Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Humaniora  .  Psykologi
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Psykologi
Læst af: 45.835
: :
Behaviourisme
Left
Rocks
2024-10-05 18:06

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Behaviourisme (engelsk. behaviourisme = adfærd, opførsel) er en filosofisk betegnelse indenfor moderne psykologi, som understreger betydningen af at psykologisk forskning må tage sit udgangspunkt i observerbar adfærd og ikke i formodede, indre psykiske forhold eller i individets bevidsthed. Der er stor forskel på de forskellige behaviouristers definition af, hvad der hører til adfærd og hvilke metoder, der accepteres i forskningen. Historisk betragtet er behaviourismen knyttet til John B. Watson, som i 1912 formulerede et program for en ny psykologi i modsætning til den gamle, akademiske bevidsthedspsykologi og med hovedvægten lagt på objektive analyser af adfærd, forstået som sammenhænge mellem stimuli og respons. Han lagde også vægt på denne psykologis praktiske betydning for sociale, etiske og politiske formål. Behaviourismen blev derfor hurtigt dominerende i den pragmatiske, amerikanske psykologi, og har haft stor betydning. Den såkaldte neobehaviourisme fra 1930'erne (Tolman, Hull) lagde stor vægt på videnskabsteori og forklaringer på eksperimentelt observeret adfærd. Tolman indførte en række kognitive hjælpebegreber, nærmere beslægtet med den tidlige bevidsthedspsykologi og denne form for behaviourisme synes at øge i popularitet. Hull lagde vægt på strenge, formalistiske egenskaber og havde størst indflydelse i 1940'erne og 1950'erne. Begge står de for en metodisk behaviourisme, der accepterer eksistensen af bevidsthed, som adskilt fra adfærd, men dog hævder, at kun adfærden kan undersøges helt objektivt. Skinner har med sin radikale behaviourisme vakt stor debat gennem de seneste år. Han afviser betydningen af omfattende, teoretiske overbygninger - og specielt afviser han de «mentale», «indre» hjælpebegreber. Skinner har i lighed med Watson draget praktiske, politiske konsekvenser af sin psykologi og beskrevet en række samtidsproblemer - herunder opdragelse, undervisning og frihedsbegrebet - ud fra tekniske landvindinger, men har også understreget værdien af det utopiske. Det er især denne side af behaviorismen, der har ført til en almen samfundsdebat.

C.E.G.