Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Norge
Arbejde  .  Kultur  .  Litteratur  .  Journalistik
    .  Kommunikation  .  Massekommunikation  .  Foto
   .  Politisk  .  Fagligt  .  Fagforeningsformand
Ideologi  .  Socialistisk
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 43.653
: :
Thrane, Marcus Møller
Left
Rocks
2024-02-23 06:05
2024-02-22 06:16

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Marcus Thrane
Marcus Thrane

Thrane (1817-1890), organisator og den mest fremtrædende leder af den første norske arbejderbevægelse - thranitterbevægelsen. Marcus Thrane blev født i Kristiania (Oslo) 14. oktober 1817 i et rigmandshjem. Faren, købmand David Thrane, som var blevet meddirektør i Norges Rigsbank, blev kort efter Marcus Thranes fødsel arresteret pga. en spekulationsaffære, som deklasserede familien socialt.

Femten år gammel blev Thrane forældreløs og kom i huset hos familievenner. Efter et par år i et handelshus, et arbejde som ikke var særligt tilfredsstillende for den kunstnerisk begavede Thrane, rejste han i 1837 via Tyskland og Schweiz illegalt til Frankrig. Her blev han arresteret men efter to måneder i fangenskab løsladt på initiativ fra den svenske legation i Paris.

Efter flere måneders ophold i Paris - muligvis også et kort besøg i England - kom han i december 1837 tilbage til Norge, tog realeksamen som privatist og blev student i 1840. Thrane begyndte at studere teologi, men det varede ikke længe. Sammen med sin kone, Josephine Buch, begyndte han en tilværelse som lærer - 1841 i Lillehammer, 1846 i Åsgårdstrand og 1847 i Modum.

Den sociale nød og de økonomiske forhold ved Blåfarveværket i Modum - en af landets største industrivirksomheder - bidrog til politiseringen af Thrane. Hvorvidt et eventuelt kendskab til socialistiske ideer fra tiden i Frankrig her spillede ind er ukendt. Efter en polemik mod P. A. Munch og Chr. Lange i Morgenbladet blev hans navn kendt.

Fra 1.august 1848 overtog han redaktionen af avisen Drammens Adresse og fik her kontakt med arbejderklassen. Drammen var da Norges største industriby. Februarrevolutionen og oplevelsen af social nød førte til øget politisk bevidsthed og hans kritiske artikler skræmte abonnenterne bort. Ved nytår 1849 blev han derfor fyret.

Allerede i sin tid på redaktionen havde han truffet forberedelser til at organisere underklassen, og han begyndte med stiftelsen af den første arbejderforening i Drammen 27.december 1848. Foreningen dannede optakten til «thranitterbevægelsen» - den første organisering af arbejderklassen i Norge.

I maj 1849 grundlagde Thrane Arbejder-Foreningernes Blad. Et presseorgan for bevægelsen som med meget virkningsfuld agitation vakte forståelse for nødvendigheden af organisering og socialt oprør. Da organisationen begyndte at vokse, gjorde myndighederne flere forsøg på at neutralisere Thrane som leder. I maj 1850 prøvede statholder Løvenskiold at bestikke ham ved at tilbyde ham en offentlig stilling. Da dette ikke hjalp, blev Thrane idømt 6 måneders tugthus pga. to ironiske artikler om kirken. Dommen blev senere underkendt af Højesteret.

Spændinger indenfor bevægelsen førte til, at Thrane i slutningen af 1850 overlod ledelsen og bladet til studenten Theodor Abildgaard. Restaurationens fremgang i Europa og bevægelsens splittelse opmuntrede myndighederne til i sommeren 1851 at gribe ind. Den 7. juli 1851 blev Thrane og hans nærmeste medarbejdere arresteret. Efter langvarige undersøgelser og forberedelser til retssagen blev Thrane i april 1854 dømt til 4 års fængsel. Mens undersøgelserne foregik blev der udkæmpet hårde fraktionskampe bag fængselsmurene.

Trods den heftige strid og uværdige betingelser fik Thrane tid til at arbejde med teoretiske spørgsmål i varetægtsfængslet, og hans interesse gjaldt i stigende grad økonomiske emner og socialistisk teori - Weitling, Cabet, Saint-Simon, Babeuf m.fl., men ikke Marx.

Det lykkedes Thrane atter at få kontrol over Arbejder-Foreningernes Blad, som under hans og Josephines ledelse bidrog til at kontakten med de eksisterende arbejderforeninger frem til 1856 kunne opretholdes, da bladet måtte indstilles.

I juli 1859 slap Thrane ud af fængslet. Som rejsende fotograf forsøgte han forgæves at reorganisere bevægelsen. Efter Josephine Thranes død 30. september 1862, flyttede han i slutningen af 1863 til USA. Som journalist - bl.a. i aviserne Dagslyset og Marcus Thrane's Norske Amerikaner - agiterede han for socialisme og fritænkerideer. Han var i 1871 med til at stifte en afdeling af den Første Internationale i Chicago, hyldede Pariserkommunen og kom til den overbevisning, at socialismen kun kunne sejre med våbenmagt.

Tilbage i Norge holdt han i 1883 bl.a. foredrag i Drammen, Kongsberg, Elverum og Lillestrøm, men besøget var ikke særlig vellykket, og han blev nægtet ret til at tale i Kristiania Arbejdersamfund. Marcus Thrane døde 30. april 1890 i Eau Claire i Wisconsin, USA.

Ved siden af sin gerning som socialistisk agitator og organisator var Thrane et kunstnerisk højt begavet menneske, som skrev en række mindre teaterstykker og syngespil.

E.Lo.

Litteratur

O. Bjørklund: Marcus Thrane, Oslo 1970.