 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Kybernetik (egentlig «styringskunst», af græsk kybernetes: styrmand) er en videnskab om kommunikation og kontrol, som er nært knyttet til matematisk informationsteori og til EDB-teknologien med berøring til systemteori. Den amerikanske matematiker Norbert Wiener anses for at være grundlæggeren af kybernetik med bogen «Cybernetics» fra 1948.
Den kybernetiske grundantagelse går ud på, at der findes væsentlige ligheder i opbygningen og opretholdelsen af «systemer» af forskellige slags: selvregulerende maskiner, organismer - deriblandt mennesker -, samfund og økologiske systemer. Kommunikation og kontrol er nøglebegreber for den kybernetiske forståelse af såvel naturlige og sociale som tekniske systemer.
Kommunikation forstås som overføringen af information, hvor «information» skal betyde «tegn», «signal» eller «stimulus» i en meget bred og abstrakt forstand, og har ikke først og fremmest med sproglige budskaber at gøre. Processer i nervesystemet kan betragtes som informationsoverføring, og det samme gælder f.eks. for elektriske impulser i et ledningssystem. Kybernetikken betoner ligheden mellem det menneskelige nervesystem og datamaskinen og bruger datamaskinens opbygning som model i forsøget på at forstå hjernens virkemåde.
Det kybernetiske «kontrolbegreb» er afledt af kommunikationsbegrebet ved hjælp af begrebet om «feed-back»: tilbagemelding af information til afsenderen. Grundtanken er, at et system kan regulere sin egen adfærd på grundlag af tilbageført information om adfærdens virkninger. Et særdeles enkelt, men alligevel instruktivt eksempel på feed-back og kybernetisk selvregulering har man i termostaten: i en termostatstyret radiator reguleres varmeydelsen automatisk af resultatet, nemlig af den opnåede temperatur.
Kybernetiske modeller kan være et nyttigt redskab til at fremvise og analysere det, der er ens ved forskellige slags systemer. Begrænsningerne ved kybernetisk modelbrug består først og fremmest i, at det er vanskeligt at få hold på det særegent menneskelige og sociale og i det, at den bruger tekniske systemer (selvregulerende automater) som forbillede. Sammenligningen af menneskelig tænkning med maskinprocesser kan nemt virke mere vildledende en instruktivt.
I USA og Vesteuropa er kybernetiske modeller og tilnærmelsesmåder blevet anvendt på forskellige tekniske og videnskabelige områder, f.eks. indenfor biologi, sociologi og psykiatri, men uden at der er blevet udviklet nogen egentlig kybernetisk teori eller metode. I Sovjetunionen og Østeuropa iøvrigt blev der derimod lagt vægt på udviklingen af generel kybernetisk teori og metode og på enheden af forskningsområder, hvor kybernetiske modeller blev anvendt. Efter at kybernetik i 1950'erne stort set blev afvist som borgerlig pseudovidenskab, skete der et omslag omkring 1960, således at kybernetikken i Østeuropa siden nærmest fik status af en slags overvidenskab. Denne ændring i opfattelsen af kybernetikken havde uden tvivl sammenhæng med det tætte forhold mellem kybernetisk tænkemåde og avanceret elektronisk teknologi.