Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Storbritannien
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Pædagogik
    .  Humaniora  .  Psykologi
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 30/4 2003
Ansvarlig redaktion: Pædagogik, Psykologi
Læst af: 48.011
: :
Neill, Alexander Sutherland
Left
Rocks
2024-10-24 05:02

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Alexander Neill
Alexander Neill

Alexander Sutherland Neill (1873-1973), skotsk antiautoritær pædagog.

Neil var søn af en skotsk landsbylærer og voksede op i et calvinistisk miljø. Efter lærer- og universitetsuddannelse tog han til London. Her udgav han flere bøger om en venlig og tolerant skotsk landsbylærers »a domini» erfaringer, og dermed om hans stadige problemer med myndighederne. Nogle af disse bøger blev oversat til dansk. I London var han desuden med til at udgive det reformpædagogiske internationale tidsskrift New Era. Efter nogle år tog han til Tyskland hvor han blev stærkt interesseret i psykoanalysen – specielt i Wilhelm Reichs teorier om den seksualøkonomiske skole. I 1921 var han med til at oprette en fri skole i Hellerau ved Dresden. Møde med psykoanalysen dannede grundlag for hans videre pædagogiske arbejde.

I 1924 oprettede Neill privatskolen Summerhill i East Anglia i England. Siden 1927 har skolen ligget i Leiston i Suffolk. Skolen havde i de første år særlig børn med psykiske problemer, men fik senere et mere normalt rekrutteringsgrundlag. Skolen er en fri kostskole i den betydning at eleven kan gøre som hun/han vil, forudsat at dette ikke kommer i konflikt med andres interesser. Den har 60 elever og ledes af en skoleforsamling hvor børn og voksne har samme stemme. Undervisningen er et tilbud og således frivillig, og skolen bliver administreret på grundlag af regler som skoleforsamlingen har fastlagt, og som også omfatter sikkerhedsregler og seksuel adfærd. Neill mente, at eleverne først ville lære noget, når de selv var interesserede i at finde ud af ting eller i at nå et mål. En skole uden tvang ville resultere i at børn ikke blev undertrykt og traumatiserede, hvad de gjorde i de almindelige skoler. Følelsesmæssig frigørelse skulle prioriteres højere end kundskabstilegnelsen

Neill delte reformpædagogernes tillid til betydningen af at respektere og følge det enkelte barns individuelle interesser. Til denne opfattelse føjede han en forenklet freudiansk opfattelse af barnet som godt fra naturens hånd og i besiddelse af energi. Lærerens opgave var begrænset til at finde frem til, hvad barnets interesser var og støtte det i at leve disse ud. Så ville barnet udvikle sig til et selv-regulerende individ – et begreb fra Reich. Børnene ville som voksne blive harmoniske mennesker og en ny civilisation ville udvikles. Neill var først og fremmest inspireret af Homer Lane, Wilhelm Reich, Sigmund Freud og Jesus Kristus, som han opfattede som en repræsentant for den perfekte menneskelighed, der gav kærlighed uden at forvente noget til gengæld. Hans forsøg på at integrere pædagogik og psykoanalyse var ikke enestående i 1920'ernes vestlige verden, men Summerhill var sandsynligvis den eneste skole med dette program der overlevede. Hans tanker har haft stor indflydelse i Danmark, navnlig inde for lilleskolebevægelsen og andre frie grundskoler. Neill var personlig ven af C.C. Kragh-Müller og besøgte flere gange den danske Bernadotteskolen.

Neill udgav en række velskrevne og populære bøger, først og fremmest om erfaringerne fra Summerhill som «Hjerter ikke hjerner i skolen» 1945 (dansk udgave 1968), og «Summerhill» 1960 (dansk udgave 1963). Skolen blev navnlig populær fra 1960'erne og fremefter. Og populariteten skyldtes nok både Neills personlige varme, humor og entusiasme, hans relativt klare og enkle budskab og 60'ernes antiautoritære ideologi.

E.N.

Litteratur

Lamb, Albert: The new Summerhill, London1992
Saffange, Jean-Fracois: Alexander Sutherland Neill, Thinkers of Education III,Unesco 1997. (Indeholder også bibliografi og fortegnelse over litteratur).