Assimilering kommer af det latinske «assimilare», der betyder «at gøre lige». Her skal omtales assimilering af etniske minoriteter. Dvs. den proces der foregår, når disse optages og bliver en del af et større samfund.

En etnisk gruppe har fælles kultur, dvs at medlemmerne har visse værdier og traditioner til fælles, som bevirker at de selv og andre definerer dem som en etnisk gruppe. Socialantropologerne bruger begrebet «etnicitet», når de analyserer samfundet. Man må da skelne mellem etnicitet og andre måder at beskrive grupperne på, som «nation» eller «klasse». Ser man begreberne i forhold til samspillet i dagliglivet, er det muligt at trække sådanne skel: Når to personer mødes, må de umiddelbart definere hvilken situation, der er opstået. Vi har alle et stort repertoire af roller, vi kan spille. Det at definere en situation, er at finde frem til en passende rolle. Rollen vælges ud fra tre overvejelser: Hvad man selv ønsker at gøre ud af situationen, hvad man tror den anden person forventer af een, og hvilke type omgivelser, man befinder sig i - f.eks. hvilke andre personer, der er tilstede.

Hvis to personer, som mødes, tilhører forskellige, etniske grupper, kan det etniske tilhørsforhold være afgørende for. hvilken rolle de to personer vælger at spille over for hinanden. Det er især i samspillet mellem personer af forskellig etnicitet, at socialantropologen kan udlede, hvad der er specielt etnisk bestemt.

Samfund, hvor etnicitet spiller en rolle, kan bestå af to typer: pluralistiske samfund og flertals/mindretalssamfund.

Pluralistiske samfund er samfund med mange etniske grupper. Etnisk inddeling kan her være en meget vigtig ressource i samspillet. En del steder i Mellemøsten, er erhverv knyttet til etnicitet. Her kan en gruppe f.eks. have monopol på handel, en anden på landbrug. I sådanne tilfælde, hvor fordelingen af funktioner og samspillet i den økonomiske produktion beskrives etnisk, bliver etnisk tilhørsforhold kendskabet til etniske forskelle, en meget vigtig ressource for den enkelte i forsøget på at få defineret situationen og for at kunne vælge en rolle i samspillet med andre.

Også inden for andre områder af samfundet, vil etniske forskelle spille en rolle i det politiske system (som i Libanon før borgerkrigen), i sproglig sammensætning af landet/valg af et officielt sprog) og religionsdyrkelse.

Danmark hører til den anden type samfund: majoritet/minoritet. Forholdet mellem danskere og indvandrere, har fuldstændigt været et majoritets/minoritetsforhold. Med det menes, at flertallet har bestemt, hvilke kulturelle værdier der skal gælde i samfundet. Minoriteten har alene kunne gøre sine kulturelle værdier gældende i begrænsede småsamfund, indenfor begrænsede områder.

Det er i majoritets/minoritetssamfund at assimilering er særligt aktuelt. Assimilering vil sige, at en person opgiver sit tilhørsforhold til minoriteten og forsøger at blive accepteret som medlem af flertallet.

Kapitalismen forudsætter mobilitet af arbejdskraften. Etniske grupper tvinges ind i samspil med stadigt flere, fremmede grupper. Hvilken strategi de skal vælge for at indtræde i dette samspil, er derfor ikke blot et problem for den enkelte, men er et politisk spørgsmål. Tre muligheder skiller sig ud: 1. Etniske skillelinjer bruges som ressource i samspillet. Etniske grupper omgås på lige fod og søger kompromiser, hvor begge ikke kan bevare deres værdier.2. Majoritets/minoritetsforhold, hvor begge parter forbliver «intakte», men hvor majoritetens værdinormer bestemmer i alt samspil.3. Assimilering, hvor minoriteten opløses som gruppe og medlemmerne optages i majoritetsgruppen.

Assimilering var idealet i USA: «De mange nationer skulle blive til een nation af amerikanere», «smeltedigelen». De etniske forskelle skulle opløses i een national enhed, hvilket imidlertid ikke har fundet sted.

De kræfter, der holder grupperne i live, er meget stærke. I stedet er der opstået dominansforhold mellem etniske grupper - og det hænger sammen med deres klasseposition.

Indvandrere kan inddeles i 3 grupper : 1. De, der vil tjene penge og vende tilbage til deres hjemland så hurtigt som muligt. 2. De, der har bestemt sig for at blive i værtslandet og 3. De, som ikke har taget endelig stilling. Gruppe 1 er interesseret i at tjene så meget som muligt, så hurtigt som muligt. Gruppe 2 er interesseret i at have stabilt arbejde, et permanent sted at bo med deres familie og i at blive tilpasset de omgivelser, de kan acceptere for resten af livet.

H.E.H.