Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 73.702
: :
Paternalisme
Left
Rocks
2024-02-25 16:57

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

En gang imellem kunne arbejderne også behøve en feststund, og den gamle mester kendte sit ansvar: Bygherren holder Skt. Hans fest for murerarbejderne ved Moelven omkring 1905. (Arbejderbevegelsens Arkiv)

Paternalisme (latin pater: far) betyder formynderi. En paternalistisk holdning kan opsummeres på følgende måde: «Jeg ved bedre end dig selv hvad der er bedst for dig, og det giver mig ret til at bestemme for dig.» I det generelle tilfælde vil begge dele af denne påstand være forkerte. Den enkelte må være den der bedst selv ved, hvad der er bedst for vedkommende. Og selv i de tilfælde hvor en anden faktisk har større indsigt i en persons reelle interesser, giver dette ikke automatisk den anden ret til at træffe beslutninger på vegne af personen. Erfaring og erkendelse forudsætter retten til at gøre sine egne fejl. Historisk har paternalismen været en udbredt holdning, og kan endnu i dag genfindes på nogle områder af samfundslivet. Selv om den alment betragtet ikke kan forsvares, findes der enkelttilfælde hvor den er berettiget - og til og med uundgåelig.

I førkapitalistiske samfund havde de fleste herre-træl forhold et anstrøg af paternalisme. Antikken var domineret af det såkaldte herre-klient-forhold, hvor en «stor mand» (herren) knyttede en stor skare af formelt frie underdanige (klienter) til sig. De stod til hans rådighed, når det var nødvendigt, mod at de til gengæld nød godt af hans beskyttelse. Den værste skæbne var ikke at være fattig eller afhængig af en anden. Det var at ikke have nogen herre.

I middelalderen kunne forholdet mellem de livegne og slotsherren have et lignende træk, skønt den «beskyttelse» slotsherren kunne tilbyde, ofte havde mere tilfælles med den beskyttelse, en gangster sælger til sine ofre. Forholdet mellem bonde og husmand i det gamle bondesamfund havde gerne stærke træk af paternalisme, der blev ført med over i forholdet mellem arbejdskøber og arbejdssælger i industrikapitalismens begyndelse. Alligevel er det karakteristisk for industrikapitalismen, at de personlige sider af undertrykkelsen og udbytningen erstattes af et mere anonymt forhold. «Arbejderen er afhængig af mesteren, men ikke af nogen bestemt mester» (Tocqueville).

Karakteristisk for det paternalistiske samfund er, at det paternalistiske forhold også accepteres af den, der umyndiggøres. Det skyldes til dels et alment behov hos den undertrykte for at forklare sin situation. Dels at det i et samfund hvor alle andre er under beskyttelse af en herre, bliver uholdbart at være uden herre. Konsekvensen er, at de vertikale bånd mellem herre og klient bliver stærkere end de horisontale bånd mellem klienterne, med de uheldige konsekvenser dette har for udviklingen af klassebevidsthed blandt de undertrykte. Kapitalismen er derfor en nødvendig forudsætning for ophævelsen af klassemodsætninger, fordi der først med denne produktionsmåde opstår et udbytningsforhold, som ikke er svøbt ind i et personligt forhold.

Paternalisme i moderne samfund kan retfærdiggøres i to hovedtilfælde. Det ene er overfor små børn, psykisk funktionshæmmede, ældre senile og psykisk uligevægtige mennesker. Disse er ikke i stand til at vurdere, hvad der er bedst for dem, samtidig med at de enten er ude af stand til at lære af deres fejl eller risikerer at foretage handlinger med drastiske og uigenkaldelige følger.

Det andet hovedtilfælde er når en person med overlæg og for et begrænset tidsrum giver råderetten over egne handlinger fra sig. Loven åbner f.eks. mulighed for «frivillig tvangsindlæggelse» i den forstand, at en person frivilligt kan søge om indlæggelse på psykiatrisk hospital, hvor han kan blive holdt mod sin vilje i op til tre uger.

Paternalismens højborg er familien. Tidligere var det bogstavelig talt faderen, der bestemte hvad der var bedst for de andre familiemedlemmer. Selv når dette i dag ikke er tilfældet, har forældrenes forhold til børnene altid og nødvendigvis et anstrøg af paternalisme. I sin mest forvredne form kunne forholdet opsummeres i to klicheer: «Du vil være taknemmelig senere» og «Det gør mere ondt på mig end på dig» - gerne tillagt faren under afstraffelse af barnet. Sidstnævnte kliche skulle tjene som et bevis på forældrenes gode hensigter: Det siger sig selv, at det ikke kan tjene som et sådan bevis, og at gode hensigter desuden ikke i sig selv kan retfærdiggøre paternalisme. Den første kliche kan heller ikke retfærdiggøre indgreb, for det kan hænde, at en senere taknemmelighed udspringer af karaktertræk, som samtidig er et resultat af indgrebet.

I det øvrige samfund er specielt socialpolitikken i stigende grad blevet præget af paternalisme. Dette legitimeres især på to måder. For det første må de ressourcesvage i samfundet beskyttes mod deres egen tendens til at foretrække øjeblikkets glæder fremfor de mere langsigtede goder. Dette giver mening, når formålet er at forbyde f.eks. spilleautomater, for her foreligger der en fare for tilvænning, som gør at handlingerne kan få uigenkaldelige følger. Derimod er det misforstået at give socialstøtte i form af madkuponer i stedet for kontanter, for her bliver den enkelte ramt i sin selvrespekt og mister anseelse i andres øjne.

For det andet har man knyttet «formynderstaten» til «velfærdsstaten»: Da samfundet betaler regninger for bilulykker - også når skylden er hos den forulykkede - bør samfundet også kunne påbyde brug af sikkerhedsseler. I dette tilfælde er den byrde der pålægges den enkelte så lille, at den kan accepteres, men man ville ikke ud fra en tilsvarende betragtningsmåde kunne påbyde motion i frokostpausen for derved at reducere sundhedsudgifterne.

J.E.

Litteratur

P. Veyne: Le Pain et le Cirque, Paris 1976.
J. Elster: Ulysses and the Sirens, Cambridge 1979.