Dersom flest mulig skal deltage aktivt i en organisation, kræver det, at opgaver og hverv roterer. Set i et samfundsperspektiv vil det give den enkelte større viden og indsigt i hvordan samfundet virker. Et resultat af en sådan organisationsform er, at den vil hindre informations- og magtkoncentration på få hænder hos politikere og eksperter. Samtidig vil den åbne vejen for et direkte demokrati.

Centraliserede organisationsmønstre opretholdes i vid udstrækning, fordi folk er blevet passiviseret af dem og føler sig afmægtige. Myten om at lederskabet er nødvendig og at folk desuden mangler muligheder for at påvirke situationer gennem etablerede organisationer bidrager i samme retning. Der bliver desuden trukket skarpe skel mellem organisationen på parti- og fagforeningsplan og organisationen i familien. Rotationen af opgaver er lige så vigtig i familielivet. Den vil også der bidrage til at øge forståelsen for de enkeltes problemer, samtidig med at den vil nedbryde kønsroller og de etablerede magtstrukturer de repræsenterer. Det hjælper ikke meget at arbejde for disse principper i teorien uden at efterleve dem i dagliglivet. Der findes i historien eksempler på, at rotation af hverv har resulteret i højt udviklede demokratiske samfund. Athens bystat var baseret på rotation. Det samme gjaldt fagforeninger og landbrugskollektiver i Spanien under borgerkrigen (1936-39).

Hyppige indvendinger mod rotation er, at den ikke er særlig effektiv, og at folk ikke ønsker ansvar. Men det er heller ikke effektivt med et samfund, hvor flertallet er fremmedgjort og passiviseret, fordi beslutningerne tages af nogle få. Rotationsprincippet vil i alle tilfælde bidrage til et kvalitativt bedre samfund. Der er trods alt større sandsynlighed for at én person i en lederstilling skal gøre en katastrofal fejl, end at en gruppe i et fællesskab skal gøre det.

S.Go.