Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA! STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER! I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne. Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne. Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR). FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza. FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention. Israel + USA + EU = Folkemord Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Mellemlag eller middelklasse refererer til en position mellem det der opfattes som samfundets hovedklasser og som defineres ud fra produktionsfaktorerne jord, arbejde og kapital. Af denne grund har begrebet middelklasse fået et skiftende indhold gennem de forskellige historiske epoker. I 1800 tallet betegnede middelklasse det fremvoksende borgerskab, der stod mellem adelen og de arbejdende klasser. I første halvdel af vort århundrede blev ansatte funktionærer karakteriseret som den «nye middelklasse» mellem arbejdere og kapitalister.

Fra midten af 1960'erne har begrebet mellemlag fået en mere præcis betydning - afgrænset fra middelklasse. Denne udvikling er knyttet til de dybe ændringer i klassestrukturen i de kapitalistiske lande i efterkrigstiden, hvor nogle af de vigtigste tendenser er: 1. Almen øgning af uddannelsesniveauet, men stærkest vækst i uddannelserne ud over gymnasieniveauet. 2. Kraftig stigning i beskæftigelsen indenfor den offentlige sektor. 3. Stigende betydning af administration, fornyelse og markedsføring i det private erhvervsliv.

Disse ændringsprocesser har i løbet af et par årtier frembragt brede grupper, som samles under betegnelsen mellemlag. De adskiller sig fra funktionærer i almindelig forstand ved at de ikke kun udfører kontorarbejde, men også har højere uddannelse og oftest er knyttet til stærkt professionaliserede fag. Og de adskiller sig fra små private næringsdrivende ved, at de i stigende grad er ansat i offentlige eller private bureaukratier, selv om de på mange måder viderefører traditionerne fra de «liberale erhverv».

Mellemlagenes udvikling har på mange måder forrykket de politisk-ideologiske skillelinier i efterkrigstiden. Dette hænger ikke mindst sammen med, at uddannelse påvirker politisk adfærd og holdninger. To forskellige strømninger skiller sig ud: I tilknytning til beskæftigelsen i den offentlige sektor findes der grobund for en radikal tendens. Den del af mellemlagene der er knyttet til erhvervslivet, giver på den anden side grundlag for en moderne konservatisme. Den accepterer statslig regulering af økonomien på makroplanet, men kræver størst mulig individuel frihed når det gælder fordelingen af indtægt og «private kapitalgoder» som bolig og uddannelse.

Det har været en almindelig opfattelse indenfor socialistisk teori, at den historiske udvikling ville føre til en polarisering mellem arbejdere og kapitalister, mens mellemgrupperne efterhånden ville falde bort. Foreløbig er der imidlertid få tegn, der kan bekræfte denne opfattelse.

F.E.