 |
Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!
I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.
I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.
Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.
Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.
Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).
FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.
FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.
Israel + USA + EU = Folkemord
Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada
Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.
|
Behaviourisme (engelsk. behaviourisme = adfærd, opførsel) er en filosofisk
betegnelse indenfor moderne psykologi, som understreger betydningen af at psykologisk
forskning må tage sit udgangspunkt i observerbar adfærd og ikke
i formodede, indre psykiske forhold eller i individets bevidsthed.
Der er stor forskel på de forskellige behaviouristers definition af, hvad der hører til
adfærd og hvilke metoder, der accepteres i forskningen. Historisk betragtet er behaviourismen
knyttet til John B. Watson, som i 1912 formulerede et program for en ny psykologi i
modsætning til den gamle, akademiske bevidsthedspsykologi og med hovedvægten lagt på
objektive analyser af adfærd, forstået som sammenhænge mellem stimuli og respons. Han
lagde også vægt på denne psykologis praktiske betydning for sociale, etiske og
politiske formål. Behaviourismen blev derfor hurtigt dominerende i den pragmatiske,
amerikanske psykologi, og har haft stor betydning. Den såkaldte neobehaviourisme fra
1930'erne (Tolman, Hull) lagde stor vægt på videnskabsteori og forklaringer på
eksperimentelt observeret adfærd. Tolman indførte en række kognitive hjælpebegreber,
nærmere beslægtet med den tidlige bevidsthedspsykologi og denne form for behaviourisme
synes at øge i popularitet. Hull lagde vægt på strenge, formalistiske egenskaber og
havde størst indflydelse i 1940'erne og 1950'erne. Begge står de for en metodisk behaviourisme,
der accepterer eksistensen af bevidsthed, som adskilt fra adfærd, men dog hævder, at kun
adfærden kan undersøges helt objektivt. Skinner
har med sin radikale behaviourisme vakt stor debat gennem de seneste år. Han
afviser betydningen af omfattende, teoretiske overbygninger - og specielt afviser han de
«mentale», «indre» hjælpebegreber. Skinner har i lighed med Watson draget praktiske,
politiske konsekvenser af sin psykologi og beskrevet en række samtidsproblemer - herunder
opdragelse, undervisning og frihedsbegrebet - ud fra tekniske landvindinger, men har også
understreget værdien af det utopiske. Det er især denne side af behaviorismen, der har
ført til en almen samfundsdebat.
C.E.G.
