Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 62.190
Suezkanalen
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Suezkanalen er blevet kaldt et monument over udbytningen af Egypten. Den blev tegnet af den franske ingeniør Ferdinand de Lesseps, og bygget i årene 1859-69, i en periode da kolonimagterne Storbritannien og Frankrig rivaliserede om den økonomiske dominans i Egypten. Kanalen er slusefri, forbinder Middelhavet og Rødehavet, og er 171 km lang, 13 m dyb og 45 m bred. Den officielle åbning i 1869 var et af århundredets store begivenheder og blev fejret med stor fyrstelig festivitas, med alle de europæiske kongehuse repræsenteret.

Under en alvorlig finanskrise i 1870'erne solgte den Egyptiske hersker Ismail sine andele til Storbritannien, som nu blev største andelshaver i Suezkanalselskabet. De andre store partnere var franske.

Frygten for at miste kontrollen over denne vigtige forbindelseslinie til de britiske kolonier - især Indien og Australien - var en stærkt medvirkende årsag til, at Storbritannien i 1882 besatte Egypten. Kanalen var nu fuldstændig på fremmede hænder. I 1936 «opnåede» den Egyptiske regering, at mindst to Egyptere skulle sidde i selskabets bestyrelse, at den årlige koncessionsafgift blev hævet og en aftale om at mindst 35 % af arbejdskraften skulle være Egyptisk.

Den 26. juli 1956 forkyndte Nasser i en tale til folket i Alexandria, at kanalen var nationaliseret. Det var et svar på den vestlige imperialismes økonomiske pres på landet, og især på at lånetilsagnet til bygningen af Aswandæmningen var blevet trukket tilbage. Kanalselskabets installationer blev overtaget, og en ny Egyptisk administration blev udnævnt med det samme. Overtagelsen var et gedigent one-man-show fra Nassers side. Indtil to timer før talen blev holdt, var regeringen uvidende om planen. Aktionen mødte enorm begejstring fra det Egyptiske og andre arabiske folk. Nasser afslog forslag om internationalisering, men nåede til enighed med FN's sikkerhedsråd om betingelserne for driften.

I november samme år invaderede Israel Sinai efter aftale med Storbritannien og Frankrig. Disse stillede efterfølgende et fælles ultimatum til «de stridende parter» om tilbagetrækning fra kanalzonen og midlertidig udstationering af britisk-franske styrker der. Nasser afslog imidlertid. Efter pres fra FN (og USA) måtte de tre angribere trække sig. Aggressionen blev dødsstødet for den britiske politik i regionen.

Kanalen blev lukket under junikrigen i 1967. Tanks, fly, ueksploderede miner, granater fra krigen og de efterfølgende konfrontationer mellem Egypten og Israel (som besatte Sinai) gjorde den ufarbar. Efter oktoberkrigen og som tegn på regimets vilje til at satse på en fredsløsning med Israel, blev det i 1974 vedtaget at rense kanalen. Det tog omkring et år, kostede 96 menneskeliv (man fandt 700.000 miner), kostede omkring 500 mill. kroner og deltagelse af den Egyptiske, nordamerikanske, britiske og franske marine, før kanalen kunne genåbnes for almindelig skibsfart.

Man regner med at lukningen af kanalen i disse 8 år kostede verden omkring 40 milliarder kroner - alene i øgede fragtudgifter. Den storslåede åbningsceremoni 5. juni 1975 kan opfattes som en markering af, at Egypten atter åbnede sig mod den vestlige imperialisme.

G.M.