Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Babeuf (1760-1797), kommunistisk teoretiker og politiker fra den franske revolution. Som teoretiker udgør han et bindeled mellem de radikale grupperinger fra revolutionen og den industrielle socialisme hos Saint-Simon. I udgangspunktet var han tilhænger af den «jordlov», der var et hovedkrav under revolutionen og som skulle afskaffe arveretten på landet. Senere erkendte han, at privat ejendom af jord helt måtte afskaffes, og at fordeling og forbrug måtte organiseres kollektivt. Han tog imidlertid ikke skridtet fra denne «forbrugskommunisme» til en «produktionskommunisme», eftersom det ikke stod klart for ham, at den nye maskinteknologi ville betyde en socialisering af arbejdsprocessen. Genstanden for hans analyse var bønder og i nogen grad håndværkere, mens lønarbejdernes stilling kun i ringe grad optog ham. Hans politiske indsats bestod i ledelsen af «De liges sammensværgelse». En funktion der skulle føre ham til guillotinen i 1797. Sammensværgelsen havde ingen umiddelbar politisk betydning, men på lang sigt har den haft store virkninger. Babeuf brød her med sit tidligere ideal om et åbent og direkte demokrati (som han havde overtaget fra Rousseau) og organiserede istedet sin bevægelse som et hemmeligt og centralt ledet forbund, der skulle lede frem til det revolutionære diktatur. Gennem Auguste Blanqui kom denne tanke til at få stor betydning for Lenins organisationsteori.

J.E.