Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Kultur
   .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Sociologi
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 64.750
: :
Assimilering
Left
Rocks
2023-11-27 19:28

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Assimilering kommer af det latinske «assimilare», der betyder «at gøre lige». Her skal omtales assimilering af etniske minoriteter. Dvs. den proces der foregår, når disse optages og bliver en del af et større samfund.

En etnisk gruppe har fælles kultur, dvs at medlemmerne har visse værdier og traditioner til fælles, som bevirker at de selv og andre definerer dem som en etnisk gruppe. Socialantropologerne bruger begrebet «etnicitet», når de analyserer samfundet. Man må da skelne mellem etnicitet og andre måder at beskrive grupperne på, som «nation» eller «klasse». Ser man begreberne i forhold til samspillet i dagliglivet, er det muligt at trække sådanne skel: Når to personer mødes, må de umiddelbart definere hvilken situation, der er opstået. Vi har alle et stort repertoire af roller, vi kan spille. Det at definere en situation, er at finde frem til en passende rolle. Rollen vælges ud fra tre overvejelser: Hvad man selv ønsker at gøre ud af situationen, hvad man tror den anden person forventer af een, og hvilke type omgivelser, man befinder sig i - f.eks. hvilke andre personer, der er tilstede.

Hvis to personer, som mødes, tilhører forskellige, etniske grupper, kan det etniske tilhørsforhold være afgørende for. hvilken rolle de to personer vælger at spille over for hinanden. Det er især i samspillet mellem personer af forskellig etnicitet, at socialantropologen kan udlede, hvad der er specielt etnisk bestemt.

Samfund, hvor etnicitet spiller en rolle, kan bestå af to typer: pluralistiske samfund og flertals/mindretalssamfund.

Pluralistiske samfund er samfund med mange etniske grupper. Etnisk inddeling kan her være en meget vigtig ressource i samspillet. En del steder i Mellemøsten, er erhverv knyttet til etnicitet. Her kan en gruppe f.eks. have monopol på handel, en anden på landbrug. I sådanne tilfælde, hvor fordelingen af funktioner og samspillet i den økonomiske produktion beskrives etnisk, bliver etnisk tilhørsforhold kendskabet til etniske forskelle, en meget vigtig ressource for den enkelte i forsøget på at få defineret situationen og for at kunne vælge en rolle i samspillet med andre.

Også inden for andre områder af samfundet, vil etniske forskelle spille en rolle i det politiske system (som i Libanon før borgerkrigen), i sproglig sammensætning af landet/valg af et officielt sprog) og religionsdyrkelse.

Danmark hører til den anden type samfund: majoritet/minoritet. Forholdet mellem danskere og indvandrere, har fuldstændigt været et majoritets/minoritetsforhold. Med det menes, at flertallet har bestemt, hvilke kulturelle værdier der skal gælde i samfundet. Minoriteten har alene kunne gøre sine kulturelle værdier gældende i begrænsede småsamfund, indenfor begrænsede områder.

Det er i majoritets/minoritetssamfund at assimilering er særligt aktuelt. Assimilering vil sige, at en person opgiver sit tilhørsforhold til minoriteten og forsøger at blive accepteret som medlem af flertallet.

Kapitalismen forudsætter mobilitet af arbejdskraften. Etniske grupper tvinges ind i samspil med stadigt flere, fremmede grupper. Hvilken strategi de skal vælge for at indtræde i dette samspil, er derfor ikke blot et problem for den enkelte, men er et politisk spørgsmål. Tre muligheder skiller sig ud: 1. Etniske skillelinjer bruges som ressource i samspillet. Etniske grupper omgås på lige fod og søger kompromiser, hvor begge ikke kan bevare deres værdier.2. Majoritets/minoritetsforhold, hvor begge parter forbliver «intakte», men hvor majoritetens værdinormer bestemmer i alt samspil.3. Assimilering, hvor minoriteten opløses som gruppe og medlemmerne optages i majoritetsgruppen.

Assimilering var idealet i USA: «De mange nationer skulle blive til een nation af amerikanere», «smeltedigelen». De etniske forskelle skulle opløses i een national enhed, hvilket imidlertid ikke har fundet sted.

De kræfter, der holder grupperne i live, er meget stærke. I stedet er der opstået dominansforhold mellem etniske grupper - og det hænger sammen med deres klasseposition.

Indvandrere kan inddeles i 3 grupper : 1. De, der vil tjene penge og vende tilbage til deres hjemland så hurtigt som muligt. 2. De, der har bestemt sig for at blive i værtslandet og 3. De, som ikke har taget endelig stilling. Gruppe 1 er interesseret i at tjene så meget som muligt, så hurtigt som muligt. Gruppe 2 er interesseret i at have stabilt arbejde, et permanent sted at bo med deres familie og i at blive tilpasset de omgivelser, de kan acceptere for resten af livet.

H.E.H.