Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Harold Laski

Laski (1893-1950), britisk statsvidenskabsmand, fra 1926 professor ved London School of Economics and Political Science, socialist og politisk aktivist. Laski var uddannet i Oxford, men tilbragte flere perioder ved nordamerikanske universiteter før han drog tilbage til Storbritannien for at blive et fremtrædende medlem af det britiske arbejderpartis landsledelse 1937-49, og formand fra 1945.

Laskis grundopfattelse fandt sin form særligt i 1930'erne, da han kom til at forstå socialismen som det eneste svar på den fascistiske trussel og demokratiernes krise. Hans syn på staten gennemgik en række forandringer. I bogen «Authority In the Modern State» (1919) og essaysamlingen «The Foundations of Sovereignty» angreb han teorien om den stærke statsmagt, og tog istedet til orde for et godt udbygget net af politiske partier og interesseorganisationer som den bedste garanti for politisk frihed. Dene statsopfattelse var en konsekvens af Laskis rædsel for, at arbejderbevægelsens organisationer kunne komme under for stærk kontrol af staten. I denne fase fastholdt han, at statsmagten ikke indtager nogen særstilling blandt samfundets politiske institutioner. I værket «Grammar of Politics» fra 1925 kom han derimod til det modsatte standpunkt. I den bog kaldte han statsmagten «samfundets grundlæggende instrument». Men da han mente, at statsmagten altid ville være et redskab i hænderne på den herskende klasse, holdt han alligevel fast ved, at statens magt måtte være begrænset og klart defineret.

Fra 1923 deltog Laski aktivt i Labours valgkampagner. I vigtige bøger som «The State in Theory and Practice» (1935), «The Rise of European Liberalism» (1936) og «Parliamentary Government in England» (1938) tvivlede han på, at de herskende magthavere i Storbritannien nogen siden ville iværksætte de reformer, han anså for nødvendige. Laski frygtede, at kapitalismens krise ville rive tæppet bort under den politiske frihed.

Under den spanske borgerkrig arbejdede Laski aktivt for en bred folkefront af alle antifascistiske kræfter, og gjorde en stor indsats i kulturkampen ved at stille sig i brechen for Left Book Club; En socialistisk bogklub der havde til formål at udbrede kendskabet til socialistisk teori og samfundskritik, og som fik stor udbredelse. Hans argumentation for omfattende socialistiske reformer blev udformet i bøger som «Reflections on the Revolution in Our Times» (1943) og «Faith, Reason and Civilization» (1944). På trods af svigtende helbred deltog Laski aktivt i Labours valgkampagner helt op til 1950 og nåede før sin død at fuldføre en bog om nordamerikansk demokrati.

Laski vil særligt blive husket som en inspirerende universitetslærer, der gjorde meget for at stimulere tænkningen omkring socialistiske problemstillinger ved de britiske universiteter. Hans analyser af fascismen og hans bog om det nordamerikanske præsidentembede («The American Presidency: An Interpretation», 1940) kan den dag i dag læses med udbytte.

B.Ha.