk arbejdsmiljø. Samtidig er de bekendtgørelser og retningslinier tilsynet udarbejder og administrerer ikke objektive i den forstand, at de 100 % skal sikre arbejdsmiljøet. Retningslinierne er i sidste ende et resultat af politiske kompromiser, hvor der f.eks. også tages hensyn til virksomhedernes økonomi. I den forstand er Arbejdstilsynet og dets regulering af arbejdsmiljøet et udtryk for, hvor fronterne går i klassekampen, eller mere præcist i kampen om arbejdsmiljøet.

Fra arbejderside er det derfor nødvendigt ikke blot at bruge tilsynet - hvor det er muligt - som et våben mod arbejdsgiverne (når der er arbejdsmiljøproblemer), men også stille konkrete og politiske krav til tilsynet.

I erkendelse af de politiske begrænsninger tilsynet er underlagt, har stærke arbejdergrupper i perioder oprettet deres eget arbejdspladstilsyn. Det er f.eks. tilfældet med byggepladspatruljerne, som Byggefagenes Samvirke i København står for, og som fører tilsyn med københavnske byggepladser. Hvor styrkeforholdet tillader det, er denne form for selvorganisering et særdeles vigtigt supplement til det offentlige tilsyn.

J.H. / A.J.