Strejkebryder, hyret af arbejdskøberen til at udføre konfliktramt arbejde. Forhadt i arbejderklassen.

Strejkesystemet blev i 1870-80'erne kaldt for skruen, fordi arbejdsgiverne én for én blev udsat for strejker. Arbejdsgiverne blev en for en udsat for omgangsskruen. Strejkebryderen kom derfor til at hedde skruebrækker, fordi han hjælp arbejdsgiveren med at knække skruen - strejken.

Baggrund

Arbejdskøberne har med støtte fra det borgerlige samfund ofte taget skruebrækkere i brug for at vanskeliggøre og knække strejkekampe. Især i de tidlige faser af arbejderbevægelsens historie skabte skruebrækkerne store problemer under arbejdskonflikter.

Arbejdskøberne forsøgte også at grundlægge deres egne strejkebryderorganisationer (se bl.a. Samfundshjælpen der blev oprettet i 1920) og gule fagforeninger, for at svække arbejdernes styrke. Ingen arbejdskonflikter har været mere bitre og sat følelserne stærkere i sving, end hvor skruebrækkere har været indblandet.

At blive stemplet som skruebrækker er fortsat noget af det skammeligste, der kan hænde en arbejder. For at hindre skruebrækkeri har arbejdere i strejke udstationeret strejkevagter, gennemført blokader og offentliggjort skruebrækkernes navne. Kampen mod skruebrækkere har indenfor arbejderbevægelsen karakter af nødværge, og har ofte antaget militante former. (Se bl.a. Hopekonflikten).

Skruebrækkerne blev rekrutteret fra mange samfundslag. Gennem Samfundshjælpen sluttede bønder og overklassen sig i 1920'erne til skruebrækkernes rækker. Men flertallet af skruebrækkerne kom fra arbejdernes egne rækker. Det var dem, der havde den mindst udviklede klassebevidsthed og som var i størst materiel nød. De kunne være fattige sæsonarbejdere i landbruget, og de kunne være de dårligst stillede i arbejderklassen i byerne. Ofte blev de fragtet en lang vej til arbejdspladsen. De skulle helst ikke have noget kendskab til konflikten og ingen kontakt med de strejkende.

I de senere års arbejdskonflikter i Danmark har skruebrækkere langt sjældnere fået betydning for konfliktens forløb. Dette skyldes dels arbejdernes stærkere organisering, dels at det teknologiske niveau indenfor industrien gør det vanskeligere for andre at overtage arbejdet. Men i udlandet er sagen anderledes. Under havnekonflikten i Liverpool (1995-97) blev alle havnearbejdere fyret og erstattet af skruebrækkere. Under en konflikt blandt flydeledere i USA i 1982 fyrede daværende præsident Ronald Reagan samtlige flyveledere og erstattede dem med skruebrækkere. I begge tilfælde fik de oprindeligt ansatte aldrig deres arbejde tilbage igen.

A.J.