Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 37.191
: :
Produktionsmåde
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Produktionsmåden er organiseringen af det økonomiske liv defineret gennem visse produktionsforhold. I forordet til «Kritik af den politiske økonomi» (1859) skelnede Marx mellem fire førkommunistiske produktionsmåder: Den asiatiske, den antikke, den feudale og den kapitalistiske. Alle disse produktionsmåder bygger på klassemodsætninger, som atter udspringer af den ulige magt til at disponere over arbejdskraft, og før disse klassesamfund forelå det Marx kaldte «et naturligt fællesvæsen» baseret på storfamilien og på en høj grad af fællesskab i produktionen og forbruget.

Marx mente, at efter klassesamfundene ville der eksistere en ny og højere form for kommunisme, også baseret på fællesskab, men i en mere udviklet form som både indarbejder den industrielle teknologi som kapitalismen har udviklet og dens højere grad af individualitet. Denne højere kommunisme forholder sig til det naturlige fællesvæsen som «negationens negation» (se Dialektik), hvilket bl.a. indebærer, at en overgangsperiode med klassemodsætninger er nødvendig for at udvikle den højere form fra den lavere.

Mellem den kapitalistiske og den kommunistiske produktionsmåde kommer en overgangsfase, som gerne kaldes «proletariatets diktatur». Dette er ingen selvstændig produktionsmåde, men en politisk organisering af samfundet som tager hensyn til, at den kapitalistiske fortid endnu ikke er helt udvisket. Marx har ikke meget at sige om den kommunistiske produktionsmåde, bortset fra at den skal bygge på principperne om fællesejendom, planlægning og på princippet «yde efter evne, nyde efter behov».

Udover disse produktionsmåder nævner Marx også «den enkle vareproduktion», hvor producenterne selv disponerer fuldt ud over deres arbejdskraft og deres produktionsmidler - herunder jord - og udveksler de færdige produkter med hinanden som varer. Dette er vareproduktion uden kapitalisme. En produktionsmåde hvor alt har vareform, bortset fra arbejdskraften selv. Marx mente, det var en ustabil produktionsmåde, som kun kunne eksistere i korte perioder og i mindre dele af økonomien. Begrebet er først og fremmest en teoretisk konstruktion, som tjener til at sætte de historiske produktionsmåder ind i et klarere relief.

En samfundsformation er et økonomisk system, hvor to eller flere produktionsmåder eksisterer side om side, således at en af dem dominerer de andre og vokser på deres bekostning. Indenfor en samfundsformation findes der tre eller flere klasser, hvilket skaber muligheder for alliancer og politiske spil, som ikke kan udvikle sig indenfor en produktionsmåde, hvor to klasser står overfor hinanden. «Kapitalen» er i hovedtrækkene en analyse af den kapitalistiske produktionsmåde, som Marx i sine politiske skrifter udvider til en analyse af den kapitalistiske samfundsformation, hvor også jordejerne har deres plads.

Rækken af historiske produktionsmåder bærer præg af, at Marx betragtede verdenshistorien fra en ret snæver europæisk synsvinkel. Når senere marxister har skullet analysere ikke-europæiske samfund, har de valgt én af to veje. Nogle har villet genfinde feudalismen i Afrika eller Japan, den asiatiske produktionsmåde i Sydamerika osv. Andre har lanceret nye begreber som «den afrikanske produktionsmåde». Den første fremgangsmåde fører let til kunstige konstruktioner, mens den anden indbyder til vilkårlighed. Nogen ordentlig løsning på dette problem får man næppe uden en grundlæggende revision af den historiske materialisme, hvilket også kunne føre til, at den europæiske historie blev inddelt i andre kategorier og perioder.

J.E.

Litteratur

G. A. Cohen: Karl Marx's Theory of History: A Defence, Oxford 1978.
U. Melotti: Marx and the Third World, London 1977.
M. Sahlins: Stone Age Economics, Chicago 1972.