Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Afrika  .  Tanzania
Arbejde  .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker  .  Præsident
Ideologi  .  Socialistisk
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 34.154
: :
Nyerere, Julius K.
Left
Rocks
2023-11-27 06:17

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Julius Nyerere
Julius Nyerere

Nyerere (1922-99), afrikansk nationalistleder og Tanzanias første præsident (1962-85). Julius K. Nyerere stammer fra en høvdingfamilie i Zanaki-folket - et af de mindste af Tanzanias 120 folkeslag. Han var en af de få i landet, som fik en videregående uddannelse, og blev den første tanzanianer med universitetseksamen fra Storbritannien. (Han har desuden oversat flere af Shakespeares værker til swahili.)

Fra starten i 1954 arbejdede han på heltid som leder af nationalistbevægelsen TANU (Tanganyika African National Union), og var den ubestridte lederskikkelse i kampen for nationalt selvstyre. Da Tanzania allerede i 1961 opnåede selvstændighed - og med en samlet nationalistbevægelse, som også havde et organisationsapparat på landet - var Nyereres indsats og landsomfattende popularitet en medvirkende faktor. Efter at være blevet premierminister da landet blev selvstændig, trak Nyerere sig kort efter fra denne stilling for at koncentrere sig om arbejdet med at opbygge partiorganisationen.

I 1962 skrev han dokumentet: «Ujamaa grundlaget for afrikansk socialisme». Her præsenterer han visionen om et samfund, som hviler på værdierne fra det gamle landsbyfællesskab (ujamaa) før kolonialismen, og som samtidig kan betjene sig af de tekniske fremskridt for at skabe materiel fremgang. Som rettesnor for politisk handling udgjorde Nyereres teori imidlertid et højst uklart grundlag, og socialismen blev nærmest opfattet som en mental indstilling («attitude of mind»).

Nyerere blev udnævnt til præsident, da landet i slutningen af 1962 blev republik. Han fik 97 % af stemmerne i et frit valg med flere kandidater, og befæstede senere yderligere sin stilling som parti- og statsleder. Gennem 1960'erne blev de samfundsmæssige modsætninger skærpet, og Nyerere gav udtryk for, at landet var på vej mod større klasseskel og øget afhængighed af udlandet. Samtidig blev kritikken af de vestlige stormagters støtte til racistdiktaturene i det sydlige Afrika skarpere. I 1967 blev Arusha-erklæringen vedtaget. Den formulerede en kurs, der gik i mere progressiv retning.

Nyerere er traditionelt blevet knyttet til den radikale fløj i TANU. Hans teoretiske grundlag fik gennem 1970'erne en klarere socialistisk orientering. Mange af hans taler og artikler blev oversat til en række sprog (også dansk), og blev studeret med stor interesse både i og udenfor Afrika. De har en usædvanlig jordnær og pædagogisk form, og Nyerere omtales i sit hjemland fortsat med hædersbetegnelsen Mwalimu (læreren).

Internationalt blev han i 70'erne og 80'erne en af de afrikanske statsledere, som kom til at stå mest i brændpunktet - bl.a. som formand for «frontliniestaterne», som både diplomatisk og materielt støttede befrielseskampen i det sydlige Afrika. På en række internationale konferencer og statsbesøg rundt omkring i verden, vakte han opmærksomhed med sin skarpe beskrivelse af uretfærdighederne under «den herskende økonomiske verdensorden».

Nyerere trak sig fra præsidentposten i 1985, men fortsatte som leder af regeringspartiet CCM frem til 1990. Samtidig fortsatte han sit internationale arbejde, bl.a. som formand for FN's Sydkommission.

Både ifht. det sydlige Afrika og kampen for ændringer af det kapitalistiske verdenssystem, har Nyereres ord været til stor inspiration for antiimperialistiske kræfter i vor del af verden. Selv om Tanzania fortsat er stærkt afhængig af bistand og lån fra vestlige stormagter og de skandinaviske lande, har han aldrig undladt at rette kraftig kritik mod disse landes politik - ikke mindst i forholdet til det sydlige Afrika, hvor de vestlige lande helt frem til 1990'erne aktivt eller passivt støttede racistregimerne..

Nyerere døde af kræft i London 14. oktober 1999.

T.L.E.

Litteratur

J. K. Nyerere: Sosialisme i Tanzania, Oslo 1970.
J. K. Nyerere: Fattigdom og frigjering, Oslo 1976.